Svar: Vores barn hader både barnevogn og autostol

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at I synes det er frustrerende, når jeres datter protesterer højlydt over både barnevogn og autostol, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer:)

For det første - så tænker jeg, at der nok er tale om en periode, og at det ikke behøver vare ved, hvis det kan opmuntre lidt :) Jeg tænker dog også, at der er lidt forskellige ting, som I kan overveje.

Det er vigtigt, at I sikrer jer, at hun ikke har ondt. Det lyder det ikke umiddelbart som om at hun har, det lyder som om, at det snarere er et tryghedsbehov og behov for jeres nærhed, som spiller ind, men det er naturligvis vigtigt at sikre sig, at hun ikke har smerter fra skulder, nakke, bækken eller lignende, som kan forklare, hvorfor hun ikke vil sidde i f.eks. autostol. I skal også sikre jer, at selerne passer til hende i størrelsen, måske skal de justeres lidt, nu hvor hun er blevet ældre/længere...

Det er super godt, at du sidder sammen med hende på bagsædet, når I kører. Og det er også rigtig godt, at I putter hende i babyautostolen inden og så flytter den og hende ud i bilen, når hun sover eller er tæt på at falde i søvn - så I netop udnytter luren til at kunne køre af sted. Det må I gerne blive ved med.

Det er også rigtig godt, at I forsøger forskellige muligheder i barnevognen - nogle gange har kalechen oppe og andre gange nede, for at se hvad hun måske vil synes bedst om. Ligesom det er super med lidt legetøj, at I pludrer med hende imens osv. osv.

I nævner, at hun puttes i barnevogn med dyne.. og jeg tænker, at I måske skulle prøve med en sovepose/kørepose. Det laver f.eks. Voksi, Najell, Sleepbag, Nordlys og mange andre. En sovepose vil være rigtig godt nu, hvor det bliver koldere i vejret, og hun vil kunne blive puttet i den indenfor (ligesom hun bliver i autostolen) og så båret ud i barnevognen efterfølgende. En sovepose vil samtidig gøre, at hun vil føle sig omsluttet og holdt, så det ikke virker for stort og voldsomt for hende at blive puttet i barnevognen. Og I vil netop kunne putte hende, så det bliver mere trygt og dejligt - og dermed okay - at ligge i barnevognen.

Du kan også prøve at putte hende i soveposen og først derefter amme hende - så hun ligger i sin pose fra starten og direkte efter amning, så flyttes hun så ned i barnevognen.. så skiftet fra favn og ned i barnevogn ikke føles så stort for hende, som det måske gør nu, og som måske er det, hun protesterer mod.

Man kan også købe et tæppe til autostolen, som hun på samme måde måske vil føle sig ekstra godt puttet i den og måske derfor så bedre vil kunne finde roen der...

Jeg tænker altså, at det godt kan være noget med at finde en måde at putte hende på, som er genkendelig og dermed tryg - uanset om hun puttes det ene eller det andet sted. Så det mere er ritualet, som gør hende tryg og ...

---

---

... rolig og så betyder det ikke så meget, hvor hun puttes.

Når det så er sagt, så er der højst sandsynligt også en sammenhæng mellem hendes store behov for at være tæt på jer, og at hun aldrig rigtig har prøve at sove selv. Jeg ved fra jeres tidligere brev, at I også sover sammen om natten, og det er aldrig rigtig lykkes for jer at putte hende på afstand af jer. Og jeg tænker faktisk, at hvis I begynder at øve dette nu, så I gradvist vænner hende til, at det stadig er trygt og godt at sove lidt på afstand af mors og fars favn, så vil det også hjælpe hende til at kunne sove i barnevogn og autostol.

I spørger "kan det mon blive bedre med tilvænning eller kun med alderen?" og jeg tænker, at det bliver bedre med begge dele. Det I gør nu, måden I forsøger at hjælpe hende til at sove nu - altså øver at hun godt kan sove uden at være i favn, øver at finde roen uden brystet i munden, men netop putter hende fra jer, før hun sover helt, og hvor hun stille og roligt begynder at registrere, hvor hun sover (jf. mit tidligere svar)... Det vil hjælpe hende til på sigt også at kunne sove i f.eks. autostol og barnevogn. Hendes alder og udvikling vil naturligt hjælpe til her, da hendes fysiske kontaktbehov naturligt også ændrer sig, og hun begynder generelt at kunne ligge lidt mere for sig selv... Så på den måde arbejder tiden også for jer.

---

---

---

I fortæller, at I frygter, at I aldrig vil kunne komme ud og lave ting med hende, og I fortæller også, at I er store naturelskere... og I skal nok komme ud:) Der er mange muligheder, og hvis det er noget, der betyder meget for jer, og som I nyder, så bliver det en naturlig del af jeres liv og hverdag netop at tage ture ud i det fri. Det behøver ikke stoppe, fordi I har fået barn, tværtimod - så ro på her :)

Så... mit råd er, at I lige nu tager en ting af gangen. Start med at arbejde på en rytme, hvor jeres datter sover ca. 3 lure dagligt, forsøg at hjælpe hende til vågne og aktive perioder og perioder, hvor hun så kobler fra, ammes, og puttes. I skal arbejde med at vænne hende til at sove, uden at hun behøver bryst og favn, men gradvist vænne hende til at det er okay at sove på afstand af jer. Og en del af at lære dette vil også være, at hun gradvist vænnes til at sove i f.eks. sin barnevogn. Her vil det være en god idé at putte hende i sovepose eller lignende, så skiftet fra favn og ned i barnevogn bliver mindre voldsomt for hende, og så hun stadig føler sig omsluttet, holdt og helt tryg ved situationen.

Jeg tænker, at jeres problematikker (to breve) hænger sammen, og når I arbejder på det ene, så vil det naturligt afhjælpe det andet... Men det tager tid at få skabt nogle nye vaner, og I skal tage det i små etaper og naturligt stadig give jeres datter al den tryghed og nærhed, som hun viser behov for :)

Jeg håber, at det giver lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---