Svar: Ang. Første lægeundersøgelse
Hej med dig
Tak for dit brev - og dejligt at høre, at du er begyndt at høre min graviditetspodcast:)
Første graviditetsundersøgelse laves de fleste steder af egen læge, men i dit lægehus har de tilsyneladende besluttet, at den undersøgelse godt kan laves af jordmoder og SOSU-assistent - og det tænker jeg er okay :)
Undersøgelsen består af en samtale, hvor I vil tale om graviditeten, hvilke undersøgelser du skal til, blodprøver, scanninger og lignende. Du vil også blive vejledt i vitaminer, mineraler, medicin, og I vil også tale om dit arbejde, og om der er særlige hensyn, som skal tages her. Har I arvelige sygdomme i familien, kan det også være et emne, som du bør nævne. Ofte vil man også drøfte, hvor du ønsker at føde - på sygehuset, på en fødeklinik eller hjemme (og jeg tænker faktisk, at en jordmoder måske er meget god at tale med her:))
Derudover så skal du:
- Have målt dit blodtryk
- Vejes og evt. højdemåles
- Have taget en blodprøve
- Aflevere en urinprøve
Du vil få udleveret en vandrejournal, som er det stykke papir, der følger dig hele graviditeten igennem, og som skal medbringes til alle fremtidige undersøgelser. På ...
... vandrejournalen vil også stå din beregnede terminsdato - altså hvornår man regner med, at barnet bliver født. Denne dato kan dog ændre sig, når du bliver scannet senere hen.
Din partner må gerne deltage, hvis du har en partner. Det kan være rart, at I begge hører, hvad der bliver talte om :)
Det er også en god idé, at du skriver dine spørgsmål ned, så du husker at spørge om det hele...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange vil man lave en gynækologisk undersøgelse, men det er ikke altid. Nogle gange vælger man blot at lave en graviditetstest, ligesom du også selv har gjort hjemme.
Næste lægeundersøgelse ligger ofte omkring uge 25 og uge 32. Og så skal du også have taget en doubletest (blodprøve) enten hos egen læge eller på et laboratorium. Den skal tages, når du er mellem 8 uger + 0 dage og 13 uger + 6 dage - bedst omkring uge 9-10. Doubletesten skal tages før nakkefoldsskanningen, og så sammenholder man blodprøven sammen med skanningen. Men det vil du også tale med dem om, når du er til første graviditetsundersøgelse.
Det er rigtig godt, at du nu har fået en tid, og du skal glæde dig til at det hele stille og roligt kører... :)
Knus herfra :) Og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.