Annonce

Annonce

Svar: Svær putning til nat


16. april 2022

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med jer

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres dreng og alle jeres tanker - og velkommen tilbage, dejligt at høre fra jer igen :)

Det er dejligt at læse, at jeres dreng stortrives, som han gør. Jeg ved fra jeres tidligere breve, at I havde en rigtig svær start, så det er virkelig dejligt at læse, at I er kommet så godt igennem det - og I beskriver en dreng, der er jordens gladeste og sjoveste barn i løbet af dagen, som tilmed sover rigtig godt i dagtimerne - det er så dejligt.

I spørger, om jeg kan se nogle udfordringer, som I ikke selv har erkendt.. og det tror jeg faktisk godt, jeg kan...:)

Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på knap 1 år vil være 13.5-14 timer i døgnet. Jeres dreng sover ofte 4 timer i løbet af dagen (2 timer formiddag og 2 timers middagslur), og det betyder, at han skal sove ca. 10 timer om natten. Da han står op omkring kl. 06.30 (mellem 06-07), så bør hans puttetidspunkt være omkring kl 20.30 og ikke allerede kl. 19-19.30, hvor I forsøger at putte ham nu. Som jeg ser det, så hænger jeres drengs protester om aftenen altså sammen med, at han bliver puttet for tidligt.

Samtidig vil de fleste børn i jeres drengs alder ikke være parate til at sove, før de har været vågne i ca. 4 timer - fra de står op af deres middagslur. I fortæller, at han ofte sover middagslur fra 15-17, og når han står så sent op af middagsluren, så betyder det, at han faktisk ikke vil være putteklar før omkring kl 21... Det er altså også med til at forklare, hvorfor han ofte ikke sover før dette tidspunkt om aftenen.

Det er et super godt putteritual I har med bad, nattøj og boglæsning. I må også meget gerne tilbyde ham en godnatgrød, så han er fyldt op med lidt ekstra i maven, før han skal sove. Badet efterfulgt af godnatgrød kan være med til at give ham fysisk ro og gøre, at han bedre kan koble fra og sove. Og at putte ham med flaske og godnatsange lyder så fint, trygt og dejligt... det er bare for tidligt, og derfor finder han ikke ro, men begynder at hoppe rundt, rejse sig, protestere..:)

Det er vigtigt, at I ikke putter ham, før han er parat. Og da han ofte først sover 20.30-21, så synes jeg ikke, at I skal putte ham før. Hvis I ...


Annonce

... bliver ved med at putte ham tidligere, så lærer han, at putteritualet skal være 1-1.5 time og netop bestå af et ritual, hvor han skal forsøge at kravle ud af sengen og blive mere og mere frustreret og ked af det. Bliver han derimod puttet, når han er parat til at sove, så vil han lære at lægge sig ned, finde mentalt og fysisk ro og overgive sig til søvnen inden for ca. 15 minutter - med samme putteritual, som I iøvrigt har lige nu (boglæsning, godnatsang, flaske, beroligende hænder, kys og kram).

Jeg forstår godt, hvis I ønsker, at han skal gå tidligere i seng, så I forældre også har lidt aftentid for jer selv, men løsningen er altså at putte ham, når han er parat og ikke før. Når han på den måde har lært at falde i søvn inden for ca. 15 minutter, fordi han er parat til det, så kan I gradvist rykke hans puttetidspunkt frem, så han f.eks. starter med at blive puttet kl 21, så 20.45, så 20.30, 20.15, 20.00. I takt med at han på den måde puttes tidlligere og nattesøvnen dermed bliver længere, så vil dagssøvnen måske afkortes af sig selv, ellers kan det være nødvendigt, at I vækker ham fra middagsluren, så han gradvist sovere kortere tid der. Kommer han på sigt op af sin middagslur kl 16, vil han naturligt bedre kunne blive puttet omkring kl 20. Men det er vigtigt, at det sker med små skridt og at I ikke fra den ene dag til den anden fjerner en time af hans middagslur:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er vigtigt ikke at gøre putning til en kamp, og når børn protesterer mod søvnen, så er det vigtigt at finde ud af hvorfor. Der er ofte en god grund til, at børn ikke kan sove, og hvis man kender grunden, så er det naturligt lettere at hjælpe. Vi skal hjælpe vores børn, anerkende dem og støtte dem, så de så vidt muligt ikke er ulykkelig eller bliver hidsige (eller måske snarere frustrede over at skulle sove), og det er vigtigt, at give barnet en følelse af, at det er trygt og dejligt at komme i seng. Det er vigtigt, at det er rart at skulle overgive sig til søvnen og ikke forbindes med kamp og ubehag - hvis børn er trygge ved at sove, så har de basis for gode søvnvaner senere hen i livet.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce