Annonce

Annonce

Svar: 4 måneder baby er stoppet med at sove


24. april 2022

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Claras mor

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :) Jeg vil naturligt meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder som om, at Clara har det godt og de ændringer, som du beskriver, tænker jeg, handler om hendes alder og udvikling. Jeres datter er 4.5 måned gammel nu, og rigtig mange forældre oplever i denne alder en ændring i både spise- og søvnmønster.

Claras søvn ændrer sig nu rent fysiologisk. Søvnen begynder at indeholde flere stadier, og mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Derfor vågner de op efter f.eks. ca 30 minutters søvn, og mange børn får tendens til at powernappe eller slatsove lidt i denne alder.

Clara er naturligt også mere opmærksom på verden nu. Hun følger mere og mere med i, hvad der sker omkring hende. Hun bruger sig selv mere og mere både fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydelig mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i din favn, i fars favn eller i favn hos en fremmed. Det gør alt sammen, at hun meget let lader sig forstyrre, når hun f.eks. skal spise. Så når du ammer hende, så tager hun fat, dier lidt, slipper, tager fat og dier igen, slipper og smiler til dig, dier igen, slipper atter og pludrer med dig, tager fat og dier igen, for derefter atter at slippe - det er sjovere at lege og være opmærksom på verden:)

Disse spise- og søvnændringer betyder, at man let kan komme ind i en rytme, hvor hun både slatspiser og slatsover lidt hele dagen igennem - og derfor begynder at søge brystet hyppigere om natten, for at få sit mælk/væskebehov tilstrækkeligt dækket. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan forsøge at hjælpe hende til at spise så effektivt om dagen som muligt, så hun ikke behøver søge brystet ekstra om natten.

Det er også sådan, at hun fysisk er ved at være så stor nu, at hun har behov for at få din mælkeproduktion sat op - og netop om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon. Derfor giver natamning ofte en øgning af mælk, og når børn begynder at melde sig hyppigere om natten, skal man derfor også altid overveje, om de måske er ved at være mere sultne.

Som jeg læser dit brev, så ammer du hende to gange mellem hver lur om dagen, og du ammer hende hver gang hun søger brystet om natten - det lyder derfor som om, at du faktisk har gjort hvad du kan for at øge din mælkemængde, og det lyder også som om, at det måske ikke er helt tilstrækkeligt. Da hun nu er 20 uger gammel tænker jeg, at det godt kan være tegn på, at hun begynder at have behov for lidt skemad, og du kan derfor prøve at lægge mærke til, om hun i øvrigt virker parat til dette.

Hun skal være både fysiologisk og mentalt parat. Det betyder, at hendes mave skal være i stand til at nedbryde fastere føde, og hun bør ikke have problemer med hård mave, ligesom der skal være gode tarmlyde. Du vil sandsynligvis også se, at hun begynder at savle mere og danner mere mundvand. Det er tegn på, at der begynder at ske nogle enzymændringer i hendes spyt, så hun netop kan nedbryde den fastere føde bedre. Derudover så er det også vigtigt, at hun kan holde sit hoved selv, og at hun drejer sit hoved bevidst efter skeen. Hun skal også kunne åbne munden bevidst og kunne finde ud af at tage maden af skeen med munden - f.eks. når du giver hende d-dråber på en ske, så skal du have en fornemmelse af, at hun ved, hvad det drejer sig om.

At være mentalt parat betyder, at hun skal være interesseret. Når du sidder med hende på ...


Annonce

... skødet, så skal hun følge din mad med øjnene, måske forsøger hun at række ud efter din mad, hun skal virke søgende, smaske og med sit kropssprog vise dig, at hun synes det du kommer i munden virker rigtigt spændende...

Hvis du oplever disse tegn, og du samtidig oplever, at en øgning af mælk i løbet af et par døgn ikke virker til at mætte hende tilstrækkeligt, så lyder det som om, at du skal begynde med lidt smagsprøver på lidt grød eller mos :) Jeg vil anbefale, at du starter med lidt grød til frokost og giver lidt vand sammen med - og derudover skal du amme hende, som du plejer. Gradvist går du fra smagsprøver til lidt større mængde, og når hun f.eks. kan spise 3/4 dl. grød til frokost, og det går fint, så kan du begynde at tilbyde hende lidt grøntsagsmos til aften. Det er bedre, at hun spiser 3/4 dl. 2 gange dagligt end 1.5 dl på en gang, så der stadig er plads til mælk i maven, og så maven også kan følge med.

Og så tilbage til det med søvnen. De fleste børn vil i 4 måneders alderen have en rytme, hvor de går sent i seng, og det er helt normalt, at de i denne alder ikke sover før klokken måske er 22-23. Det ændrer sig igen i takt med, at hun bliver ældre, og de fleste børn vil i 6 måneders alderen have en rytme, hvor de går i seng omkring kl 19.30-20 - men det er altså ikke nu.

Det er som sagt også helt normalt, at børn i din datters alder powernapper meget dagen igennem, og du skal her vurdere, hvordan hun virker, når hun vågner. Hvis hun vågner op smilende og glad og virker veludhvilet, selvom hun kun har sovet 30 minutter, så er det helt okay, så må du tage hende op, og I kan så være aktive, lege, pludre, synge, tumle rundt osv. i et par timer, hvorefter hun så kan puttes igen. Vågner hun derimod op pylret, ked af det, virker til stadig at være træt og tydeligt mangler overskud, så vil det være en god idé, at du forsøger at hjælpe hende med at sove lidt videre, så lurene bliver lidt længere.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Dagens stå op tidspunkt påvirker resten af dagen, så derfor har du en god pointe, når du spørger, om du skal vække hende. Jeg synes dog, at hun er for lille til at blive vækket, og jeg tænker, at du skal lade hende vågne af sig selv om morgenen. Hendes rytme vil ændre sig i takt med, at hun bliver ældre, og i takt med at du begynder med skemad i løbet af dagen osv. så vil dette også spille ind på rytmen. På sigt kan det godt være en god idé at vække hende om morgenen, så dagen ikke starter for sent, men det er ikke lige nu, det tager vi til den tid :)

Det er helt naturligt, at hun ikke bruger en nusseklud, bamse eller lignende, når hun skal sove. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de bevidst begynder at bruge en sådan substitut. MEN, hun kan stadig have stor glæde af en nusseklud, især hvis den dufter af dig, fordi det kan gøre det lettere for hende at sove på afstand af dig og dermed komme tilbage i egen seng, da hun så kan dufte og fornemme, at du stadig er i nærheden. Du må derfor gerne bibeholde dette ritual, selvom du ikke oplever, at hun bruger kluden bevidst.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og jeg vil også meget anbefale dig to af mine bøger "Helens bog om børn og søvn" og "Helens bog om børn og mad". I begge bøger guides du igennem de forskellige aldre - i bogen om søvn kan du f.eks. læse om de søvnændringer der sker i 3-4 måneders alderen og i bogen om mad, kan du finde opskrifter, dagsplaner osv. og slå fødevarer op. Vær opmærksom på at begge bøger er kommet i ny revideret udgave i 2021.

Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce