Svar: Raserianfald 20 mdr.
Kære mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din dreng :)
Børn i din drengs alder får det, der hedder fortvivlelsesanfald. Når det sker, så er han ikke uartig, men er oprigtigt ked af det. Han er skuffet over, at tingene ikke vil, som han gerne vil - det kan være, når I skal ud af døren, når du f.eks. afslutter en leg, når han skal skiftes, når skoene driller, når andre børn tager legetøjet fra ham... Det er ofte over ting, som i dine øjne kan virke som bagateller, men for ham betyder det rigtig meget.
Fortvivlelsen og hans mangle evne til at håndtere disse situationer hænger sammen med hans endnu umodne hjerne. Han mangler simpelthen de forbindelser i hjernen, som skal få ham til at tage det roligt, lære at bevare overblikket osv. og som skal gøre, at verden ikke bryder sammen for ham. Og disse forbindelser dannes af måden, som du hjælper ham på.
Det er derfor rigtig godt, at du forsøger at sætte ord på (de ord som han naturligt stadig selv mangler), at du forsøger at vise ham forståelse, lytter, anerkender og også respekterer, at han ikke altid vil op til dig, men stadig kan have brug for, at du er i nærheden, fordi han på den måde stadig kan spejle sig i din ro. Det er vigtigt, at du netop spejler ro, ligesom han har brug for at høre, at du forstår ham. Det er via dit kropssprog og dine ord, at du hjælper ham med at blive beroliget og få samling på sig selv igen.
Når du oplever, at han bliver ekstra stærk og svær at holde, så er det fordi, der udskilles adrenalin, når han har anfald af fortvivlelse. Adrenalin pumpes rundt i kroppen, og det vil f.eks. gøre, at hans muskelmasse øges - du får ekstra svært ved at holde ham, han bliver ekstra stærk, stritter imod, protesterer. Hans pupiller kan også trække sig sammen, hans puls og blodtryk stiger, og han kan virke "helt ude af den". Netop derfor er det vigtigt, at du med din ro forsøger at hjælpe ham til ro igen.
Fortvivlelsesanfald er ikke farlige, men når du hjælper ham til ro, så skaber du de forbindelser i hans hjerne, som på sigt er med til at gøre, at han vil kunne finde ...
... roen uden din hjælp. Når han bliver ældre, kommer i børnehave, i skole, bliver voksen, så er det vigtigt, at han kan bevare roen, når ting ikke altid går, som han gerne vil, og det er dette han er igang med at skulle lære nu - hele tiden med din hjælp :)
Så ja, det er super godt, at du sætter dig i nærheden, taler med ham og sætter ord på de følelser, som du tænker, at han har "sååå skat, driller skoene?", "du bliver bare så ked af det nu", "øv, det er også bare rigtig dumt, at vi ikke kan lege mere" osv.
Det er også rigtig godt, hvis du kan invitere ham over til dig "kom skat, kom du her over til mor, kom", så han direkte hører, at du gerne vil ham. Så når han er parat, så kan han kravle op på dit skød.
Afledning kan også være rigtig godt i denne alder. Han husker stadig ikke så længe af gangen, så at vise ham noget andet, få ham på andre tanker, nogle gange fjolle lidt osv. kan være med til at gøre, at I kommer hurtigt videre :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Alternativer er også en god idé. Når du siger nej til noget, så tilbyd noget andet. Så et nej ikke bare er nej, men også kan være andre muligheder :)
Inddrag ham også. Hvis han f.eks. protesterer over, at bleen skal skiftes, så lad ham være med til at finde en ble frem og selv kravle op på puslebordet eller lad evt. tissebleen blive skiftet stående, hvis han ikke gider ligge ned. Lad ham også selv holde cremetuben, løfte numsen, når den rene ble skal lægges under ham osv...
Og husk så også, at du ikke bør stille ham spørgsmål, som du allerede har besluttet. Så hvis det er tid til at skifte ble, så tag ham op og sig "kom du skal lige have skiftet din ble". Hvis du starter med at spørge "skal du have en ren ble?", og han så svarer nej, og du derefter løfter ham op og kræver, at bleen skal skiftes, så overruler du jo hans nej, og det du spurgte om - du skal derfor ikke spørge, hvis ikke du lytter :)
Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn & opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". Det lyder som om, at I er nået til dette tidspunkt nu og lidt inspiration kan hjælpe videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.