Svar: Lillebror-vold og triste tanker

---

Kære mor til A og S

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter - og dine åbne og ærlige tanker :) Det lyder som om, at der er flere ting, som kan spille ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. Så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge:)

Du fortæller, at A er enormt glad for sin lillebror. Hun vil altid gerne være tæt på ham og starter ofte med at være kærlig, men det kammer meget hurtigt over og bliver voldsomt. Hun klemmer ham, alt hvad hun kan, skubber ham voldsomt i stedet for at kysse ham blidt osv. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan hun har reageret på at blive storesøster - og hvordan I har reageret på hende... Også fordi hun siger ting som "jeg ville ønske, at jeg ikke var her mere", eller "jeg kan ikke lide mig selv" og lignende..

Søskendejalousi opstår meget ofte, og er en naturlig følelse, når vi bringer en lille ny ind i familien. Lillebror er en rival, en konkurrent til jeres kærlighed og opmærksomhed, og man siger normalt at søskendejalousi er en blanding af sorg, vrede og angst:

- Det er sorgen over at have mistet jer forældre, ikke lænere at have jer for sig selv. Storesøster kan godt være oprigtigt ked af at hun skal dele jer med lillebror.

- Det er vreden over, at lillebror er kommet ind i familien. Vreden over, at være bragt i denne situation, som storesøster ikke har haft nogen indflydelse på. Vreden går i første omgang ofte ud over mor, fordi det er mor, som har været gravid og mor som har bragt lillebror ind i hjemmet - ligesom det er mor, som sidder og ammer og generelt hele tiden er meget fysisk tæt med lillebror.

- Det er angsten for, at du/I måske synes bedre om lillebror, end I synes om hende. En angst for, at hun ikke betyder helt så meget for jer, som hun gjorde før. En angst for, at der ikke længere er samme plads i jeres hjerte til hende.

Det er meget voldsomme følelser, og det er rigtig vigtigt at lytte til disse. Det er rigtig vigtigt, at I lytter til storesøster, viser hende, at I forstår, at det er svært, ligesom I naturligt skal vise hende, at I stadig elsker hende højt, og at ingen vil kunne tage hendes plads. Det er rigtig vigtigt at I - fra lillebror kom ind i familien - har hjulpet hende med at sætte lidt ord på de tanker og følelser, som storesøster måske har givet udtryk for, så hun igen og igen har følt sig lyttet til, mødt og forstået.

Det sammenlignes ofte med de følelser, som du ville have, hvis din mand kom hjem med en ny kvinde og sagde: "Er hun ikke sød", "Hvor er hun bare dejlig" og samtidig sad og kælede og nussede med hende i sofaen, og alle som kom på besøg sagde "nej hvor er hun dejlig", og til dig sagde de "Er du ikke glad?", "Hvor må du være stolt", "Se hvor hun smiler til dig" ... Hvordan ville du have det?

Og jeg tænker, at storesøster lyder til at have haft (og måske stadig har) nogle af disse følelser - og selvom hun virker til at være glad for lillebror og rigtig gerne vil ham, så tror jeg, at hun er usikker på sin rolle og sin plads i forhold til ham. Hun reagerer måske, som hun gør, fordi:

- Hun føler sig tilsidesat. Hun har f.eks. oplevet, at du har været hjemme sammen med lillebror, imens hun har skulle i børnehave hver dag.

- Hun føler ikke, at hun er den foretrukne. Det er hende, der skal vente lidt, hende der skal give plads, tage hensyn, være den store - du tager dig af lillebror, før du tager dig af hende.

- Hun føler sig måske uværdig til jeres kærlighed og sammenligner sig med sin lillebror. Når du sidder med lillebror, så taler du til ham på en særlig måde, du kærtegner ham osv. Det er hårdt at se og mærke, for det er anderledes, når du taler til hende.

- Hun føler sig usynlig. Når du sidder sammen med lillebror, så ser hun, at I har noget sammen, I giver hinanden noget, som hun ikke er en del af, og det gør ondt.

- Hun er bange for, at der ikke er kærlighed nok til hende. Tænk hvis I bedre kan lide lillebror, end I kan lide hende..

- Hun føler at "min plads i mors hjerte er alt for usikker". Tænk hvis min mor elsker min lillebror, mere end hun elsker mig...

Hvis du prøver at sætte dig i hendes sted, og forestiller dig, at din mand ...

---

---

... kom hjem med en anden kvinde, og de følelser som ville opstå i dig, så ville du måske også nogle gange give udtryk for, at du selvfølgelig godt kunne lide hans nye kvinde, men din lyst til at klemme hende, skubbe til hende, få hende til at græde... den lyst tror jeg ville være der?

Jeg tænker, at når du skriver, at "selvom S godt kan sige fra gennem grød eller brøl, er det lidt som om, at hun søger netop den reaktion", så kunne det måske godt være derfor. Når du skriver, at det bliver værre og værre, jo mere I irettesætter og prøver at afværge, så kunne det godt være derfor.. Det forstærker jo hendes følelse af, at I faktisk synes bedre om ham...

Når du skriver, at hun giver udtryk for, at hun ville ønske, at hun ikke var her, eller at hun ikke kan lide sig selv, og når du skriver, at hun hjemme let bliver vred og er svær at nå indtil, og når du skriver, at hun brøler, at hun ikke kan lide dig, at du er dum, og at hun hader dig - så kan det alt sammen godt være udtryk for, at hun er rigtigt usikker på sin plads, sin rolle, sin betydning.. og igen, du har været gravid, du har bragt lillebror ind i familien, du har ammet, gået med ham hjemme - så derfor går det ud over dig.

Jeg tænker, at jeres datter har rigtig meget brug for at vide:

- At hun er noget særligt.
- At I elsker hende højt.
- At ingen nogen sinde vil kunne tage hendes plads.
- At I slet ikke ville vide, hvad I skulle gøre, hvis ikke hun var her.
- Hun har brug for at mærke, og igen og igen få at vide, hvad det er hun lige præcis byder ind med i jeres familie.

---

---

---

Du fortæller, at du og jeres datter flyttede til Danmark, da hun var 3.5 år gammel, og at I altid har brugt rigtig meget tid sammen. Det tænker jeg godt, at hun kan huske - og måske føler hun et savn her. Så når hun nogle gange giver udtryk for, at du er dum, og at hun ikke vil være her mere, så er det måske lige så meget udtryk for, at hun savner dig og den tosomhed, som I havde sammen. Så måske har hun brug for, at I to gør noget sammen, som blot er for jer to. Så hun igen føler sig prioriteret, lyttet til og set og får den mor-datter-tid, som hun måske savner. Og jeg tænker, at det også vil være rigtig godt at sætte ord på dette og anerkende dette, vise hende, at det savner du også, og det vil du rigtig gerne.

Det lyder som om, at I skal have fokus på nogle af alle de gode ting, jeres datter gør og kan. Så hun finder ud af, hvad det er I gerne vil have, hvad det er I nyder, at hun gør og situationer, som I nyder at være sammen om, så fokus naturligt bliver at få flere af disse dejlige stunder og mindre fokus på det, som hun gør forkert. Når det så er sagt, så er det meget vigtigt, at I siger fra på lillebrors vegne. Hun må ikke gøre ham ondt, og det er hun nødt til at få at vide. I er nødt til at sige fra "jeg vil ikke have, at du klemmer S så hårdt, man må aldrig gøre noget, der gør ondt på andre". Hun må ikke være i tvivl om, at I ser det, at I ved, at hun gør det, og at I reagerer på det. I må ikke ignorere, når hun udfører "lillebror-vold", det er skadeligt for dem begge to.

Det er vigtigt, at jeres datter ikke har en følelse af at være forkert, for hun er ikke forkert. Hun er den dejligste 6 årige pige i hele verden, og det er rigtig vigtigt, at hun ved det og kan mærke helt ind i sit hjerte, at I føler det, og at I mener det! Men det hun gør er forkert, når hun er så voldsom overfor lillebror, og det vil I ikke acceptere.

Til sidst - omkring skolestart, så lyder det som en god beslutning, at hun har kunne følges med sine venner fra børnehaven, og at I har valgt, at hun skulle gå i skole i en anden by. Det lyder som om, at skolestarten på den måde har været god for hende, og det fungerer i jeres hverdag. Der kan dog nå at ske rigtig mange ting de næste 6 år, så jeg tænker ikke, at I kan love hende eller hinanden, at hun skal gå der til og med 6. klasse. Hvis I skal flytte, får nyt arbejde eller andet, så kan tingene jo ændre sig, og så må I tage det derfra. Lige nu fungerer det, og det er super fint, så lige nu skal I selvfølgelig ikke ændre noget.

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med det hele og fortsat god weekend! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---