Brev:
Min dreng er lidt for glad for at sove ude
Kære Helen
Min søn elsker ar sove ude - lidt for meget faktisk, hvilket leder mig til at par spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe med at besvare.
Min søn sover i sin lift om natten, som vi har stillet i en bedsidecrip ved siden af os. Det går rigtig fint med det. Han sover også i liften i barnevognen.
Problemet er at vi KUN kan få ham til at sove middagslurerne udenfor i barnevognen. Her sover han snildt to tre timer to gange om dagen. Selvfølgelig skal vi ind i mellem ud og sige et par beroligende ord og ind i mellem sover han med sut, som han ind i mellem lige skal have tilbage på plads, når han taber den, men nogen gange sover han også videre uden sut. Han sover bedst når vognen står stille. Egentlig ville jeg ønske vi kunne gå nogle ture, men så sover han kun 45 min, og for hans skyld går vi derfor sjældent.
De to første måneder ville han næsten kun sove i arme, så vi er naturligvis lykkelige over at have fået lidt frie arme, men dette er næsten for meget af det gode. Vi bor i byen og der er lidt trafikstøj (White noise) som jeg tænker hjælper med til søvnen, hvilket selvsagt ikke er indenfor. Jeg vil ikke ud i at skulle bruge en app med White noise for at få han til at sove indenfor - jeg sov selv glimrende i 1980`erne uden apps, så det må kunne lykkes :)
Det svinger en del hvornår han er klar til at stå op (han er egentlig ikke et morgenmenneske fornemmer jeg og er mere til put og hygge end motorisk øvelser.) Vi prøver altid at lægge ham omkring kl 19. Typisk står vi op/vågner mellem 0515 og kl 0630. Her får han mad og vi hygger lidt. Hvis jeg er heldig kan jeg ...
... efter en times tid få ham til at sove en halv time videre indenfor, men egentlig vil han bare gerne sove videre og vi lægger ham derfor ud så snart vi kan - typisk ved 8 tiden.
Formiddags og eftermiddagstid sover han som nævnt udenfor, men er jo ikke altid vejret er til det og han skal jo også lære at sove lur inde, hvis vi er et sted hvor han ikke kan være ude. Så her kommer mine spørgsmål. Hvordan får vi ham til at sove inde?
Herudover. Jeg synes jeg har læst at små børn kun må ligge ude 2 timer ad gangen, hvis det er koldt? Men han kan godt tage 3 timer. Er det er problem så længe jeg holder øje med at han er varm. Tænker det måske kan være den kolde luft ned i lungerne.
Det er jo koldt ude nu, ( ofte på grænsen til dagsfrost) og vi klæder ham godt på (ulddragt, dyne, uldtæppe, barnevognsslag og stort uldtæppe over selvevognen samt naturligvis handsker og hue) og vognen står i læ på 3 sider. Jeg tjekker selvfølgelig at han er lun. Jeg tager ham altid ind hvis det bliver mørkt eller vi nærmer os 3 timer, men han vågner altid ulykkeligt, men jeg er jo også nød til at prøve at liste noget af hans varme tøj af, når han kommer ind.
Endelig. Hvordan får vi ham til at tage den 3 lur sidst på dagen? Det er aldrig lykkes, men vi prøver også altid inde, da det her er blevet for koldt og mørkt.
Sidste spm. Vi har købt et medicinsk garvet lammeskind til når han er klar til at rykke ud af liften for isolerings skyld. Skal vi lægge det under barnevognsmadrassen eller må han ligge direkte på det? Der synes at være lidt blandede holdninger til dette.
God weekend
Bedste hilsner
Christina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.