Annonce

Annonce

Svar: Søvn - 15 snart 16 mdr.


8. november 2021

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Kristians mor

Tak for dit brev :)

De fleste børn begynder at kunne nøjes med én lur dagligt, når de er mellem 12-18 måneder gamle, og der vil ofte være tale om en overgangsperiode, så nogle dage har de stadig brug for 2 lure, og andre dage trives de fint med en enkelt lur.

Det er ofte også sådan, at jo tidligere barnet står op, jo mere vil det have behov for to lure dagligt, og hvis jeres dreng generelt vågner allerede kl 05, så tænker jeg faktisk, at I og dagplejer skulle prøve at tilbyde ham en formiddagslur. Hvis han f.eks. kan sove en formiddagslur omkring kl 9, så vil hans middagslur komme til at ligge lidt senere, og det vil gøre, at han ikke er så træt sidst på dagen - og vil sandsynligvis gøre, at han så ikke skal puttes helt så tidligt - og det vil så igen gøre, at hans rytme bliver lidt senere. Så alt i alt en god situation for jer, fordi du gerne vil have, at dagen starter lidt senere, og det hele lige nu lyder til at blive lidt presset.

Samtidig så er det også sådan, at jo længere nattesøvnen er, eller jo tidligere natten begynder, jo lettere vil søvnen blive hen mod morgenstunden og jo lettere vil jeres dreng have ved at vågne op. Når hans nattesøvn starter tidligt, så er der altså risiko for, at han vil sove lidt mere uroligt, end hvis hans rytme lå lidt senere.

Du skriver, at det ikke hjælper at putte ham senere, han sover ikke længere af den grund - og det er helt korrekt. Det hjælper ikke. Det er derimod hele rytmen dagen igennem, som I skal ændre på, og det gør I netop ved at indføre en formiddagslur i en periode, så hele hans rytme kommer til at ligge senere dagen igennem, og når han så begynder at kunne sove lidt længere om morgenen, så vil han sandsynligvis være parat til en længere middagslur, som så også ligger lidt senere, og så hænger døgnet bedre sammen for jer igen.

Du skal ikke være bange for, at han så pludselig sover for meget om dagen, det vil han sandsynligvis ikke gøre. Og det er også sådan, at søvn avler søvn. Så en god dagssøvn spiller ind på nattens forløb og kan gøre noget godt for nætterne. Derfor kan det være rigtig fint, at han f.eks. sover 30-45 minutter om formiddagen og så sover 1.5-2 timer til middag, som han nu viser behov for - og så vil han måske skulle puttes omkring kl 19.30-20 i stedet. Men det vil også være dejligt, hvis han så kunne sove til kl 06 og sove mere roligt hele natten igennem... :)

Du spørger, om der sker noget specielt i forhold til søvnen netop ...


Annonce

... nu, og ud over, at han begynder at gå fra to til en lur dagligt, så sker der udviklingsmæssigt meget. Han begynder at kunne flere ting nu, det kan f.eks. være selv at spise med bestik/ske, gå omkring på egen hånd, og han bliver også mere og mere bevidst. Han begynder f.eks. at få lidt bevidsthed om, at I ikke er forsvundet, selvom han ikke kan se jer. Så han begynder at kunne forholde sig til rummet, som han er i, på en anden måde. Får lidt mere idé om, at han kan søge jer, lede efter jer, ligesom han også kan lede efter sin sut, legetøj eller lignende eller ved, at hans sko og flyverdragt er i gangen, når I skal ud af døren. Og denne bevidsthed kan naturligt godt påvirke søvnen, give ekstra drømmeaktivitet og dermed ekstra urolig søvn. Ofte er 16-17 måneders alderen dog en lidt mere rolig periode, og når han så bliver 18 måneder, så møder i en ny udviklingsfase, som kan give nattero igen (så er I forberedt:)).

Med hensyn til at sove dybt og med knap så mange opvågninger, så har vi faktisk alle sammen mange opvågninger hver nat. Du vågner højst sandsynligt selv mere end 10 gange hver nat, du skifter side, trækker dynen op, sparker dynen af, putter dig ind til din mand, triller om på den anden side, retter på hovedpuden, står op og tisser... natlige opvågninger er naturligt. Det vigtige er, at vi kommer videre i søvnen uden en masse dikkedarer - og at vores opvågninger er så korte som muligt. Det er derfor vigtigt, at I lærer jeres dreng, at han ikke skal op om natten og ikke skal gås med, vugges, tilbydes mælk, mad eller andet, men lærer at om natten skal han sove. Så når I hjælper ham, så skal det være med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt - og nogle gange behøver I måske slet ikke hjælpe ham. Så vil det være fint at trække tiden og se om ikke han af sig selv kommer videre i søvnen, præcis som du selv gør :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg ved ikke, om du kan få dagplejer med på at prøve at putte jeres dreng omkring kl 9, hvis han er stået op kl 05, for at se om det kan vær med til at rykke hans rytme hele dagen igennem og give ham et lidt senere stå op tidspunkt og derefter så kunne nøjes med en lur dagligt. Jeg tænker, at det er kort tid, at det vil være nødvendigt, og at han er igang med at vænne sig til én lur dagligt, men at det vil være helt okay at se, om I kan hjælpe ham til en lidt senere rytme, så dagene og nætterne hænger bedre sammen for jer. Det håber jeg :)

Rigtig meget held og lykke, håber du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce