Brev:
Ændring af rytme
Kære Helen
Jeg er andengangsforældre til en lille dreng på 11 uger. Han er født efter en ukompliceret graviditet og fødsel og vokser fint som han skal. Han er lidt en utilpas en, idet han har mange spændinger i kroppen som vi ser diverse faggrupper for. Ydermere har vi fornyligt fundet ud af at han har stramt tungebånd og kindbånd og at det måske har en del af skylden og måske også har haft noget at gøre med at amningen ikke fungerede denne gang. Udover ekstra gråd, så virker han til at udvikle sig fint socialt og motorisk kommer det lige så stille.
Vores "problem" er at han er noget af en natteravn (Det var storesøster også indtil vi fik det ændret og mor og far ville også være det hvis de ikke passede jobs). Han sover nogle fine lure i løbet af dagen, men han er meget sent klar til at gå i seng for natten. Og vi ved godt at børn egentlig går sent i seng, men det her er lige for sent for min smag.
Han vågner engang mellem 8:30 -9:30. Jeg har faktisk i et par uger haft en alarm til 8:20 for selv at komme op og som regel vågner han ved at jeg står op da han siden sidste flaske om morgene som regel sover videre i sengen med mig lidt. Nogle gange vågner han tidligere hvis jeg står op sammen med storesøster, som vågner mellem 6-7, men så er han træt igen i løbet af 30 minutter og så puttes igen
1. lur i barnevognen begynder et sted mellem 9:30-10:30 og her sover han mellem 1,5-2 timer. Han er nem at putte og nogle gange skal man måske lige ud én gang og hjælpe ham videre.
2. lur i barnevognen begynder et sted mellem 13-14 og her kan han godt sove 2-3 timer. Måske også lige ud og give ham sut igen eller rulle kort med vognen.
3. lur i barnevognen begynder mellem 17-18 og er som regel en 45 minutter, men enkelte gange tager han en "rigtig" lur.
4. lur indenfor, i vuggen begynder engang efter ...
... 1,5 time han er kommet op fra 3. lur. Den er som regel 30 minutter. Han falder i søvn med sut og falder i søvn i vuggen efter at være blevet vugget træt. Nogle gange kommer han op fra luren, andre gange forsøger vi at "overbevise" ham om at det er nat og holder ham i vuggen eller går rundt med ham og vugger ham i armene. Det afhænger af hvor tæt på 23 vi er om det er muligt.
Det sker ofte at han vågner kl. 22 efter at have sovet i 30 minutter, og så går jeg rundt med ham i 2 timer på værelset, stadig svøbt og med dæmpet lys, og fortæller ham at det er nat. Nogle gange tager det ikke så lang tid. Andre nætter er det med voldsom gråd og utilfredshed.
Og så sover fra 23/24 til 8:30/9:30 afbrudt af 2-3 flasker.
Jeg vil tro at han når op på en 8 flasker i døgnet, vi forsøger at gøre det som tæt på at han skal sove. Men det tager meget lang tid for ham at spise fordi han også får det galt i halsen eller ikke kan få ordentlig fat om flasken med tungen, så får at han ikke skal falde i søvn inden han er mæt så sker det ofte i midten af vågenperioden. Han er som regel vågen mellem 1,5-2 timer mellem lurene. Dog kan han godt hurtig blive træt om morgenen efter vi er stået op og her er det mere 1-1,5 timer han er vågen
Vores datter sov også meget sent, men hun begyndte først på det da hun var omkring 5-6 måneder og havde en rytme med 3 lure, hvor der lige pludselig dukkede en 4. lur op. Det var ikke så svært at ændre på hendes fordi hun havde en rytme vi kendte og at jeg bare begyndte at tage hende op 15 minutter tidligere hver dag og så fulgte den "nye" rytme resten af dagen. Men jeg er usikker på om det er for tidligt at gøre noget for min søns rytme, om jeg bare skal lade ham helt styre det og så stå op med ham og lade ham lege der sent aften, for at kunne putte ham på ny. Hvad tænker du?
Hilsener herfra
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.