Brev:
Opvågninger om natten - 8 mdr.
Kære Helen
Så har vi brug for din hjælp igen :)
Lillesøster er nu knap 9 måneder, og trives rigtig godt. Hun er begyndt at møvre sig fremad og er så småt ved at gøre antræk til at komme op på alle fire. Hun er i gang hele tiden og skal se det hele :)
Det går også rigtig godt med både nedtrapning af flasker og indtag af almindelig mad. Hun vil helst spise selv, men vil også gerne mades med mos engang imellem, når hun er for træt til selv at spise. Vi er nede på 3 flasker om dagen, som ligger middag og aften, og hun får i alt ca. 650 ml MME dagligt.
Hun har stort set altid sovet igennem om natten, fra hun var helt lille, men for noget tid siden begyndte hun næsten hver nat at vågne op omkring kl. 01. Her kunne vi kun få hende til at sove videre, hvis vi gav hende en flaske. Hun drak her alt mellem 150 og 500 (!) ml. Vågentiden kunne i alt godt vare et par timer. Vi er herefter begyndt at tilbyde hende havregrød med lidt frugtmos inden hun skal i seng, og det har virket rigtig godt på de natlige opvågninger, som stort set er forsvundet. Hun spiser næsten en hel portion hver aften nu, dvs. op mod 1 dl havregryn.
Af og til vågner hun dog stadig op midt om natten, og kun med en flaske (eller to) kan vi få hende til at sove videre. Hun virker altså ikke til at være rigtig mæt og har derfor svært ...
... ved at sove igennem. Oftest sker opvågningerne de dage, hvor hun ikke har sovet sin tredje lur om eftermiddagen, fordi hun har taget en lang middagslur i stedet og derfor ikke virker til at være træt ved 16-tiden, hvor hun ellers normalt lige sover en halv time.
Hvorfor mon der er denne sammenhæng med opvågningerne om natten og den manglende tredje lur? Vi skal jo gerne helt væk fra den tredje lur, men det tør vi næsten ikke at arbejde på, hvis det bare betyder flere opvågninger om natten.
Hende rytme ser sådan ud:
Kl. 6: Vågner
Kl. 6.45: Havregrød, vand af kop
Kl. 8: Puttes til 1. lur uden flaske, sover ca. 45 min til 1 time
Kl. 9: En halv bolle med smør og ost, frugt i hånden, vand af kop
Kl. 11: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, fisk, rester fra aftensmad mv., vand af kop
Kl. 11.30: Puttes til middagslur med flaske på 240 ml, sover mellem 1-2 timer
Kl. 15: En halv bolle med smør og frugt i hånden, vand af kop
Kl. 16.30: Puttes til 3. lur uden flaske, sover ca. 0,5 time
Kl. 17.30: Aftensmad (hun får ofte serveret det samme som vi spiser, men ofte også rugbrødshapsere som "grøntsagsholder", vand af kop
Kl. 19: Havregrød med lidt frugtmos, vand af kop
Kl. 19.30: Puttes til natten med to flasker på hhv. 240 ml og 120 ml
Vi glæder os meget til at høre fra dig :)
Mange hilsner
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S