Svar: Er jeg for pylret over fars opdragelse?
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt at læse, at I synes jeres datter er et lille livsstykke, og at I forældre er meget glade for hende og hinanden. Det lyder som om, at I nyder at være en lille familie på 3 og har det rigtig godt sammen.
Det lyder også som om, at jeres datter har rigtig godt med både sprogligt, mentalt og fysiologisk. Hun har smidt bleen og er 100 procent renlig, og hun vågner af sig selv sen aften, for at blive fulgt på potten og sover derefter videre. Det lyder super fint.
Du fortæller, at far rejser hver 4. uge, hvorfor du og din datter er alene her, men når far er hjemme, så lyder det som om, at I deles rigtig fint omkring f.eks. putningen af jeres datter, og det er naturligt, at far også her følger hende på potten sen aften. Det er meget fint, at I således skiftes til det, så jeres datter vænner sig til at begge forældre kan følge hende.
Det er dog også vigtigt at give plads til forskellighed. I forældre er ikke ens, I har hver jeres måde at gøre det på. I har hver jeres personlighed og har også hver jeres rolle i forhold til jeres datter - som hhv. mor og far. I tilfører noget forskelligt og forskellighed er en styrke.
Helt overordnet så kan man sige, at det er vigtigt, at I forældre er enige om de store værdier, og at I har nogle overordnede regler, som gælder i jeres hjem, og som I alle skal følge. Men når det er sagt, så er det også vigtigt at give plads til jeres forskellighed, og det betyder, at far skal have lov til at gøre tingene på sin måde, og mor kan gøre det på en anden måde. Det behøver ikke at foregå fuldstændig ens, jeres datter kan godt skelne mellem, om det er mor eller far der f.eks. putter eller følger på toilettet, og at der er lidt forskel på, hvordan det så foregår alt efter situationen.
Du har naturligvis ret i, at man så vidt muligt ikke skal stille for mange spørgsmål og give alt for mange valgmuligheder til en 3 årig. Når man er 3 år gammel, så er man meget styret af sin lyst og vil meget hurtigt skifte mening, hvis man ser noget nyt og mere interessant, eller fordi man pludselig kommer i tanke om noget andet, som også kunne være sjovt eller rart. Derfor er det generelt en god idé, at I træffer valg for jeres datter eller kun giver hende to ting at vælge imellem f.eks. "vil du have den røde eller den blå bluse på?" eller "vi skal have yoghurt, vil du have jordbær- eller appelsinyoghurt?". Og nogle gange skal I ikke engang spørge, men blot stille det frem, og så lade hende selv vælge og gå igang eller ...
... simpelthen vælge for hende og lade hende gå igang med det I har valgt...
Det er også en god idé ikke at stille for mange spørgsmål, som I alledere har besluttet svaret på. Det kan f.eks. være spørgsmål som "vil du i bad nu?", "vil du have børstet dine tænder?", "vil du ud at tisse på potten?". Hvis I allerede har besluttet, at det er tidspunktet for bad, tandbørstning eller tissetår, så er det langt bedre blot at tage hende i hånden og sige "kom, vi skal lige ud og..." og så følge hende derude. Hvis I stiller spørgsmål, og hun så svarer nej, og I alligevel tager hende op og bærer hende ud på badeværelset, så overhører I hendes nej, og der er ingen grund til så at spørge.
Det gælder både om dagen og om aftenen, at det generelt er en god idé at hjælpe hende med at overskue verden ved ikke at stille alt for mange valg, men at træffe valg for hende - samtidig med at I naturligvis skal anerkende hendes alder og spirende egen vilje og dermed også lyst til mere og mere medbestemmelse :) Og ja, på visse tidspunktet af døgnet, vil det være bedre at træffe valg for hende end på andre. Jo mere træt hun er, jo mindre overskud hun har, jo sværere vil hun naturligt have ved at bestlutte om hun vil det ene eller det andet eller simpelthen svært ved at sætte ord på sine behov.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tror umiddelbart ikke, at jeres datter kan sætte ord på, hvad hun vil eller ikke vil, kl 22.30 om aftenen, hvor hun vågner op. Her er det derfor rigtig fint, at følge hende på toilettet, tilbyde hende lidt at drikke og så følge hende tilbage i seng igen. Uden for meget snak eller aktivitet, blot guide og hjælpe, så hun hurtigst muligt kommer tilbage i sin seng og kan sove videre :)
Jeg undrer mig dog lidt over, at du skriver, at "min kærest når at stille hende 12 spørgsmål...", så du ligger og tæller dem? Ligesom du også skriver "det var for meget for mig!". Jeg læser lidt mellem linjerne, at der er mere end dit eksempel her, som spiller ind. Det handler ikke om, at far følger hende på potten sen aften, men om noget andet.. og din overskrift nævner, at der er flere ting, som I generelt er uenige om, når det kommer til opdragelse.. - hvad det er, ved kun du. Det kan jeg ikke se ud af dit brev :)
Jeg håber dog, at du kan bruge mine tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale jer begge at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". Den kan I bruge som udgangspunkt for en fælles snak om, hvordan I gør nu, og hvordan I gerne vil gøre tingene fremadrettet... :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!