Annonce

Annonce

Svar: Akut-hjælp til søvn


25. november 2021

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej Katrine

Tak for dit brev! :)

Det lyder for mig som om, at det har været en rigtig hyggelig familieweekend i sommerhus - det er virkelig dejligt, at I har haft mulighed for på den måde at være sammen alle sammen - men det lyder også som om, at det har været for meget for lillebror.

Som jeg læser dit beskrivelse af jeres lille dreng, og det der er sket, så har han virkelig nydt det, og han er blevet meget optaget af alt det nye, men der har været alt for mange sanseindtryk og alt for meget at bearbejde, og så er det pludselig blevet for meget for ham. Mange børn klarer det super godt i en periode, og så får de pludselig en forsinket reaktion på alt det der sker, og det lyder som om, at det netop er det, som er sket hos jer.

Man ser ofte også, at børn faktisk klarer det ret godt, imens man er ude, men så snart man kommer hjem i vanlige og trygge rammer, så vælter læsset og gråden begynder... Og det kan faktisk også være forklaring på, at du oplever, at han ikke er faldet til ro ved at I kom hjem.

Det bedste du kan gøre er at forsøge at bevare roen selv. Jo mere roligt du kan tage det, jo bedre er det. Og ja - jeg er helt enig med far i, at det er helt okay at lillebror ligger på fars skulder, også selvom han græder, så længe han er mæt, varm og tryg. Hans nervesystem lyder til at have kørt på højtryk, og her er det kun roen, nærheden, varmen fra jeres krop, gentagelser og genkendelighed osv. som kan hjælpe. Og så er det - som du også har gjort - helt okay også at putte ham i barnevognen og trille en tur eller feks. lægge sig med ham i dobbeltsengen, eller vugge ham, hoppe lidt osv. Hvad der nu kan hjælpe ham med at finde roen og få koblet fra.

Det værste I kan gøre er at tilføre ham nye stimuli. Det vil sige, at I skal undgå at prøve 117 forskellige ting i håb om, at et eller andet vil virke, for det er netop ikke flere stimuli, som han har behov for, men ro, ro, ro... Nogle gange kan det også hjælpe at sætte ham i en bæresele, hvor han sidder med ansigtet ind mod jeres brystkasse og så gå en tur med ham, hvor I holder om ham og går rundt, men ikke giver kontakt øjenkontakt. Han sidder på den måde tæt, kan mærke jer, men I kræver ikke noget af ham...

Når alt dette er sagt, så lyder det dog også som om, at der måske har været sygdom på vej, og måske har du fundet ud af dette, når jeg nu svarer dig i dag... Det kunne f.eks. være øreproblemer, som giver smertefulde jag fra ørerne. Det kan godt give en gråd og en uro, som du beskriver. Det kan også være ondt i halsen eller generelt ubehag, kvalme eller andet. I har jo været mange sammen, så han kan sagtens være blevet smittet med eller eller andet. Det kan også være tandfrembrud, som giver ham smerter, og som gør at han pludselig er helt utrøstelig... I må gerne give ham lidt smertestillende - panodil junior som stikpille, hvis I tænker, at han har ondt. Giv det gerne før natten i håb om, at I kan få lidt rolige nattetimer.

Og så skal du forsøge at holde fast i dagsrytmen og meget gerne give ham to lure dagligt + en powernap sidst på eftermiddagen. Om han har brug for en powernap afhænger dog af, hvor lange de to øvrige lure er.

Derudover er det rigtig godt, hvis han kan begynde at få mere skemad, så han tilbydes skemad flere gange dagligt. Det er bedre, at du giver ham lidt mindre af gangen og så tilbyder skemad lidt hyppigere. Det er bedre, at han spiser f.eks. ½ dl. grød eller mos 3 gange dagligt, end at han spiser 1.5 dl. på en ...


Annonce

... gang.

Nu hvor han er blevet 6 måneder, så kan du gå lidt hurtigere frem med skemaden, og det er vigtigt, at du udnytter hans naturlige lyst til at smage og putte i munden. Hvis du passerer det tidspunkt, hvor han har en naturlig lyst til andet end mælk, så bliver det svært at få skemaden rigtigt igang. Derfor vil jeg anbefale dig, at du begynder at give ham lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og sutte og gumle på. Det kan være bløde frugtbåde som f.eks. appelsin, eller du kan give ham ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende. Han skal naturligvis være under opsyn, når han sidder og sutter, gnasker og gumler på noget selv. Og så vil det være super godt, hvis du kan følge efter med lidt på en ske - og jeg vil anbefale, at du tilbyder ham skemad 3 gange dagligt. Stille og roligt skal han også igang med mellemmåltider. Sæt ham i den høje stol, når han tilbydes skemad og mad i hånden.

Det er vigtigt, at han tilbydes vand til alle måltider, så hans væskebehov dækkes mere og mere af vand, og antallet af amninger skrues stille og roligt ned. Han søgning mod brystet kan både hænge sammen med, at han er træt, overstimuleret, har ondt osv. men det kan også hænge sammen med, at han er så gammel nu, at han naturligt har behov for noget mere mættende mad i maven :)

Det gør ikke spor, at han ofte kun spiser 4-5 skefulde af gangen. Det er faktisk rigtig fint, og det vigtige er, at han stille og roligt vænner sig til at spise fastere føde - og 4-5 skefulde sammen med lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og gnaske på, er super fint. Hold fokus på rytme og genkendelighed fremfor mængdeindtag :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er netop også en god idé med mindre mængder skemad af gangen, hvis du gerne vil forebygge forstoppelse, fordi det stadig giver plads til mælk i maven. Han skal lige nu stadig ammes før hver lur og også aften, sen aften og tidlig morgen, så skemaden kommer ud over den vanlige mængde mælk. Det er amningen midt nat, som nu kan undværes.

Med hensyn til at kunne amme, når du ligger ned, så kan du prøve at lægge en stofble ind under dit bryst, så du på den måde får løftet brystet lidt op. Når du har et stort blødt bryst, så vil der ofte være tendens til at brystvorten presser sig ned i madrassen, og han får svært ved at få fat - og her kan en stofble under hjælpe :) Hvis det ikke lykkes at amme liggende, så er det naturligvis også helt okay.

Med hensyn storebror i soveværelset, så lyder det som om, at han har brug for dette, og måske skal lillebror så rykke ud? Hvis I har tænkt, at lillebror skal sove på eget værelse, så kan det nogle gange være en fordel at flytte ham nu - og ikke i 8-9 måneders alderen. I en alder af 6 måneder falder risikoen for vuggedød, og han behøver derfor ikke længere sove sammen med jer af den grund. Og samtidig vil du have mulighed for at gå ind til ham, hvis han vågner og natten og har brug for dig - uden at storebror bliver vækket af det - eller du kan have en madras på gulvet i lillebrors værelse og blive inde hos ham, hvis der er behov for det i en periode... Jeg ved ikke, hvordan I bor, eller hvad muligheder I har, - hvis lillebror ikke kan få eget værelse, så var det måske en mulighed at I brugte storebrors værelse om natten, når han nu ikke sover der...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og vil også anbefale dig meget "Helens bog om Børn & Mad" - i den guides du igennem måned for måned og der er opskrifter, dagsplaner osv.

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce