Annonce

Annonce

Svar: Stadig søvnproblemer - trods eget værelse


27. november 2021

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære trætte mor

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Du fortæller, at du ikke ammer jeres dreng i søvn til natten. Han falder ofte i søvn, men du sørger for at lirke brystet ud, før han puttes, og du oplever, at han registrerer, når han lægges i sin seng - det er super godt. Det er vigtigt! Men - hvordan gør du om dagen?

Når jeg ser din dagsplan, så får jeg på fornemmelsen, at han faktisk falder i søvn med brystet, når han puttes til sin formiddagslur, og nu hvor han er snart 7 måneder gammel, så vil det faktisk være sådan, at han stille og roligt skal trappe helt ud af formiddagsamningen og puttes uden brystet. I stedet skal han tilbydes et mellemmåltid her. Det er altså ikke kun til natten, at du skal adskille bryst og søvn, det er også hele dagen igennem.

Derudover så fortæller du, at du om aftenen og i løbet af natten ofte tager ham om i armene og vugger ham.. og det kan han blive lige så uhensigtsmæssigt afhængig af som brystet. Det kan være rigtig fint at vænne ham fra brystet ved at give ham lidt bevægelse i dine arme, så han stadig mærker dig og har dig tæt på, selvom han ikke ammes, men du skal være opmærksom på, at han også kan vågne om natten og søge din favn og din bevægelse - og af den grund få svært ved at sove. Derfor er det bedre, at han falder i søvn liggende ved siden af dig, og du med dine hænder, kærtegn osv. luller ham videre i søvnen - end at du tager ham op, vugger ham osv.

Du spørger, om han sover for meget om dagen, og om det er forkert at vække ham fra formiddagsluren. Selvom børn som udgangspunkt ikke skal vækkes, så tænker jeg, at med den alder han har nu, og den rytme du forsøger at hjælpe ham til at have, så er det faktisk okay, at du vækker ham. Han sover ofte 3 timer, før du vækker ham, og det er en rigtig god og lang lur. Det kan godt forsvares at vække ham - og det er bedre, at han så kan sove en 2. lur senere på dagen. Det har han også brug for, ellers vil døgnet slet ikke kunne hænge sammen for jer - og som du skriver, så er det vigtigt, at han ikke vender op og ned på dag og nat.

Jeg har dog en formodning om, at hvis du stopper med at amme ham før formiddagsluren, så vil han sandsynligvis begynde at sove en kortere lur her. Og det kan derfor være et forsøg værd, om det måske vil ændre sig lidt af sig selv. En kortere formiddagslur vil måske give en længere middagslur - og på den måde vil han måske begynde at sove to lige lange lure. Det kan også være, at han vil fortsætte nuværende rytme med en lang formiddagslur og en kortere middagslur, og det er naturligvis også helt okay. Så lader du ham bare gøre sådan :) Måske vil han af sig selv begynde at sove lidt mindre om dagen....

Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 6 måneder er ca. 14.5 times søvn i døgnet. Og de fleste børn trives rigtig fint med en rytme, hvor de sover ca. 3-4 timer samlet i løbet af dagen og 10-11 timer om natten. Jeres dreng lyder til at have et godt sovehjerte, da han ofte sover nattesøvn fra 19/19.30 til ...


Annonce

... 06/06.30 = 11 timer og sover to lure dagligt 3 timer + 1-1.5 time = 4-4.5 time.. Det kan derfor godt være med til at forklare, hvorfor han sover forholdsvist let om natten og ofte skal have hjælp til at komme videre i søvnen. Jeg tænker dog, at I skal passe på ikke at ændre for meget - det der skal ændres nu er som nævnt putning og mere adskillelse af bryst, favn og søvn hele dagen igennem, og at det sammenholdt med, at han også bliver ældre, vil gøre at dagssøvnen måske af sig selv bliver kortere.

Derudover så spiller alder og udvikling naturligt også ind på søvnen om natten. Netop i 6-7 måneders alderen vil børn godt kunne vågne op om natten, de kan ligge og virre med hovedet, klynke, små græde og nogle gange også ligge og grine i søvne. Det skyldes at de drømmer og mange af de lyde de laver sker i drømme, og altså imens de sover... Her vil han naturligt have brug for din hjælp. Han har brug for at mærke, at du er der, brug for en beroligende hånd på kroppen osv. som hjælper ham videre i søvnen, væk fra drømmeaktiviteten.

Jeres dreng vil også have en motorisk uro. Han kan ligge og sparke med benene, sparker dynen af, han flytter på sig i søvne, får sig presset ud i sengens hjørner, triller måske om på maven osv. og han er stadig ikke stærk nok til at kunne flytte sig tilbage til en rar stilling igen. Derfor vil han lige nu godt kunne græde og være ked af det om natten, fordi han har brug for din hjælp. Han har brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt igen, komme om på siden, få dynen om sig, som han har sparket af og på den måde hjælpes til at komme videre i søvnen netop med stillingsskift, fordi han endnu ikke mestrer dette helt....

Nogle gange hjælper det at komme på eget værelse - det er især en god idé, hvis du har tendens til at reagere meget hurtigt på hans natlige lyde, så I på den måde både får vækket hinanden, og du måske også får reageret lidt for meget, hvor han nogle gange måske har brug for tid til at komme videre i søvnen på egen hånd.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Andre gange er det en dårlig idé med eget værelset, fordi det betyder, at du render i pendulfart frem og tilbage og slet ikke selv får sovet...

Du kan evt. forsøge med en madras på gulvet i hans værelse, for at se om du måske nogle gange kan reagere med beroligende ord, så han kan høre, at du stadig er der. Måske er det også lettere for dig at hjælpe ham med dynen, stillingskift, kærtegn osv. hvis du ligger på samme værelse, så han ikke når at vågne for meget op, men hurtigt kommer videre i søvnen.

Måske skal han tilbage i soveværelset igen, evt. i en seng koblet til din seng, så han lærer at sove i egen seng, men hvor du stadig kan lægge en beroligende hånd på ham og hjælpe ham videre, hvor han er, netop for at vænne ham til, at han ikke behøver bryst, favn, vugning osv. for at sove om natten - og når han så kan det, så vil han måske være klar til eget værelse....

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke - og fortsat god søndag aften :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce