Brev:
7,5 mdr og ingen lyst til mad
Kære Helen
Jeg skriver ang. min søn på 7,5 mdr og vores problemer med mad.
Vi har forsøgt med grød og mos i lidt over 2 mdr nu, og kommer ingen vegne. Han gider det simpelthen ikke, selvom jeg har prøvet alverdens råd du har givet herinde.
Jeg sidder overfor ham, siger mmmm man mam med stor entusiasme og forsøger at give ham skeen, men han lukker munden tæt og/eller drejer hovedet væk. Jeg har dog lykkedes med at få lidt i ham, ved at lirke skeen ind hvis munden er det mindste åben og det mad spiser han. Han er dog på ingen måde interesseret i en skefuld mere.
Han undviger øjenkontakt under måltidet og gider det tydeligvis ikke. Han er dog stadig i godt humør og pjatter gerne.
Han får mad at sidde med selv også, men er slet ikke interesseret i at føre det op til munden og undersøge/smage på det.
Han er heller ikke interesseret i min mad eller har lyst til at smage det. Dog synes han vores tallerkner, glas og gafler er meget spændende.
Han var lang tid om at finde lysten til at undersøge legetøj med munden. Længe tog han det kun lige på læberne og ikke ind i selve munden, det er dog blevet lidt bedre nu. Jeg tror hans bræk refleks udløses meget nemt, for selv vælling i kop og helt tynd grød kan udløse det.
Der er flere problemer eller spørgsmål i ovenstående for mig. Og inden de kommer, vil jeg lige opridse situationen.
Det viste sig nemlig til hans 5 mdr undersøgelse at han var faldet 3 trin på hans vækstkurve, og derudover var hovedomkredsen også faldet. Han var træt og uoplagt, og havde ikke energi til at lege længe på gulvet. Derudover var han lidt bagud motorisk. Jeg blev derfor opfordrer til at speede op for grød/mos så han kunne få noget mere næring. Men han nægtede stadig.
Jeg begyndte derfor at amme på livet løs, lagde ham til hele tiden og fik dermed ødelagt alt hvad der lignede en rytme i måltider. Til gengæld blev hans vægt lidt bedre og vi fik ham lidt opad på kurven igen.
Jeg aftalte med sundhedsplejersken at jeg ville prøve vælling i kop, istedet for grød/mos, mest for at få noget næring i ham og give ham en følelse af at andet end bryst kan mætte ham. Vælling i kop spiser han ok (hvis det er koldt), og tager imod ca 1 dl fra koppen. Han elsker også vand i kop.
Samtidig med vælling i kop, tilbyder jeg også grød eller mos som han fortsat nægter.
Jeg har været til læge, fysioterapeut og osteopat med ham af flere omgange, fordi jeg har følt, og stadig føler at noget er galt. Han virker ofte træt og bliver hurtigt udkørt. Når han ligger på maven laver han konstant flyver, brokker og beklager sig rigtig meget og hans hoved “falder” til siden som om han ikke har kræfter nok til at holde det når han bliver træt. Så tit når han har mavetid er det enten med meget brok og høj lyd, eller også ligger han hovedet på gulvet og hviler.
Når han ligger på ryggen ligger han også meget stift og bare kigger, og virker ikke som en nysgerrig baby der vil ud og udforske verden. Han kan dog trille og pivotere, og prøver lystigt at komme op på alle 4. Fysioterapeuten mener han er “stram” og har givet os øvelser, men det hjælper ikke rigtigt. Lægens vurdering er at han er en baby der brokker sig meget og giver ...
... udtryk for at han er utilfreds. Måske keder han sig eller er sur over at han ikke kommer fremad.
Ift maden var børnelæges råd, at stoppe med variation og smage i maden, og give den samme grød i lang tid indtil han spiser den. Men jeg har prøvet med 2 slags grød i de to måneder, og han gider det stadig ikke.
Nå, men nu mine spørgsmål.
Jeg ved at dit råd til mange har været at skære ned på amning for at gøre plads til mad og øge lysten dertil. Det samme sagde børnelægen. Sidst jeg talte med min sundhedsplejerske sagde hun dog at jeg skulle amme en masse for at sikre at han ikke faldt på kurven igen. Så hvad gør jeg her? Jeg føler selv at han nok er for mæt til at finde maden interessant, men samtidig er det som om han mangler lidt energi, og det gør at jeg er bange for at tage den mad han så får fra ham.
Pt tilbydes han 3 måltider dagligt hvor hvert måltid både har fingermad, skemad og vælling + vand. Skal jeg stoppe med vællingen også?
Og skal jeg fortsætte med at lirke skeen ind og få ham til at smage maden? Eller skal jeg 100% acceptere hans afvisning med det samme? I så fald vil han intet få.
Vores dag ser nogenlunde således ud pt:
Fra 4-6 ligger han uroligt og får brystet der beroliger ham og holder ham i søvnen. Han spiser lidt, men ikke hvad jeg vil kalde et helt måltid. Han bruger ikke sut.
Ca 6/6.30 står han op. Jeg er ofte oppe med storesøster.
Ca 7.00 tilbydes han havregrød og vælling, samt eks et stykke pære i hånden. Han drikker måske en halv dl vælling og spiser 2-5 tsk grød som jeg lirker ind. Pæren rører han ikke.
Jeg ammer ham efterfølgende hvis han virker mere sulten.
Ca 8.15 ammes han og sover en lur på ca 2 timer.
Ca 11.00 tilbydes han havregrød med sveskemos, samt vælling i kop og eks majspuf og agurk til hånden. Han spiser ca 1 dl vælling og et par skefulde grød. Agurk og majspuf rører han ikke. Han ammes bagefter hvis han virker mere sulten.
Ca 12.30 ammes han og sover igen ca 2 timer.
Ca kl 15.00 ammes han
Ca kl 16.00 ammes han igen og sover ca 30 min
Ca kl 17/17.30 tilbydes han grøntsagsmos med masser af smør + vælling i kop samt eks et par kogte pasta og gulerødder. Han drikker ca 1 dl vælling og spiser måske 5-10 tsk fulde mos som jeg lirker/lokker ind. Maden rører han ikke, med undtagelse af en enkelt gang hvor han suttede lidt på en pasta. Han ammes bagefter hvis han virker mere sulten.
Ca kl 19.30 ammes han og puttes til natten. Han vågner ofte efter 45 min og får her brystet for at hjælpe videre i søvn. Han spiser en smule, men ikke et helt måltid.
Sover en smule uroligt natten igennem, men spiser kun 1-2 deciderede måltider. Resten er hygge/beroligelse, men han får selvfølgelig et par sjatter.
Han ammes altså stadig en del! Vil det mon skabe interesse for mad at skære ned? Og hvor hurtigt skal jeg gå frem med at skære ned? Bare et clean Cut? Eller over en uge?
Skal jeg skabe mere struktur og tilbyde mere mad fast? Eller er 3 måltider nok så længe han ikke er i interesseret?
Om ca 2 måneder starter jeg på arbejde og far skal have barsel, så her stopper amninger om dagen i hvert fald uanset.
Jeg håber du kan overskue mit meget lange brev.
Hilsen herfra
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.