Svar: Ammestop under seperationsfase
Kære M og A
Tak for jeres brev og fine spørgsmål - og hvor dejligt at høre, at I har fulgt med på sidelinjen og også har flere af mine bøger. TAK - og velkommen til :)
Det er helt rigtigt, at der ligger en stor udviklingsfase i 13-15 måneders alderen, en slags separation-gentilnærmelses-fase, som er kendetegnet ved, at jeres datter på den ene side forsøger at gøre ting selv, og på den anden side gerne vil have jeres hjælp og søger jer lidt mere. Det hænger ofte sammen med, at hun i denne alder begynder at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd.
Den spirende selvstændighed kan man ofte mærke ved, at hun på den ene side vil op, gør tegn til at I skal løfte hende op, have hende på jeres arm, men det varer kort, for så vil hun ned igen. Og i den her periode, hvor hun øver sin selvstændighed mere og mere, kan hun godt være mere brystsøgende, og det kan derfor være en svær periode at stoppe helt med amning...
Når det så er sagt, så er det dog også vigtigt, at du holder igen med brystet både dag og nat. Med den alder hun har, så vil hun begynde at spise mere selektivt. Alt skal ikke længere i munden, men skal undersøges på nye måder, og det kan være mere interessant at lege med maden end at spise den. Hvis hun får for meget mælk, så nedsætter det appetitten ekstra. Samtidig skal hun også have mere rigtig mad i maven, for ikke at søge mælken ekstra om natten, så det er en rigtig dum cirkel at komme ind i - og derfor at du nødt til at holde igen med amningerne.
Det kan dog godt være problematisk at stoppe fra den ene dag til den anden. Både fordi jeres datter jo ikke vil kunne forstå, hvorfor hun pludselig ikke længere må ammes, når hun er vant til det, men også fordi du er nødt til at få tømt brystet ud. Du fortæller, at du ofte ammer om eftermiddagen, om aftenen før jeres datter puttes, og i løbet af natten - faktisk så mange gange, at du efterhånden at mistet overblikket over, hvor meget du ammer i løbet af et døgn. Og det betyder, at du producerer rigtig meget mælk, så hvis du stopper fra den ene dag til den anden, så risikerer du at få en brystbetændelse.
Derfor vil jeg anbefale, at du trapper ud af amningerne, og jeg vil anbefale, at du bibeholder amning aften og sen aften. Er du vanvittigt brystspændt, kan du godt vælge at amme hende tidlig morgen eller om eftermiddagen, men kun i 2-3, måske 4 dage, så du får spændingen væk, og derefter er du så på to amninger.
Det er et fint tidspunkt at trappe ned på nu. Du imødekommer hendes behov for at have dig tæt på og giver hende brystet, som hun naturligt søger - men du holder samtidig fast i, at hun ikke skal fyldes med mælk. Om natten bør du sove med en t-shirt eller lignende på, så hun ikke selv kan tage brystet, når hun har lyst, og hvis det er for svært for dig at holde igen, så kan I også vælge den løsning, at far tage over efter midnat, så amning om natten er udelukket. Hun får stadig sin far, masser af nærhed og tæt kontakt, men brystet er slut.
Det betyder også, at hun ikke skal have flaske af far. Hun skal lære, at hun ikke behøver hverken bryst eller flaske om natten. Virker hun tørstig, kan hun få en sluk vand af en kop, men som udgangspunkt skal hun ikke lære at drikke vand om natten.
Jeg tænker, at det vil være for stor en omvæltning både at skulle undvære brystet, mor, far, favn og så pludselig skulle sove hele natten i egen seng på eget værelse. Det vil derfor være mit råd, at I arbejder på at nedtrappe amning først, og derefter arbejder på at putte hende i egen seng, så hun ikke falder i søvn ...
... i favn. Det er vigtigt at introducere en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende, som hun vænnes til at finde roen med og falde i søvn med, og som på sigt kommer til at fungere som substitut for bryst og favn. Derfra kan I så trappe ud af de sidste to amninger og putte hende direkte i seng med putteklud og bamse, - og på dette tidspunkt så også på eget værelse. Så I tager tingene gradvist og både hun og mor kan følge med :)
Det er vigtigt, at I indføre nogle putterutiner, som kan erstatte bryst og favn og vælger nogle rutiner, som kan fungere fremadrettet. Det vil som sagt være rigtig godt med en bamse, putteklud eller lignende - og de fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at tage en sådan til sig bevidst. Derfor er det perfekt at introducere denne nu og den skal følge hende om dagen, også når hun er i dagpleje eller vuggestue, hvis hun er det. den skal være med i barnevognen, på sofaen, i autostolen osv. så den bliver en ny tryg følgesvend, der kan fungere som substitut for jer.
Det er også vigtigt, at I sikrer hende både mad og væske nok hele dagen igennem, så I er sikre på, at hun ikke søger brystet, fordi hun reelt er sulten eller tørstig. Det kan være en god idé at have en sugerørskop eller lignende stående fremme, som hun kan se og som hun selv kan drikke af, når hun er tørstig. På den måde fyldes hun lidt ekstra op med vand hele dagen. Til alle måltider skal hun naturligt også tilbydes vand.
Det vil være rigtig godt med et godnatmåltid, som en fast del af putteritualet. Meget gerne en godnatgrød, da den ligger godt i maven. Det kan være en grovere grød som havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Grøden bør ligge adskilt fra aftensmaden, gerne med et bad imellem.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Et bad kan være en god måde at give hende fysisk kontakt, nærhed, hud-mod-hud, før hun skal sove - og også som erstatning for brystet og favnen. Hun mærker jer og har jer tæt på, når I masserer hende med lidt creme, giver hende lidt massage osv.
En godnathistorie kan også indføres nu, det samme kan en godnatsang. Så selvom mor stadig ammer før jeres datter bliver puttet, så er det vigtigt, at der gradvist sættes noget andet i stedet. Det handler om, at I indføre nogle nye rutiner, en ny måde at falde i søvn på, og gradvist vænner hende til at sove i egen seng - så hun kan dette, når I så fjerner brystet og flytter sengen på eget værelse. Alt er i princippet som det plejer at være, den eneste forskel er, at hun ikke længere ammes og at sengen står et andet rum.
I skal nok indstille jer på, at hun vil protestere. Jeres datter forstår naturligt ikke, hvorfor hun ikke må ammes, og hun kan ikke forholde sig til klokken, så hun ved ikke, hvorfor hun genre må ammes kl 19.30-20 og igen kl 23-23.30 - men ikke på andre tidspunkter - og så bliver hun naturligt ked af det. Det er vigtigt, at I kan rumme dette og huske på, at I jo stadig er der for hende, at I stadig giver hende masser af nærhed og tæt kontakt. Hun behøver ikke undvære mor eller far, det er brystet som hun skal lære at sove uden, og det er helt okay :)
- og det er som sagt også fint at vænne hende fra brystet nu og den næsten måneds tid frem, gradvise ændringer, så din krop også kan følge med. Når jeres datter bliver 18 måneder, så rammer hun et nyt udviklingsspring, det er derfor en god idé at udnytte tiden nu (13-15 måneder) til nye vaner, så I har et par måneder, hvor det bare kører rigtig godt, før I så rammer næste spring... :)
Jeg håber, at I kan bruger dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med det projekt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.