Svar: Skuffet over systemet

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :) Jeg vil naturligt også meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det påvirker de fleste kvinders selvværd at blive mor. Når man får et barn, så vil de fleste blive bekymret, blive i tvivl om, hvorvidt det man gør er rigtigt, om man kan gøre noget bedre eller på en anden måde, om man er god nok som mor.

Disse følelser kan variere i styrke alt efter, hvor man er i forløbet, - under graviditeten, lige efter fødslen eller løbende i de første år. Der er lavet undersøgeler, som viser, at kvinders selvværd først falder under graviditeten, det stiger igen umiddelbart efter fødslen, indtil 6 måneders alderen, hvor det begynder at falde igen, og så falder det gradvist, indtil barnet er ca. 3 år gammel, hvor mødrenes selvværd viser sig at være på et meget lavt niveau.

Når jeg nævner dette for dig, så er det fordi, du fortæller, at du samtidig med at du er blevet mor, har været udsat for psykisk vold fra dine børns far. Det må have været rigtig hårdt for dig, og det er rigtig godt, at du får hjælp. Det er også rigtig dejligt at høre, at du føler, at dit liv bliver bedre dag for dag:)

Du skriver, at det er svært, når nogen siger, at "noget er galt" med din datter - og det forstår jeg naturligvis godt. Det er meget ubehageligt, hvis du føler, at hun bliver set på denne måde, og du beskriver jo en pige, som lyder rigtig glad og til at være igang med en god udvikling. Hun er lige startet i børnehave og vil rigtig gerne derhen, hun omtaler børnene som sine venner og løber hen for at lege med alle og være en del af den nye hverdag.

Jeg tænker, at du skal forsøge ikke at se hende om forkert, men holder fast i alt det dejlige, som du oplever, hun indeholder. Når børnehaven taler om "tidlig indsats", så skal du prøve at se det som en hjælp. Det er ikke fordi, der er noget galt med din datter, men de ser sandsynligvis, at hun har brug for lidt støtte, og det er meget positivt, at de med de samme reagerer og netop vil støtte og hjælpe hende, så hendes tid i børnehaven bliver så god som mulig. Hun er, som du skriver, sød, imødekommende, fantasifuld, modig, og alle disse ting skal naturligt støttes, så hun trives i børnehaven, og så de andre børn stadig rigtig gerne vil lege med hende.

Du fortæller, at hun f.eks. kan finde på at slå for at få opmærksomhed, og du fortæller, at hun ofte har svært ved at holde fokus og bliver urolig, og kan have svært ved at blive i en aktivitet - og det er netop disse ting, som de vil hjælpe hende med. Det tænker jeg er rigtig godt, fordi det er noget, som hun ...

---

---

... naturligt skal kunne de næste år frem, og hvis de hjælper hende nu, så bliver hun naturligt bedre og bedre til det, hvilket vil gøre hendes år i børnehaven og senere også i skolen langt bedre for hende.

Jeg er ikke helt klar over, hvad der ligger i børnehavens "tidlig indsats", men der er sandsynligvis tale om et samarbejde med PPR. Det er kommunens tværfaglige team, der yder pædagogisk psykologisk rådgivning. Der er fokus på barnets sociale og følelsesmæssige udvikling, sproglige udvikling og motoriske udvikling. I PPR er der ofte ansat psykologer, audiologopæder (tale-hørepædagoger), og ergoterapeuter og/eller fysioterapeuter. Dette team samarbejder både med forældrene og institutionen, alt sammen for at støtte og hjælpe barnet bedst muligt.

Det er som sagt for at hjælpe. Det er ikke for at lave din datter om eller yde overgreb på hende, tværtimod. Det er for at støtte hende i at møde verden bedst muligt, og hjælpe hende til dette allerede nu, så hun gradvist bliver bedre og bedre til det. Og det er rigtig godt:)

---

---

---

Du skal naturligt være opmærksom på, om du tager den kritik, du oplever, personligt. Altså om du føler, at hvis der er "noget galt med dit barn", så er der "noget galt med dig" som mor. Hvis du føler, at du ikke lever op til dine forventninger til dig selv, at du ikke er god nok som mor, ikke opdrager godt nok osv. så får du naturligt en negativ påvirkning af dit selvværd. Som naturligt nok ikke er så højt i øjeblikket. Så når du spørger, hvordan du hjælper hende bedst, så tænker jeg, at det måske er vigtigt, at du forsøger at adskille tingene lidt..:)

At pædagogerne har sagt, at din datter har brug for ekstra støtte betyder ikke, at du ikke er god nok. Prøv at holde tingene adskilt og prøv at være åben for den hjælp, som tilbydes jer. Din datter går i en institution, hvor de ønsker at hjælpe, og hvor de allerede efter få uger har inviteret til dialog, så I kan finde en måde at hjælpe din datter bedst muligt. Det er rigtig godt og positivt, og der vil naturligt være tale om et samarbejde, og du vil naturligt også kunne give udtryk for alle de gode ting, som du ser. Du er rigtig god til at formulere dig på skrift - det ses jo tydeligt af dit brev - så brug dine ord og sig hvad du tænker, når I mødes.

Det er naturligt vigtigt at se din datter, som det hele fine menneske hun er, støtte hende der, hvor noget er svært, støtte hende i det, som hun allerede er god til, og som I gerne vil se mere af. Den snak er du naturligt en vigtig del af :)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre og sender dig et stor knus med på vejen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---