Svar: Uro om natten - optimering af flaske del 2
Kære Christina
Tak for dit brev, det er super fint, at du skriver tilbage - og jeg vil meget gerne uddybe:)
Nej, jeg tænker ikke, at du behøver give ham jerndråber. Jeres dreng får modermælkserstatning/tilskudsblanding og får jern derigennem. Derudover får han naturligt sit jernbehov dækket via kosten. Han får jern, når han spiser både hjemmelavet og færdiglavet grød, når han spiser grøntsager som f.eks. broccoli, og hvis du giver ham f.eks. bønner, linser, kikærter og lignende. Han får også jern via kød, fisk og æg.
Det er helt okay, at han i en alder af 7 måneder endnu ikke helt har styr på mundmotorikken og har svært ved at finde ud af at bearbejde f.eks. kød i munden. Det er vigtigt, at du i starten kun lader kød og fisk udgøre en ganske lille del af hans grøntsagsmos. Du kan f.eks. putte 1 tsk. hakket kød/fisk i 1 dl. cremet mos, så kød/fisk blot er med til at give lidt struktur og fornemmelsen af, at mosen ikke længere er cremet, men så den stadig kan synkes. Derudover vil kød/fisk være med til at give ny smag, som han så også gradvist vænnes til. Stille og roligt kan du så øge mængden af kød/fisk, ligesom grøntsagerne kan moses mere og mere med gaffel, så selve grøntsagsmosen får mere og mere bid.
Det er rigtig fint med leverpostej en gang imellem, det må han gerne få :) Det er også en god idé at forsøge med indmaden af en fiskedelle, lidt laks fra ovnen eller hvad I andre måske spiser - præcis som det lyder til, at I også forsøger:) Ligesom æg kan gives som hårdkogt æg eller æggepandekage, hvor du sikrer dig, at ægget er varmet helt igennem.
Lidt smøreost må han gerne få, og du må også gerne give ham f.eks. ostehaps eller blot prøve med et stykke skiveskåret ost, eller måske prøve at skære en humpel af en almindelig mild skæreost, som han kan sidde med i hånden og gumle og gnaske sig igennem.
A38 bør du ikke give ham før 9 måneders alderen:)
Stille og roligt vil han naturligt komme til at ...
... spise mere varieret, så det ikke kun er købemos, der dur, men så han også begynder at spise mere og mere mad, der tager udgangspunkt i familiemaden. Han har naturligt brug for lidt tid til at vænne sig til nye smage og nye konsistenser.
Undersøgelser viser, at børn ofte skal smage nyde fødevarer rigtig mange gange, før de har vænnet sig til smag og konsistens. Mange forældre forsøger måske at servere noget mad 2-3 gange og tænker naturligt, at når barnet afviser, så er det fordi det ikke kan lide maden. Det er dog ikke rigtigt, barnet har blot brug for rigtig lang introduktionstid.
Det betyder naturligt ikke, at du så skal servere samme mad 14 dage i træk, for så bliver han træt af det og får slet ikke lyst til at smage. Men det kan sagtens være sådan, at du skal introducere ham for bestemte fødevarer 10-12 gange, før han begynder at acceptere det. Nogle gange kan det være en god idé at give ham det du gerne vil lære ham ca. hver 3 dage, på den måde vil der være genkendelighed, men introduktionen vil ikke ligge så tæt, at han kører træt i det og ender med helt at afvise eller bliver ked af at spise.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er ofte også en god idé at give ham noget nyt sammen med noget, som han er tryg ved og kender. Det betyder, at du med fordel kan tage udgangspunkt i noget af den færdigmad, som han ofte gladeligt spiser - og ved siden af dette give ham lidt nyt, som du gerne vil have, at han gradvist vænnes til:)
Han er igang og selvom han lige nu ikke spiser så varieret, så tænker jeg, at det nok skal komme stille og roligt. Han får stadig erstatning og selvom mængden gradvist bliver skruet ned, så vil han få jern derigennem. Og samtidig vil hans variation af fødevarer sandsynligvis stige stille og roligt i takt med at han bliver ældre, kan tygge og bearbejde føden mere, kommer til at spise mere og mere familiemad osv. :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.