Svar: Ammerytme og mælk før lur (nu mest om almindelig mad og skemåltider) - del 2

---

Kære Lucas mor

Tak for dit brev og tilbagemelding - og dejligt at høre, at du har kunne bruge mit svar, og at du har fået lyst til at gå igang med alt det nye.. alt hvad jeg har skrevet er bestemt ment som et "kærligt skub" :)

Når du skriver formiddagsgrød og mellemmåltid, så tænker jeg, at du mener morgengrød og mellemmåltid. Grøden ligger nemlig om morgenen, når I står op og derfor før din dreng bliver træt - og mellemmåltidet ligger så før han skal sove sin formiddagslur. Det vil sige, at hvis han ammes kl 06, så står I måske op kl 07, og så tilbyder du ham morgengrød kl. ca. 7.30 - og mellemmåltidet tilbydes så omkring kl 09 (der hvor du plejer at amme ham) og derefter puttes han så til formiddagslur.

Du kan roligt skubbe amning før formiddagsluren, hvis han er ammet kl 06 :) Jeg har ikke nævnt det for dig, fordi jeg tænkte, at det ville stresse dig unødigt - men faktisk vil det ofte være sådan, at når han bliver 8-9 måneder, så skal amningen om morgenen også fjernes, så han i den alder får 3 ammemåltider - og derfor skal klare sig uden brystet fra midnat og til middagsluren. Så lige nu kan han sagtens klare sig fra kl 06 til middagslur uden mælk - og du tilbyder jo netop både morgengrød og mellemmåltid samt vand af kop i stedet :) Og lige nu skal du også bibeholde amningen tidlig morgen, så det netop hænger sammen for jer begge to og så du ikke kræver mere af ham, end han naturligt vil kunne klare.

Hvis du synes det er meget svært at nå mellemmåltidet før putning, så kan du også vælge at tilbyde ham mellemmåltidet, når han vågner. Det vil sige, at hvis han f.eks. puttes til sin første lur allerede kl 8.30 og måske står op af luren 9.30, så kan han få mellemmåltidet der - og så kan han stadig få frokost f.eks. 11.30, og så igen blive ammet før han så puttes til sin middagslur derefter. Hvis du vælger ikke at give ham mellemmåltidet før luren, så er det dog stadig godt, hvis du kan putte ham uden brystet...

Med hensyn til blød frugt, grøntsagsbuketter, ristede rugbrødsbjælker og lignende mad i hånden, så er det vigtigt, at du har ham under opsyn. Især når han har fået to fine tænder, for så får han let bidt et stykke af. Det er meget fint, at du forsøger at mose moden frugt med en gaffel eller river et æble. Æblebåde er ofte for hårde og æble gives bedst som mos. Appelsinbåde kan dog være gode at give ham, da han kan sidde og sutte saften ud af dem.

Kogt kartoffel kan være svært at kapere, og her kan det være bedre, at du bager kartoffelbåde i ovnen - du kan pensle dem med lidt olie (som du også selv ville spise dem dog uden salt) og så kan han sidde med det. Du kan også bage andre grøntsager som forskellige slags squash, sweet potatoes, rødbede og lignende, som han kan sidde med. Når du bager grøntsager i ovnen, bliver de ofte sødere i smagen, hvilket mange børn rigtig godt kan lide.

Du kan også koge buketter af f.eks. blomkål eller broccoli, det skal i starten være mere udkogt end al dente;) Det må han også gerne sidde med. Du må også meget gerne holde det og så lade ham sidde og smage, slikke og sutte, imens du holder det.

Nogle gange kan det være en idé at forsøge med en food-feeder, baby-feeder, frugt-feeder (kært barn mange navne). Det er en lille beholder, som du kan komme frugt og kogte grøntsager ned i, og som din dreng så kan sidde med, sutte og gumle på - uden at der kommer stykker af mad direkte ind i munden. Det giver naturligt ikke samme øvelse, som at sidde med maden direkte, men det giver stadig en fornemmelse af at kunne styre måltidet lidt selv, det giver ham mulighed for at få smagsvariation, og det giver dig lidt tryghed..

Med hensyn til tilberedelse, så må du gerne forsøge at gøre maden gradvist grovere. Det vil sige, at det f.eks. ...

---

---

... kan være en god idé at du giver ham havregrød, flerkornsgrød, heller mysligrød, som naturligt indeholder mere bid og tyggemodstand, end grød som er lavet af mel. Samtidig vil han have glæde af fiberindholdet i grøden.

Når du laver mos til ham, så må du gerne i starten lade selve mosen være cremet og blød, men tilsætte hakket kød og fisk, som så er med til at give lidt struktur og bid. I starten skal kød og fisk ikke udgøre for stor en del af mosen, men gradvist kan du øge mængden, så han skal arbejde mere og mere med maden i munden. Og stille og roligt kan du så begynde at mose med en gaffel og ikke længere blende maden.

Du må gerne lave mad til din dreng, som du kan have liggende i fryseren. Det kan være praktisk i hverdagen, hvis du f.eks. kan tage lidt frugtmos eller grøntsagsmos op. Du kan også lave en ret og gemme den i køleskabet - så du f.eks. genbruger aftensmaden til frokost. Tilberedte retter kan ofte holde sig 2-3 dage i køleskab - dog ikke hvis du har tilsat mme/mm, så kan det kun holde sig 24 timer. Derfor er det en god idé, at du ikke tilsætter mælk - heller ikke til mad, der skal fryses - før du serverer det.

Så.. frugtmos og bærmos kan fryses som det er, der skal ikke tilsættes mælk eller fedtstof. Det fryses ned i små portionsbøtter beregnet til formålet, og du kan tage en bøtte op og lade den tø op i køleskabet i forvejen.

Grøntsagsmos bør laves med rene grøntsager og kogevand. Det kommes også i små portionsbøtter, som du så fryser ned, og så tilsætter du fedtstof og mælk (mm eller mme), når du varmer mosen op igen. Det anbefales normalt, at du varmer op direkte i gryden, når det skal bruges fordi du på den måde bevarer smag og vitaminer bedst - og det er så her du tilsætter fedtstof og mælk - og også kød eller fisk.

Kød eller fisk kan du f.eks. lave som kødboller eller fiskeboller, som du også kan fryse ned. Kød og fisk optøs i en skål i køleskabet. Optøning i en plastpose i koldt vand kan bruges, hvis det skal gå hurtigt. Det frarådes at optø babymad i varmt vand på grund af stor bakterievækst. Lad det optøede kød og fisk koge med i grøntsagsmosen i mindst 5 minutter, før retten serveres.

---

---

---

Du kan også vælge at bruge mikroovnen til at optø frugtmos, grøntsagsmos, kød og fisk, hvis det skal gå hurtigt. Vær dog opmærksom på temperaturen, da mikroovnen både kan tø og varme uens op.

Maden kan opbevares ca. 1 måned i fryseren, når temperaturen holdes på minus 18°C. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre god smag i den mad, som barnet skal have.

Mad til børn, der har været frosset, må aldrig fryses igen. Den mad din dreng ikke spiser, skal derfor kasseres.

Du må også meget gerne lave f.eks. grøntsagsmuffins, grødmuffins eller grødpandekager, som du kan have i fryseren og liggende parat til f.eks. et mellemmåltid. Det kan være nogle gode ting at give ham, som han også kan sidde med selv, og det er også praktisk at medbringe på tur :)

Ellers er det en rigtig god idé at tage udgangspunkt i familiemaden, altså de retter, som du selv spiser - for han kan godt spise det samme som dig. Der er næsten ikke noget, som han ikke må få, det skal blot tilberedes og serveres i en konsistens, som passer til ham. Det er derfor ofte lettere at variere hans indtag af fødevarer, hvis du tager udgangspunkt i din egen mad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, linser - fremfor at have en masse ens portioner mos gemt i fryseren:)

Jeg håber, at jeg er kommet lidt omkring det hele - og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn & mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få og hvordan.. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave fra 2021.

Fortsat rigtig god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---