Svar: Udvikling efter dræn?

---

Kære Valdemars mor

Tak for dit brev :)

Når jeg læser din beskrivelse af Valdemar - både nu og tidligere breve - så har jeg helt klart indtryk af, at I har en dejlig tillidsfuld glad og tryg lille dreng. Han har været indlagt flere gange, og jeg kan godt forstå, at du er bekymret og har svært ved at slippe dine tanker omkring, hvorvidt der kan være noget galt - og et eller andet sted, er det jo super godt, at du er så god til at observere ham og reagerer, når du oplever, at noget ikke er helt, som det bør være - for han har jo haft problemer, og det har ikke været let, og du skal reagere - især når han igen kaster blod op. Og jeg kan ikke love dig, at der ikke dukker andet op.. desværre. MEN, lige nu så sker der faktisk flere rigtig gode ting:)

Du fortæller, at han efter drænanlæggelsen er begyndt at pludre med konsonantlyde, og netop det at bruge konsonanter bevidst og viljestyret er en forudsætning for at kunne begynde at sige rigtige ord. Hans pludren nu er altså et vigtigt skridt på vejen i den rigtige retning. Når han pludrer, så vil det være rigtig godt, at du forsøger at svare igen med det, som du tror, han siger, når han pludrer. Så du siger det rigtige ord, fordi det vil gøre, at han hører, hvordan det lyder, det vil give ham en følelse af, at du lytter og forstår ham, og det vil motivere ham til at tale mere og mere.

Det er rigtig vigtigt, at du ikke retter på ham, og ikke kræver, at han skal sige noget bestemt, undgå f.eks. "kan du sige...", hvor du afkræver ham en direkte svar, men blot gentager igen og igen, så han hører hvordan ordene rigtigt siges. Det er helt fint nogle gange at spørge "hvad siger hunden?", men hvor du så naturligt svarer, hvis han ikke gør, "vov-vov" siger hunden, og hvis han så nikker, så kikker du på ham og nikker tilbage, gentager osv. Det er vigtigt, at du med din mimik, din gestikuleren, dine øjne, dit smil osv. viser ham, at du synes, det er hyggeligt, når I taler sammen, og at I forstår hinanden.

Det er dejligt, at han er glad for at kikke i bøger. Læs bøger med ham hver dag og sørg for, at I har et vist udvalg af forskellige bøger. Bøger med billeder af dyr og billeder af hverdagens små oplevelser. Sæt ord på det hele i bogen og lad ham pege og være med. Det kan være bøger med små knapper, som han skal trykke på, så der kommer forskellige lyde eller måske afspilles et stykke musik. Læs de samme bøger igen og igen, så der er genkendelighed for ham. Tal om dyrene, lydene, farverne... Boldens Forlag har blandt andet udgivet forskellige fotobilledbøger, som er opdelt i alderstrin, f.eks. 1-1.5 år og 1.5-2 år, ligesom de også har lavet "Lyt, rør og føl" bøger, og "Tryk og Lyt" bøger med forskelligt "klassisk musik", som han måske kan blive fanget af. Ture på biblioteket er også altid en rigtig god idé:)

Fagtesange er super godt, så bliv endelig ved med det. Det vil også være rigtig godt, hvis du kan lave sanglege, hvor I bruger hele kroppen. Når I "klapper", "tramper i gulvet", "drejer omkring" osv. imens I synger, så får han lettere ved at huske ordene, så hans ordforråd og fornemmelse for ord styrkes, og samtidig styrkes hans motoriske udvikling også.

Det er super godt, at han er begyndt at gå med støtte - og det er helt ...

---

---

... normalt, at han stadig virker til at have behov for lidt tid. Det kræver lidt ekstra mod at turde slippe og prøve på egen hånd. Sørg for at have møbler stående så tæt, at han kan nå det ene, før det andet slippes, så han på den måde oparbejder lidt mod til at prøve mellem møbler, der står længere fra hinanden. Sæt dig evt. mellem sofaen og stolen, så han kan bruge dig som "mellemstation", men stille og roligt får mod til at prøve, uden at du er der.

En gåvogn, som er stabil, og som han kan skubbe foran sig sig, kan også være en god støtte, og det må han gerne forsøge sig med. Store klatredyr som han kan kravle rundt på, vil også styrke ham motorisk og hjælpe ham på vej. Units Tumlelegetøj kunne være en idé. Prøv også at kikke på MODU, hvor I sammen med ham kan bygge forskelligt tumlelegetøj, som kan være med til at styrke ham motorisk og samtidig give jer mulighed for at være sammen, opleve sammen og sætte ord på :)

Har I have? En gynge i haven vil også være godt til at styrke motorikken... Det kan også være en god idé at gå til f.eks. svømning med ham, noget "plask og leg for de 1-2 årige". Det kan også være musik og bevægelse eller minirytmik for de 1-2 årige. Alt sammen noget, hvor I går der sammen, og som naturligt vil påvirke hans motoriske færdigheder, hans sanser, sprog, en følelse af at kunne og få lyst til at prøve mere :)

Det er helt okay, hvis han ikke kan det samme, som mange andre børn på samme alder. Det vigtigste er, at du kan fornemme, at han hele tiden udvikler sig, at han hele tiden bliver bedre, og at han lærer det hele hen af vejen, han skal blot have lidt mere tid til det:)

---

---

---

Du spørger, hvornår det er relevant at reagere og søge yderligere hjælp, og normalt vll man sige, at hvis han ikke er begyndt at gå, når han er 18 måneder, så bør han ses af en fysioterapeut. Men det har I jo netop gjort - og har fået at vide, at han har bløde led, men ellers er en dreng med en alderssvarende muskeltonus. Det tolker jeg som om, at fysioterapeuten mener, at det nok skal komme, og det lyder også som om, at han er godt igang.

Og med hensyn til sprog, så er det normalt også noget, som pædagogerne i institutionen holder øje med, og hvis de er i tvivl om barnets sprogudvikling, så vil de tale med jer forældre omkring det, og jeres dreng vil så ofte også blive henvist til en talepædagog/logopæd/audiologopæd.

Der er normalt tilknyttet talepædagog til institutionerne, og de fleste talepædagoger vil ikke se barnet før 2-2.5 års alderen. Talepædagogerne sidder i kommunens PPR afdeling, og du kan altid selv kontakte ham/hende og spørge, hvordan du skal forholde dig. Det kan du roligt gøre nu, der er intet i vejen for, at du får lidt rådgivning omkring, hvad du skal lægge mærke til, og måske får lidt forslag til, hvad du kan gøre derhjemme, og I kan også tale om, hvordan du så skal forholde dig, hvis du ikke oplever, at sproget bliver bedre, og hvornår det vil være relevant at gøre noget. I kan måske lave en aftale om, hvornår I skal tale sammen igen, hvis det vil være med til at give dig lidt ro med på vejen.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og igen - det er rigtig dejligt at høre, at det faktisk går stille og roligt fremad med jeres dejlige dreng :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---