Annonce

Annonce

Svar: Selvhjulpenhed - 20 mdr.


20. marts 2022

Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Valdemars forældre

Tak for jeres brev :)

Lad mig begynde med at sige, at I ikke har gjort noget forkert. Valdemar har været meget syg og har i forbindelse med sin indlæggelse blandt andet fået sonde og faldt også to kurver i vægt - samtidig med at han har en alder, hvor han naturligt begynder at spise mere og mere selektivt. Og det har naturligt gjort, at I forældre har nødet ham og forsøgt at gøre alt, hvad I kunne, for at få ham til at indtage tilstrækkeligt med føde, så han får de næringstoffer, som han har behov for. Det er helt okay og fint, det I har gjort!

Det er dog også rigtig godt, at I nu er bevidste om, at Valdemar stille og roligt skal igang med at spise mere selv og at han nu trives så godt, at I kan begynde at trække jer lidt mere tilbage - og forhåbentlig finde roen i, at han nok skal spise, hvis han er sulten...:)

Det er rigtig vigtigt, at I forsøger at holde fast i dagsrytmen med de faste spisetider. Jo mere faste spisetider han har, jo mere vil hans indre ur tilpasse sig dette, så han netop føler sig parat til at spise, når I sætter jer til bords. Og jo mere sulten og parat han føler sig, når det er spisetid, jo mere vil der glide ind i munden og jo mindre ved siden af.

Det er derfor også rigtig vigtigt, at I forsøger at undgå for mange søde snacks, som kan hæve hans blodsukker unødigt og gøre, at hans appetit ikke er særligt stor, når det så er spisetid. Han han brug for mange mellemmåltider - gerne 3 mellemmåltider dagligt sammen med sine 3 hovedmåltider - men det skal være sunde og nærende måltider, så han tilbydes lidt fra alle fødevaregrupper. Naturligvis ikke mælk og mælkeprodukter, da han har mælkeallergi - men alt muligt andet.

Det kan være en fordel med en tallerken, som er inddelt i rum, da I så kan lægge forskellige fødevarer i hvert rum og lade ham selv styre måltidet ud fra dette. Det vil sige, at der kan ligge lidt brød i et rum, lidt pølser, frikadelle, fiskedelle (lavet uden mælk) eller lignende i et andet rum, lidt grøntsager, bær, frugt i et tredje rum...

Det er vigtigt, at I ikke giver ham for meget mad af gangen, da det hurtigt kan virke uoverskueligt for ham og gøre, at han så ikke begynder at spise men i stedet leger med maden. Giv ham derfor kun lidt af gangen og når han så har spist lidt, så kan han altid få lidt mere, hvis han gerne vil have det.

Sørg for at der altid er mindst en ting på tallerkenen, som I ved, at han vil kunne lide. Det giver ham lyst til at gå igang med at spise, hvis der er noget, som han er glad for.

Giv ham også gerne dyppelse - det kan være humus, tapenade, avokadomos eller ægte mayonnaise, som normalt ikke indeholder mælkeprodukter. Mange børn synes, det er lidt mere spændende at spise, hvis der er lidt dyppelse. Prøv også at servere syltede agurker, syltede rødbeder og lignende - måske kan han lide det.

Det er også en god idé at lave grødmuffins og grøntsagsmuffins, som også kan laves uden mælk, og ...


Annonce

... som giver ham mulighed for at spise selv og igen styre måltidet mere selv... De kan med fordel bruges som mellemmåltid i løbet af dagen, når den lille sult måske melder sig :)

Det er også en god idé at lade ham være med til at dække bord, så han er med til at bære tallerknerne hen, lægge bestikket på bordet, stille glas og kopper frem osv. Ligesom det vil være rigtig godt, hvis han f.eks. kan få en lille kande med vand, så han selv kan hælde vand op i sin kop - det kan også gøre det mere spændende at drikke selv.

I må også meget gerne inddrage ham i madlavningen, han kan godt begynde at være med i det små. Jeg har netop udgivet kogebogen "Helen og Holms familiemad - tag børnene med i køkkenet" sammen med Claus Holm, der er kok. I den guides I gennem forskellige opskrifter og får lidt idéer til, hvad jeres dreng kan være med til i køkkenet. Hvis han vil smage undervejs, så er det kun et kæmpe plus :)

I skriver, at han sidder som "en lille prins", når det er spisetid. Det lyder som om, at han sidder for bordenden med mor og far på hver sin side. Her vil jeg anbefale jer, at I sætter ham ned for siden af bordet, så I ikke sidder og kikker på ham begge to, når det er spisetid, men i stedet forsøger at give ham lidt madro. Det er netop vigtigt, at I ikke giver ham for meget opmærksomhed, men prøver at lade ham styre måltidet lidt selv og dermed selv bestemme, hvad han vil spise, hvordan og i hvilken rækkefølge.

Når han lægger maden uden for tallerkenen eller forsøger at smide den på gulvet, så prøv at undgå for mange "nejer" og lignende - prøv i stedet at sige det, som I gerne vil have ham til f.eks. "ind i munden, skat, ind i munden" - så fokus bliver på det, som I gerne vil og ikke på det, som I ikke ønsker.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det vil også være rigtig godt, at I nogle gange starter med at hjælpe ham, så han kommer igang med at spise og oplever, at I gerne vil hjælpe ham som I plejer at gøre det (det er jo det, han er vant til) og gradvist kan I så forsøge at opmuntre ham til at prøve lidt selv. Så det bliver en blanding af, at I hjælper og han prøver selv og ikke enten eller.

Han må gerne spise med fingrene, hvis han helst vil det. Det er lige meget, det vigtigste er at han spiser. Han må også gerne spise med gaffel og ske, hvis han hellere vil det, alt er okay - og varierer han lidt mellem fingrene og bestikket, så er det også okay.

Det kan være en fordel med en kop med to hanke, som han bedre kan styre med begge hænder. Nogle børn vil helst drikke af en sugerørskop eller måske af en drikkedunk. Igen - det betyder ikke noget, hvis blot han synes, det er sjovt at drikke, og det appellerer til hans lyst til at prøve selv. Igen kan I starte med at holde koppen/dunken og hen af vejen så opfordre ham til at prøve at holde selv, når han gerne vil drikke mere.

Jeg håber, at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Fortsat held og lykke - og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce