Brev:
Et spørgsmål eller to ang. Søvn
Hej Helen
Tak for dit svar sidst angående bedsteforældre :-)
Nu har jeg lige et spørgsmål eller 2 angående søvn.
Vores datter er lige blevet 11 mdr. og er pludselig begyndt på at have meget svært ved at overgive sig til søvnen.
Hun har i et godt stykke tid nu haft en fin rutine, hvor hun sov fra ca. 9.30-11.00 og så igen ved kl. 14.30-15.30 ca. og så har vi fint kunnet putte hende ved kl. 20.30. Står op ved kl. 7.
Vi har fra hun var helt lille altid lagt med hende i vores seng og har læst en historie, hvorefter hun selv har lagt lidt med bogen, har leget lidt med sin natlampe og har så lagt sig om på siden og er faldet i søvn uden nogen pylren/gråd overhovedet, hvorefter vi så har lagt hende over i sin egen seng, hvor hun oftest sover rigtig fint med kun 1 opvågning om natten. Hun vil gerne have enten mor eller far helt tæt på når hun skal sove.
Pludselig fra den ene dag til den anden har hun meget svært ved at skulle give slip og sove. Vi går ind og ligger os i vores store seng og med det samme ruller hun om på maven og bliver ked af det, skubber sig baglæns og vender og drejer sig og bliver ved med at kigge hen på døren, hvor der kommer lidt lys ind. Vi tager hende så med ud igen og venter på det næste søvntog, selvom vi tydeligt kan se at hun er godt træt.
Vi går så ind i soveværelset igen og forsøger igen at putte hende. Hun ligger sig om på maven og kigger lidt på sin natlampe og ligger hovedet ned og øjnene falder langsomt i, men så skynder hun sig at åbne øjnene igen og vender og drejer sig rundt i sengen og bliver ked af det.
Vi forsøger at tage hende op på skulderen og vugge hende lidt, men hun vrider sig i vores arme og kigger bare hen på døren.
Vi går så ud igen og sidder og leger lidt og læser en bog og hygger og efter ca. 20-30 min. prøver vi igen med samme resultat.
Hun er tydeligt træt, men kan ikke overgive sig til søvnen.
De sidste 2 dage er jeg begyndt at amme hende når vi går ind i seng og det hjælper hende til at slappe af og når hun er lige ved at falde i søvn ...
... giver hun selv slip på brystet, ligger sig om på siden, tager sin sut og sover. Dette fungerer dog kun om formiddagen og først henad ved kl. 11, nogle gange 11.30. Hun sover så oftest 1-1.5 time og vi spiser så frokost ved kl. 12.30-13.00.
Når vi kommer hen på eftermiddagen, så virker det som om at hun er træt igen ved ca. kl. 15.30-16.00, så vi forsøger at putte hende her, men DET vil hun slet slet ikke selvom man kan se at hun er træt og efter vi har forsøgt et par gange at ramme søvntoget og putte hende, så giver vi op og dropper eftermiddagsluren, da det ellers blive alt for sent.
Vi forsøger så at putte hende om aftenen ved kl. 19.30-20.00 hvor hun virker godt træt. Igen er hun flere gange lige ved at falde i søvn men begynder så at rulle rundt fra mave til ryg og sparker dynen og bliver ked af det. Her bliver hun også ammet, men det hjælper ikke på søvnen. Det tager som regel igen 2-3 forsøg før hun endelig ligger sig til at sove.
Jeg er ikke i tvivl om at hun pludselig ikke vil sove fordi hun udvikler sig enormt meget lige for tiden. Hun er begyndt at komme op på knæene og rokke frem og tilbage og kan skubbe sig baglæns. Desuden er hun ved at få en tand og snakker også meget mere nu.
Hun er også blevet mere opmærksom på at hun selv kan give udtryk for og bestemme ting selv, såsom det at få ny ble på, hvor hun vender dig om på maven på puslebordet og bliver ked af det/hidsig hvis man forsøger at vende hende om på ryggen igen.
Jeg er meget bekymret for om hun får søvn nok med kun den ene formiddagslur og så har vi altid gjort meget ud af at det at skulle i seng og sove er hyggeligt og rart, hvilket jo nu næsten er umuligt da hun lynhurtigt bliver ked af det og græder.
Har du nogle inputs og evt. råd til hvad man kan gøre anderledes og tænker du at det evt. er fint nok med bare den ene lur om formiddagen ? (Hun vågner oftest ved kl. 7 og kommer i seng ved kl. 20-20.30 ca., så 10,5-11 timer om natten).
På forhånd tak for hjælpen og undskyld den lange beskrivelse :-)
Med venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder