Annonce

Annonce

Svar: Udmattende morgener


26. maj 2022

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære nybagte mor

Kæmpe stort tillykke med den lille dejlige pige - og velkommen til:)

Det lyder som om, at du har masser af mælk og det lyder også som om, at lillepigen stortrives - hun har en god appetit, sover godt og er generelt i godt humør - det er så dejligt!

Det er helt normalt, at du har mere mælk om morgenen. Generelt er din mælkevolumen størst først på dagen, og det er derfor helt naturligt, at det er om morgenen, at mælken løber hurtigere, og at hun derfor her ofte har tendens til at kløjs i mælken, når hun dier.

Du fortæller, at du forsøger at amme ca. hver 3 time, naturligt i forhold til hvornår hun viser behov - og det lyder umiddelbart rigtig fint. Det lyder dog som om, at du om natten måske skal prøve at strække tiden lidt... Du fortæller, at hun ofte ammes og sover fra ca kl 21 til 02, hvor hun så ammes igen, og derefter ammes hun så både kl 04/05 - 05/06 - 7-8. Og hun får på dette tidspunkt rigtig meget mælk og kan ikke rigtigt finde ud af, om hun egentlig er sulten, eller hvad det drejer sig om - og jeg tænker, at det måske ikke nødvendigvis drejer sig om sult så hyppigt.

Derfor kunne du måske forsøge at amme hende kl 21 og 02 som nu, men prøve at berolige hende med stillingsskift, hænder, kærtegn osv. kl 04-05 og så amme hende et sted mellem 05-06 igen. Så hun ikke ammes flere gange mellem 04-06, men får et mere reelt måltid f.eks. omkring kl 05. Så er der gået 3 timer siden kl 02, og der vil gå ca. 3 timer igen, når hun så ammes omkring kl 08, og dagen egentlig rigtigt begynder. Altså amme kl 21, 02, 05 og 08 - naturligt med lidt fleksibilitet efter, hvad hun signalerer og viser behov for. Hun skal ikke ammes efter skema, men du må gerne stadig forsøge at skabe lidt rytme, så det kan fungere for både dig og hende - håber du forstår, hvad jeg mener:)

Du skriver, at hun ikke bruger sut, og det kan sagens tænkes, at hun hører til de børn, som ikke har behov for dette, men du må faktisk gerne forsøge med en sut, f.eks. når hun vågner mellem 02-05. Hvis hun har spist rigtig godt hos dig kl 02, så kan sutten godt hjælpe med til at give lidt ro i maven. Det at sutte virker beroligende og hjælper mælken igennem systemet, og hvis hun har lidt maveuro tidlig morgen, fordi hun netop får rigtig godt med mælk hos dig, så kan hun godt have et suttebehov - uden at der nødvendigvis kommer mere mælk i maven - så med en sut, så vil hun måske kunne sove lidt videre, før hun så vågner og igen er parat til at spise godt hos dig.

Det er meget fint og prisværdigt, at du har forsøgt at stå op med hende om natten/tidlig morgen for at se, om hun så kan spise bedre ved brystet. Hvis du står op med hende, så kan du forsøge at amme hende i tvillingestillingen - hvor hun ligger med kroppen ud under din arm (som hvis du skulle have to børn liggende). Det kan nogle gange gøre, at hun sluger lidt mindre luft, og samtidig vil hun være lidt mere opretsiddende, når hun dier, så mælken lettere kommer i maven, og gylpe tendensen bliver mindre.

Du kan også forsøge at amme hende med den tilbagelænede ammestilling, den der også hedder laid-back. Her skal du sidde halvt op - gerne med puder i ryggen - og så skal hun ligge mave mod mave hos dig. Denne stilling kan være god, når man har en meget hurtig nedløbsrefleks, fordi hun her spiser lidt "mod tyngdekraften". Hvis du kan have et par store puder ved dobbeltsengen, eller hvis I er så heldige at have en elevationsseng, så kan du evt. blive ...


Annonce

... i sengen og behøver ikke stå op med hende for at amme hende på denne måde. Det kan derfor være et alternativ til at amme liggende og kan stadig være mere afslappende for dig...

Du har ret i, at jeres rytme naturligt vil ændre sig lidt hele tiden. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres lille pige nu, og hendes ammemønster vil også ændre sig. Den pludselig natteuro kan både skyldes, at hun måske er blevet så stor, at hun begynder at have behov for lidt mere mælk, det kan også skyldes, at hun bliver langt mere bevidst om sin omverden nu, hun kikker mere og mere bevidst på jer forældre, hun begynder at pludre, begynder måske at smile, hun ser ikke længere verden i sort-hvid, men begynder at kunne se farver- og denne øgede aktivitet og opmærksomhed på verden giver mange nye stimuli og sanseindtryk, som godt kan gøre hende ekstra urolig - og nogle gange også grædende.

Her er det ofte en god idé, at I forsøger at tage det roligt og gøre så få ting som muligt. Når og hvis hun pludselig bliver ked af det, så vil de fleste forældre naturligt forsøge mange ting i håb om at et eller andet virker - så tilbydes hun det ene bryst, så det andet bryst, så står du op med hende, så lægger du dig med hende, går rundt, prøver med en rangle, tjekker bleen, prøver med brystet igen, måske kommer hun over til far, så tilbage til mor, så går du lidt rundt, synger lidt, forsøger igen med en rangle, en musikuro, tilbage til far, tilbage til mor, tjekker igen bleen, prøver igen med brystet.. alt sammen i god mening, men det I gør er at tilføre ekstra mange stimuli, som til at begynde med måske er det, som har gjort hende urolig.

Derfor er det ofte godt, at du gør så lidt som muligt - naturligt tjekker bleen, prøver med brystet, men ellers blot holder hende tæt, lader hende putte med dig, mærke dig (eller far - som ikke dufter af mælk), evt. forsøger med en sut, eller måske putter hende i barnevognen og triller en tur (dog ikke om natten), slyngevuggen... så I hjælper hende med at koble fra og finde roen i det bombardement af sanser, som hun lige nu oplever:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skriver, at du nogle gange "opgiver" og derfor netop har puttet hende i barnevogn eller slyngevugge, hvor hun så kun sover 40-60 minutter - men det er helt okay. Hun behøver ikke sove mere end det, nogle gange er det blot en kort lur, der skal til, for at hun så er klar til at møde verden igen. Og det er ikke at "give op", men derimod rigtig fint set, at hun kan have brug for din hjælp til på denne måde at koble fra:)

Du skriver også, at du nogle gange bøvser hende af under måltidet, fordi hun har tendens til at sluge en del luft - og det er naturligt vigtigt, at hun får lov til at bøvse, så hun kommer af med så meget luft som muligt på denne måde.... når det er sagt, så er det dog også vigtigt, at du ikke tager hende fra, hvis hun spiser hos dig, men lader hende spise færdig, og først hvis hun slipper, så bøvser du hende af. Hvis du tager hende fra undervejs i et måltid for at lade hende bøvse, så kan hun godt blive ekstra frustreret, og det kan være forklaringen på, hvorfor hun så ikke vil tage fat igen. Derfor vil jeg lige nævne, at du skal lade hende spise færdig, når hun dier :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og vi også anbefale dig min bog "Helens bog om Amning & Flaske". I den kan du blandt andet se tegninger af de forskellige ammestillinger.

Jeg glæder mig rigtig meget til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce