Svar: Ændring af rytme
Hej med dig
Tak for dit brev, og dejligt at høre fra dig igen - og stort tillykke med at I har fået en lillebror, hvor er det bare dejligt! :)
Jeg anbefaler normalt ikke, at man begynder at vække børn om morgenen, før de er ca. 6 måneder gamle.. men samtidig anbefaler jeg dog også, at man hjælper sit barn med at få en rytme, som passer nogenlunde ind i familiens hverdag, og at vi fra starten hjælper vores børn til ikke at bytte rundt på nat og dag...
Og selvom I alle sammen er B-mennesker, der nyder at sove længe (og det forstår jeg godt), så er der dog grænser for, hvor sent I kan stå op - fordi netop stå op tidspunktet sætter rytmen for resten af dagen, og hos jer ender det med at jeres dreng faktisk ikke går til ro for natten, før klokken er 23-24 - og det er for sent for jer alle. Der er ingen tvivl om, at jeres dreng trives med sin rytme - men I skal jo også trives med det, og jeres hverdag skal fungere, og derfor er man nogle gange nødt til at lave lidt om på tingene.
Jeres dreng sover umiddelbart rigtig godt. Han sover ofte 4 lure dagligt fordelt således:
1. lur 1.5-2 timer, 2. lur 2-3 timer, 3. lur 45 minutter og 4. lur 30 minutter. Det giver sammenlagt 5-6 timers søvn i løbet af dagen. Hans samlede døgnbehov er ca. 15.5 times søvn og det betyder, at nattesøvnen vil vare ca. 10 timer. Det passer med, at han ofte sover fra kl 23 til 09... Har han sovet mere om dagen vil nattesøvnen være kortere - så han enten sover senere eller står lidt tidligere op og modsat - har han sove mindre om dagen vil nattesøvnen kunne være lidt længere. Men det forklarer fint, hvorfor han ofte ikke kan sove om aftenen, og hvorfor du er nødt til at gå rundt med ham, før han endelig overgiver sig til søvnen, og du også selv kan komme i seng.
Og løsningen er ...
... - som du selv er opmærksom på - at stå tidligere op. Det tænker jeg godt du kan forsvare. Han sover jo rigtig fint og har umiddelbart ikke problemer med at få sit søvnbehov dækket. Det er ikke et spørgsmål om at fjerne søvn fra ham, men derimod handler det om at hjælpe ham til at sove på nogle tidspunkter, som gør at døgnet hænger bare lidt bedre sammen for jer. Og jeg tænker, at en løsning hos jer, et mål at arbejde hen imod kunne være at han sover 10 timer fra kl 22-08 og så stadig sover sine 5-6 timer i løbet af dagen - men fordelt på 3 lure. Så det, der er hans 4. lur nu, faktisk bliver hans puttetidspunkt for natten.
Jeg vil derfor anbefale, at du forsøger at starte dagen gradvist tidligere, så han vænnes til at komme op lidt før. Men det vil naturligt gøre, at du også selv er nødt til at stå tidligere op og starte dagen noget før. Det vil til gengæld også gøre, at du kan have lidt tid sammen med storesøster om morgenen, før lillebror vågner, hvilket også kan være guld værd for jer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er naturligt begrænset, hvor meget du kan rykke ham, når han ikke er ældre, end han er, og hvis han bare er super træt, så er du naturligt nødt til at lade ham sove. Men som jeg læser dit brev og din beskrivelse, så vågner han faktisk nogle gange ved, at du selv står op om morgenen, og han vågner ofte også ved, at du begynder at rumstere rundt - og derfor tænker jeg, at I skal prøve at gøre det til en fast rutine, at dagene starter det tidligere - fordi det vil påvirke resten af døgnet :)
Jeg synes, det er et forsøg værd, og jeg synes godt det kan forsvares at lade dagen begynde omkring kl. 08, når han i øvrigt sover så fint, som han gør :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke og glæder mig til at følge jeres lille familie igen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer