Annonce

Annonce

Svar: Afføring - 1 mdr.


12. april 2022

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev :)

Der er en tendens til, at børn, der får modermælkserstatning, oftere får problemer med forstoppelse, og det er derfor rigtig godt, at du er opmærksom på dette. Det er naturligt vigtigt, at din drengs mave fungerer så godt som muligt.

Han bør ikke have formet eller fast afføring. Når han har afføring, så bør afføringen være grødet i konsistensen, og det anbefales, at han har afføring en gang i døgnet eller mindst hver anden dag. Hvis du oplever, at der går længere tid mellem hans afføringer, eller du oplever, at afføringen virker formet eller fast, så skal du reagere.

Det er rigtig fint, at du giver ham Allomin Syrnet 1. Den indeholder blandt andet citronsyre, som kan ændre proteinernes struktur, og som derfor med fordel kan gives til børn, der har problemer med maven. Hvis det ikke fungerer for jer, så kan du prøve at skifte over til Allomin Sensipro 1, der i opbygning ligner Allomin Syrnet, men som også indeholder mælkesyrebakterien Lactobacillus Reuteri Protectis. Mælkesyrebakterier kan være med til at gøre, at mælken bliver lettere for din dreng at fordøje.

Du kan også vælge at bibeholde Allomin Syrnet 1 og så tilbyde ham mælkesyrebakterier ved siden af. Der findes forskellige muligheder f.eks. Semper dråber, Lactocare Baby, Zelactin, Duolac og mange flere.

Hvis intet af dette hjælper, så kan du prøve med en anden type erstatning. Alle erstatninger i Danmark er gode, men nogle børn trives bedst på en type og andre på en anden. Nestle laver f.eks. NAN Sensilac 1, som er specielt til børn med koliksymptomer eller forstoppelse.

Sørg altid for at blande erstatningen korrekt, så du følger anvisningerne på pakken.

Og så er der også den ...


Annonce

... mulighed, at du giver din dreng lidt laktulose. Det er flydende afføringsmiddel, som du kan købe i håndkøb. Du må give din dreng 1 ml pr kg han vejer, og det fordeles over to doser dagligt. Det vil sige, at hvis han f.eks. vejer 5 kg, så kan du give ham 2.5 ml morgen og 2.5 ml aften. Du bør starte med at give 1 ml morgen og 1 ml aften og så se, hvordan hans mave reagerer på dette. Hvis det ingen effekt har, kan du øge ham lidt, men giv det også tid til at virke. Laktulose blødgør afføringen, så han bedre kan komme af med den. Er du usikker på det, så kan du også altid ringe til lægen og spørge, hvordan du skal forholde dig.

Derudover, så er det rigtig godt, at du hjælper ham med massage, cykler med benene osv. Giv ham også gerne et bad, da varmen fra vandet kan få tarmene til at slappe af i maven. Du kan evt. starte med at bade ham og så afslutte badet med lidt babymassage.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er også rigtig godt, at du lægger ham på maven dagligt. Læg ham gerne hen over en ammepude eller hen over dine lår eller på din brystkasse, så er det ikke så hårdt for ham at ligge på maven, som hvis han ligger på et fladt gulv. Når han presser og bliver rød i hovedet, så kan det også være fordi han øver sig, og det naturligt stadig er svært for ham og kræver mange kræfter at holde hovedet selv. Prøv at gøre det til en vane, at hver gang du lægger ham fra dig og han er vågen, så starter han med at ligge på maven. Det vil også styrke hans nakke, skulder og rygmuskler, styrke hans motoriske udvikling, ligesom det vil være med til at forebygge lejringsbetinget skævhed af kraniet, og så vil det ofte også hjælpe på maven.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce