Svar: Tør næse
Hej med dig
Tak for dit brev, det er rigtig fint du skriver :)
Jeg synes bestemt ikke, at du skal begynde at fugtiggøre din datters næsebor med olie. Det vil højst sandsynligt irritere hendes slimhinder unødigt, så de hæver ekstra op, og gør det sværere for hende at trække vejret. Små børns luftveje er meget snævre, og der skal ikke særlig meget irritation i barnets slimhinder, før de hæver op og luftvejene lukker til.
Det, du beskriver, lyder umiddelbart normalt. Du behøver normalt ikke fugte din datters næse, og selvom hendes bussemænd kan virke tørre, så er det ikke tegn på, at hun behøver mere fugtig i næsen. Det er snarere et problem, hvis hun har ekstra meget snot og slim i næsen og luftvejene, fordi det kan lukke af og give hende vejrtrækningsproblemer. Og når der ikke kommer noget ud, når du bruger en næsesuger, så er det sandsynligvis fordi hendes næse og luftveje er rene, og som de skal være....
Hvis du oplever, at det er svært for hende at die ved brystet eller spise af en flaske, så kan du, lige inden hun skal spise, komme en dråbe saltvand i hvert næsebor, som kan løsne lidt og gøre, at det er lettere for hende at trække vejret, samtidig med at hun sutter.
Du skal dog være opmærksom på, at hvis hun ofte slipper, tager fat, slipper igen, måske smiler til dig, pludrer osv. så er det ikke nødvendigvis tegn på, at hun er lukket i næsen, men derimod ...
... tegn på, at hun har nået en alder, hvor hun synes det er sjovere at pludre med dig, end det er at spise. Hun har en alder nu, hvor hun godt kan få tendens til at "slatspise" lidt, så det kan også spille ind. Hun kan også blive irriteret over, hvis mælken ikke løber hurtigt nok osv. Der er mange faktorer, som kan spille ind og forklare, hvorfor du oplever, at spisningen har givet lidt besvær de sidste dage :)
Med hensyn til din egen tørre næse, så kan dette godt hænge sammen med, at du har været gravid, og at graviditetshormonerne påvirker slimhinden i næsen. Mange gravide har problemer med tilstoppet næse, nogen får næseblod, og nogen oplever det som om, at de nærmest er "forkølede" hele tiden. Og det kan stadig godt spille ind i månederne efter fødslen og være forklaringen på, hvorfor du synes din næse føles konstant tør efter du har født...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover kan det naturligt hænge sammen med årstiden, eller det kan spille ind, hvis I generelt opholder jer i meget tør og støvfyldt luft.. men du fortæller jo, at du har købt en luftfugter, så det burde ikke være tilfældet hos jer:)
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din datters næse og slimhinder er, som det skal være, så synes jeg, at du skal drøfte det med jeres læge. Det er vigtigt, at du ikke begynder at behandle på noget, som måske ikke er nødvendigt, og hvor en evt. behandling kan gøre det værre:)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.