Svar: Bad og bodylotion
Kære Oscars mor
Først - tusind tak for dine søde ord til mig. Det varmer rigtig meget kan du tro, og jeg er kun glad for at kunne hjælpe og oprigtigt glad for at høre, at Oscar stortrives, og at du nyder at være mor :)
Det lyder meget fint med et bad hver anden eller tredje dag. Har han brug for mere end det, fordi han har fået lidt for meget sovs i håret eller lignende, så er det helt fint, og kan han en dag springe over, så er det også helt okay.
Det er rigtigt, at for meget bad godt kan udføre huden, men også børn med børneeksem har faktisk glæde af at komme i bad hver dag. Badet er med til at begrænse bakterier på huden, hvilket kan forværre børneeksem, så et dagligt bad kan faktisk være en fordel, det er blot vigtigt, at man sørger for, at badet er kortvarigt, og at vandet ikke er for varmt.
Nu har Oscar jo ikke børneeksem, men lidt tendens til tør hud. Det er derfor fint, at du bruger et par dråber olie i badevandet, men det vil faktisk også være rigtig godt, hvis du kan smøre ham med lidt creme. Især lige efter badet, hvor huden er fugtig, for så vil cremen lettere kunne trænge ind i huden, og cremen vil hjælpe med til at holde på fugten.
Hvilken type creme du vælger at bruge afhænger af årstiden. Nu hvor det er efterår og vinter, så vil det være godt at vælge en creme med et højt fedtindhold. Huden bliver mere tør om vinteren, så ekstra fedtstof er vigtigt. Om sommeren er det derimod ofte en god idé at smøre med en lotion. Og så er det generelt en god idé at variere lidt mellem forskellige typer af creme, lotion mm.
Man skelner normalt mellem lotion, creme, fedtcreme og olie - og forskellen handler især om fedtindholdet.
En lotion har ofte et højt vandindhold og indeholder mere vand end fedt. Den er god at bruge, hvis huden kun er lidt tør.
En creme indeholder ofte ca. 20-30 pct fedtstof. Fordampningen sker derfor ikke ...
... så hurtigt, og det stadig forholdsvis store vandindhold gør, at cremen fortsat er let at smøre ud.
En fedtcreme har et fedtindhold på ca. 70 pct. Det høje indhold har betydning for hudens evne til at gendannes, hvilket er vigtigt, hvis huden er meget tør, eller hvis barnet f.eks. har børneeksem.
En olie eller f.eks. vaseline har et indhold på 100 pct fedtstof og virker derfor ofte klistret og fedtet. Når man smører med olie eller vaseline, vil der ofte lægges en hinde på huden, som forhindrer fordampning. Til børn som er meget tørre i huden kan man bruge f.eks. olie om aftenen, så det virker i nattens løb, men man kan som sagt også bruge en creme eller fedtcreme.
Områder af huden, der er direkte udsat for frost/kulde, bør ikke være smurt med lotion, pga det høje vandindhold. Det betyder, at du f.eks. ikke bør bruge lotion i din drengs ansigt nu, hvor det er vinter og koldt, da vandindholdet kan fryse, og gøre at han får frostsprængte kinder... Du kan stadig godt bruge lidt olie i badevandet, men du kan også smøre ham med creme eller fedtcreme efter badet, gøre det til en hyggestund for jer begge, og så lade cremen virke om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så må du også meget gerne smøre ham lidt i løbet af dagen, når du skifter ham og hvis du der opdager, at han er lidt tør i huden.
Jeg tænker derfor, at du lige nu skal kikke efter en creme og/eller fedtcreme. Du bør også vælge et eller to produkter, som er uden parfume, allergi-certificeret, evt. svanemærket osv. præcis som du allerede er opmærksom på. Der findes efterhånden rigtig mange gode mærker og til mange forskellige priser både dem, der har været på markedet længe som f.eks. Matas striber, Locobase, Derma, Decubal og også de lidt nyere som Lille Kanin og Kraes.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og så også en stor tak for, at jeg har fået lov til at følge jer:)
Fortsat rigtig god søndag :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.