Annonce

Annonce

Svar: Høreværn til børnehaveopstart?


10. oktober 2021

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at I taler med kommunen om, hvilke løsningsmuligheder der er for jeres dreng, så han kan få så god en start som muligt. Måske er det også en mulighed at lade ham blev i dagplejen lidt længere tid, eller I kan undersøge muligheden for privat pasningsordning (privat dagpleje), som kan give jeres dreng den nærhed og lidt mere ro osv. som han lyder til stadig at have behov for. Det kan sagtens betyde noget, hvis han kan vente med at starte børnehave til han er 3, 6 eller måske flere måneder ældre... hvad der nu kan lade sig gøre :)

Med hensyn til høreværn, så kan jeg godt forstå tanken bag, og det kan naturligvis godt vise sig at være en løsning. Han kan evt. selv styre, hvornår han har brug for at tage høreværnet på og på den måde selv skabe sig den ro, som han har behov for. De koster ofte omkring 200 kr, så det er til at købe. Når det så er sagt, så er jeg ikke ret meget for, at man "gør almindeligt hørende børn døve" - og jeg kan godt forstå din bekymring omkring det.

Jeg synes faktisk, at man i stedet bør sørge for at skabe små grupper, små hyggekroge, hvor børnene kan sætte sig, når de gerne vil have lidt ro, bygge et spil, kikke i en bog. Netop for at give børn som jeres dreng mulighed for at søge rolige steder, når de har behov for det - han er jo bestemt ikke den eneste, som har brug for at kunne trække sig lidt tilbage, når aktiviterne bliver lidt for voldsomme. Jeg taler ikke om lukkede rum med låste døre, hvor der intet opsyn er, men rum der er skabt via møbler.

Og så skal der naturligvis også være plads til de børn, som har brug for at larme lidt. Det er vigtigt, at der også er rum til dem og mulighed for, at de kan bruge sig selv motorisk, og der skal være plads til at støjniveauet visse stedet godt må være højt. Institutioner bør give mulighed for og plads til alle børn og alle personligheder.

Nogle institutioner har et "SoundEar" stående. Det er et elektronisk øre, som børn let kan aflæse, og som på en enkel måde signalerer, når lydniveauet bliver for højt. Det er rigtig smart, fordi alle - både børn og voksne i institutionen - kan have glæde af at lydniveauet lige sættes lidt ned i løbet af dagen. Og så er det noget alle kan holde øje med og har glæde af - og ikke noget der kun er for at tage hensyn til en enkelt. Jeg har ved en søgning på nettet fundet en Chatter Tracker Støjspion, som er noget billigere - men jeg ved ikke, om den kan det samme - jeg har bare set "SoundEar" brugt i institutioner, så idéen hermed givet videre :)

Der er også mulighed for, at man i institutionen laver forskellige andre tiltag for at lyddæmpe, hvis det generelt er et stort problem. Det kan være noget med at sætte ...


Annonce

... "dupper" under stolene, sætte reoler op med fyldte bogkasser og lignende og bruge dem som skillevæg i større lokaler, have tæpper på gulvet osv. Alt sammen noget, der ikke behøver koste alverden og som alle børn og pædagoger kan have stor glæde af. Og som netop også kan være med til at skabe de stadig åbne hyggekroge, som jeg taler om:)

I stedet for at se din dreng (og de andre børn) som problemet og løse støjniveau med høreværn, så tænker jeg, at det vil være en bedre idé at se på, om ikke man generelt kunne gøre noget for at få lydniveauet nedsat. Igen - bare en tanke og jeg ved godt, at den slags jo ikke løser sig fra den ene dag til den anden, men man kan jo ønske - for mig virker det bagvendt at give børnene høreværn på i stedet for, at vi lærer at være sammen på en mere hensigtsmæssig måde :)

Med hensyn til mobning og din bekymring, og det du skriver: "Han er nok lidt i forvejen et klassisk mobbeoffer, fordi han er så stille, ordentlig og desværre også bange for alting", så viser forskning, at mobbeofre ikke er anderledes end andre børn. Det vil typisk være tilfældigt, hvem mobningen går ud over, og det kan i princippet gå ud over alle børn. Det der er vigtigt, når man vil forebygge mobning er, at man styrker sammenholdet mellem børnene og hjælper dem med at få en fællesskabsfølelse og en følelse af, at der skal være plads til alle. Og det er vigtigt allerede i børnehaven.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det betyder, at pædagogerne har en vigtig opgave i at vise, at man drager omsorg for hinanden, og at der skal være plads til forskellighed. Og det kan de f.eks. vise ved at lave hyggegrupper, være opmærksom på at man nogle gange taler mere stille, og også vise, hvor og hvornår det er okay at løbe rundt og larme mere :) Ligesom man f.eks. også forebygger mobning ved at tale pænt til hinanden og om hinanden.

Og så handler det naturligt også om at lære jeres dreng at stå ved sig selv og give ham en følelse af, at han er præcis som han skal være. Han skal ikke lave sig om, han er den han er - sensitiv eller ej :) Så hvis nogen kommenterer på det eller spørger til det, så kan han med ro svare "det har jeg brug for, sådan er jeg" uden på nogen måde at skulle skamme sig over det eller føle sig forkert. Men det kommer naturligt også hen af vejen, han er jo stadig ikke ret gammel :)

Så ja, høreværn kan naturligt nogle gange være en løsning - der er faktisk også pædagoger, som selv bruger dette, fordi der er så meget støj, at det fører til hovedpine, stress og sygemeldinger.. men umiddelbart tænker jeg, at det vil være bedre, hvis alle kan være sammen, uden at der behøver være skrig, skål og en masse larm hele dagen igennem.

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce