Brev:
Aldrig tilfreds
Kære Helen.
Min søn på 9 måneder er nærmest aldrig tilfreds. Kun hvis jeg gør noget for det. Og det er ved at være hårdt.
Han har altid krævet meget underholdning for at være tilfreds. Man kan sagtens få ham til at smile og grine. Men han forbliver ikke glad. Han har aldrig ville ligge særlig meget. Heller ikke i vores favn eller på vores ben da han var lille. Han ville op. Når man tager ham op, skubber han sig altid væk fra en og vil vende ud af. Han holder ikke øjenkontakt særlig lang tid af gangen og han kan ikke lide nærkontakt og bliver så hurtigt utålmodig.
Han vil ikke ligge nede på gulvet, heller ikke selv om man ligger nede og leger med ham. Kun kort, kan man aflede ham med noget.
Han gider ikke lege med det samme legetøj særlig lang tid af gangen og han vender sig konstant over til en og vil tages op. Troede det ville hjælpe lidt når han lærte at møffe sig fremad, men nej. Han bruger det ikke rigtigt. Kun hvis jeg motiverer ham til at møffe sig hen til mig. Men det er inkl. en utilfreds lyd hele vejen.
Han elsker til gengæld at gå. Lige så snart han får lov til det, er han mega glad og pludrer og hygger sig. Jeg bliver altid træt/afbryder det at gå rundt, før ham. Det kan min ryg ikke holde til og ved jo også godt at det ikke er optimalt for ham endnu. Han kan hverken sidde eller kravle endnu. Det er svært at lære ham, når han ikke gider være på gulvet. Han kan bare bedst lide når der sker noget nyt.
Han har aldrig rigtigt vist interesse i at spise rigtig mad (det er dog blevet bedre) Men han mister virkelig hurtigt interessen og tålmodigheden, så det bliver aldrig noget vi kan kalde et måltid. Han vender sig væk lige så snart han er færdig med at amme, og så begynder han at brokke sig. Der skal ske noget. Jeg er begyndt at blive ked af det, for han er bare slet ikke hyggelig at være sammen med. Føler jeg giver ham hele verden og intet er godt ...
... nok. Jeg skal virkelig være på og spille klovn for at han er tilfreds. Kan ikke nå at lave aftensmad eller noget, når hans far ikke er hjemme, for kan ikke holde ham tilfreds imens.
Til gengæld er han nem at have med ud. Han hygger sig når vi går en tur ud i haven, han elsker at gynge, han er tavs og sidder og observere alt når vi går tur med barnevognen. Han er underholdt godt, når der er andre børn. Han har altid smilet meget til andre mennesker. Han hygger sig også når vi er sammen med mødregruppen eller til babysvømning. Men her hjemme, er intet godt nok. Når han er i Tigerspring bliver det hele endnu værre.
Jeg kan ikke lade vær med at sammenligne ham med de andre i mødregruppen, og er så misundelig på, at deres børn er glade, smiler meget, krammer og kysser deres mødre, kan ligge og lege selv, søger øjenkontakt og spiser lystigt og det er altså sådanne beskriver dem når de er hjemme også.
Hvad gør jeg mon forkert? Eller hvad er der mon med Max? Han har været til Kiropraktor, ørelæge, ergoterapeut osv. Ingen ser noget unormalt ved ham.
Skal jeg bare fortsætte med tålmodigheden og håbe på at det vender, eller hvad kan jeg gøre?
Han sover 2 lure om dagen på sammenlagt cirka 3-3,5 time.
Han ammmer hver 2.-3. time om natten i de 11 timer han sover. Og om dagen bliver han ca. ammet 3-4 gange.
Han er et barn der aldrig rigtigt har grædt. Og nu hvor han er begyndt at tumle noget mere rundt, hænder det jo at han slår sig. Men han kan slet ikke tage imod trøst. Han aner ikke hvad det er og skubber sig bare væk. Han bruger ikke sut. Og der går lang tid før han glemmer at han er ked af det. Det med at trøste og berolige ham, er også et problem om natten, for det kan ikke lade sig gøre. Så jeg ammer bare, og så sover vi videre.
Det er svært at beskrive det hele rigtigt og få det hele med.
Glæder mig til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Mor til Max
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor