Svar: Otte uger og sover meget
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og stort tillykke med den lille dreng - og velkommen til:)
Det lyder som om, at I har haft en lidt hård start, og det er super flot, at du med amning og udmalkning har kunne få gang i amningen, så du nu ammer fuldt. Rigtig godt gået! Du fortæller også, at jeres lillebror nu tager fint på og er tilbage på sin kurve. Som du skriver, lyder det ikke som om, at maden længere er en udfordring, hvilket er super godt.
Hvad har du aftalt med sundhedsplejersken? Du fortæller, at du vækker jeres dreng efter ca. 2 timers søvn, så er han vågen i ca. en time og så vil han ofte vise behov for at skulle sove igen. Jeg tænker, at når amningen nu fungerer så godt og har gjort det i de sidste 2 uger, så kan der godt gå længere tid mellem amningerne. Umiddelbart vil jeg sige, at hvis du ammer ham hver 3-4 time (tælles fra en amning starter og til den næste begynder), så vil hans behov for mælk blive dækket.
Det svarer til, at han vil skulle spise 6-8 gange i døgnet. Og det vil naturligt gøre, at du kan lade ham sove lidt længere søvnstræk, og måske vil han begynde at vågne mere af sig selv, så du ikke behøver vække ham. Hvis han vågner af sig selv, så vil han måske kunne være vågen i lidt længere tid og vil kunne være lidt mere aktiv, og I vil på den måde kunne få lidt længere aktive perioder, hvor der naturligt bliver mulighed for at nå mavetid, pludren, nussen, lade storesøster holde osv. osv.
Når det er sagt, så lyder det som om, at han har et godt sovehjerte, og det må han gerne have. Det er naturligt vigtigt, at du sikrer dig, at han ikke sover så meget, at han ikke får sit mælkebehov tilstrækkeligt dækket, men det er du jo opmærksom på. Derudover skal du naturligvis også sikre dig, at han ikke sover meget, fordi han ikke er helt rask - da I har været indlagt med ham, så går jeg ud fra, at han er tjekket godt igennem, har fået lyttet på hjerte og lunger osv. og alt er fundet helt normalt...
Som jeg læser dit brev, så er han opmærksom, når han er vågen, han giver bevidste smil, søger jeres ansigter og jeres stemmer, og I har rigtig fin kontakt. Og jeg tænker, at det netop er kontakten med jer, samspillet, nærheden, at være tætte med jer, som er vigtigt. Naturligvis skal han ...
... også ligge på maven, når han er vågen, men han kan evt. ligge på maven, imens du er foran ham og stadig giver ham kontakt. Du kan også bære ham på maven på din arm, når du går rundt med ham. I kan også udnytte pusletiden til lidt kontakt, smil og pludren, øve at ligge på maven - hvis du f.eks. sætter et spejl op for enden af puslepuden, så kan han ligge på maven og kikke ind i det.
Storesøster skal naturligvis også have mulighed for at være med, kunne sidde med lillebror osv. Så det er vigtigt også at give plads til dette i hverdagen. Det er netop kontakt, samspil, nærhed, være i favn, pludre, studere jer alle - og ligge på maven - som er vigtigst de første 3 måneder.
Jeg kan godt forstå, at du forbinder lange lure med noget negativt. Og du har også ret - hvis han sover 20 timer i døgnet, så sover han meget i forhold til, at han nu er 8 uger gammel, men jeg tænker faktisk, at du skal prøve at lade ham sove lidt længere lure for at se, om han så vil vågne af sig selv og efterfølgende også kan have lidt længere vågentid... Det at få lov til at sove 3 timer og vågne af sig selv, kan godt være med til at gøre, at han så nogle gange kan være vågen i 1.5-2 timer, før han så er parat til at sove igen, og på den måde vil rytmen ændre sig. Når det er sagt, så er det dog helt naturligt, hvis han ofte ikke kan være vågen i mere end 1 time af gangen, så længe han ikke er ældre. Det vil ofte variere i løbet af dagen:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og ja, han kan godt have tabt sig, fordi han sov for meget, og han kan også have sovet for meget, fordi han fik for lidt at spise. Begge dele kan spille ind, men det er ikke længere et problem, og du beskriver umiddelbart ikke en sløv dreng, men en dreng med et godt sovehjerte. Jeg tænker derfor, at han i løbet af den næste måneds tid sandsynligvis vil begynde at vågne lidt mere op og blive lidt mere aktiv.
Hvis du på nogen måde oplever, at han virker sløv - ikke reagerer på skiftning, på at komme i bad, ikke gider spise, ikke melder sig ved brystet osv. så skal du naturligvis reagere og få ham tjekket ved lægen. Men det lyder umiddelbart som lidt startudfordringer, som er overstået nu :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres familie videre frem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder