Svar: 4 dage væk fra 1 årige datter
Kære Mette
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Det lyder dejligt med en tøsetur i 4 dage, og jeg kan godt forstå, hvis du glæder dig - og det må du også gerne :)
Jeres datter har to primære omsorgspersoner - mor og far. Og når du ikke er der, så er far der til at tage over. Hun kommer derfor ikke til at mangle omsorg, nærvær, kærlighed, og hendes hverdag vil være stort set, som den plejer - eneste forskel er, at mor er ude at rejse. Hun er altså i sikre og trygge hænder, og hun tager derfor ikke skade af, at du er væk, fordi far jo er der for hende og passer på hende.
Når det så er sagt, så betyder det ikke, at hun ikke kan reagere. Hun kan sagtens reagere på, at du pludselig er væk. Hun kan både reagere, når hun og far er sammen. Hun kan måske spørge efter dig eller virke til at savne dig, gå rundt og lede lidt efter dig eller lignende - og her er det vigtigt, at far sætter ord på, at mor stadig er der, og at du kommer hjem igen. Selvom hun ikke forstår alt, hvad far siger, og selvom hun ikke har ord at sætte på sine følelser, så er det vigtigt, at hun hører far tale om mor som noget naturligt, og hun på den måde kan fornemme, at hun kan være helt rolig, for det er far.
Hun kan også reagere, når du kommer hjem. Det er ikke sikkert, at hun gør det, men måske vil hun reagere med at afvise dig lidt i starten. Selvom hun har savnet dig, så er det ikke sikkert, at hun lige med det samme vil over i din favn. Hun kan godt reagere med at klynge sig til f.eks. far eller pædagogen, når du henter hende - ikke fordi hun pludselig er bange for dig eller har glemt dig, men fordi det er hendes måde at signalere "du forsvandt pludselig, det synes jeg faktisk ikke er okay". Jeg tænker ...
... dog, at det er en rigtig god idé, hvis du kan hente hende i vuggestuen. Det vil være rigtig dejligt for jer begge og give hende en ro "nu er mor tilbage igen" - og far skal naturligt, når han afleverer hende, fortælle hende, at mor henter hende - og igen, selvom hun måske ikke helt forstår det, så hører hun mor omtalt som noget naturligt og godt :) Og der er ingen grund til at forlænge tiden, hvor I er adskilt :)
Det er også en rigtig god idé, hvis I kan FaceTime f.eks. om morgenen, når I står op, så I får sagt godmorgen - eller evt. om aftenen, når hun har spist aftensmad. Måske ikke lige i forbindelse med, at hun skal sove, da hun så måske vil savne dig mere.. derfor tænker jeg umiddelbart, at det vil være bedst at ringe sammen om morgenen. Det bliver sikkert ganske kort, hun vil ikke nødvendigvis være interesseret i at tale særligt længe med dig, men hun ser, at du stadig er der og bliver på den måde bekræftet i, at du ikke er forsvundet, og at du kommer hjem igen. Samtidig vil det være dejligt for dig, at I lige har set hinanden og talt lidt sammen, når du så starter dagen og derefter hygger med dine veninder:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis I har et par billeder hjemme af jer alle tre, så vil det også være rigtig godt, hvis far og datter kan kikke lidt på disse en gang imellem. Savner hun dig, vil hun kunne tage fat i billedet, og far vil igen kunne tale om dig og berolige og betrygge hende i, at mor kommer igen, og at du ikke er forsvundet.
Det er naturligt dit behov at tage på tøsetur, og ikke lillepigens behov. Men det er helt okay, at du har brug for at prioritere dig selv i 4 dage, for jeres datter har sin far, som elsker hende højt, og de to skal nok finde ud af det :)
Rigtig god rejse :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.