Svar: 7 år og søvn

---

Kære mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres søn og de udfordringer, I oplever omkring hans søvn :) Jeg vil naturligt meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder rigtig hårdt for jer alle, at jeres dreng har så svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen. Det lyder som om, at det mere elller mindre altid har været et problem, og det lyder også som om, at I har forsøgt en del.. lige nu fortæller du, at han giver ekstra udtryk for uro og utryghed, og at I derfor sidder på værelset ved siden af hans, når han skal sove. Det trækker dog ud i timer, og jeg kan godt forstå, hvis I bliver irritable, frustrerede og har brug for lidt tid til jer selv og hinanden om aftenen...

Du nævner, at jeres dreng også har tendens til at vise separationsangst - og det tænker jeg er en vigtig oplysning. Separationsangst kan beskrives som angsten for, om du mon også er her i morgen. Det kan være angsten for at være alene i et rum og altså et øget behov for at kunne se dig og hele tiden vide, hvor du er. Det kan vise sig ved, at jeres dreng f.eks. ikke kan lide, hvis I er i haven, og han samtidig er indenfor, det kan også vise sig ved, at han f.eks. har svært ved at sige farvel til jer om morgenen, når han skal i skole eller ved, at han f.eks. har en overdreven bekymring for, om der skal ske jer forældre noget eller bekymring for, om der skal ske ham noget, som gør at I bliver adskilt.

Angst og søvnproblemer hænger sammen. Når man er bange for, at noget skal ske eller ligger og bekymrer sig for, hvad der mon sker i morgen eller sker, når man falder i søvn, så giver det naturligt en uro i kroppen og bekymringerne gør, at det er rigtig svært at falde i søvn. Så vil jeres dreng ligge og dreje sig i sengen, og jo mere han gør det, jo værre bliver det.

Når børn på jeres drengs alder ikke kan sove, så er det vigtigt at medtænke, om der sker noget i hverdagen, som gør det svært for ham at overgive sig til søvnen - altså om han har nogle bekymringer, som fylder for meget for ham. Det kan være krav i skolen, drillerier, mobning, stress og sygdom i familien, skænderier mellem jer forældre og lignende.

Det er dog også sådan, at når det har stået på rigtig længe, og når det som hos jer stort set altid har været et problem at sove, så kan selve det at falde i søvn også være det som fylder. I har sandsynligvis talt med ham om vigtigheden i at sove, sat ord på, hvorfor han skal sove, at søvnen er vigtig for, at han kan lære alt det, han skal lære, at han skal sove for at vokse og blive stærk, at han skal skal sove, så han er frisk til at være i skolen osv. osv. I har sandsynligvis også talt med andre om jeres bekymring (bedsteforældre og lignende), hvilken han højst sandsyligt har hørt, så han er udmærket klar over, at det er vigtigt, at han sover - men han kan ikke falde i søvn.

Det, at han ikke kan falde i søvn, kan derfor også gøre ham ekstra urolig, og han kan begynde at blive bekymret for, hvis han ikke sover. Han vil måske spørge direkte "hvad nu hvis jeg ikke falder i søvn?", fordi han bliver bange for, hvad der så sker. Det kan altså være med til at forstærke problemet, og også være en del af forklaringen på, hvorfor det stadig er så svært hos jer. Problemet med søvn er netop, at jo mere vi bekymrer os om at skulle falde i søvn, jo sværere bliver det at sove. Man kan ikke bare beslutte, at nu skal man lægge sig til at sove - det kender du også fra dig selv, hvis du f.eks. har et vigtigt møde næste dag og beslutter dig for at gå tidligt i seng for at være frisk, så kan du ikke nødvendigvis sove. Man kan ikke sove på kommando, men først, når man faktisk er parat - og jo mere man ligger i sengen, jo mere vender og drejer man sig, og jo mere frustreret bliver man.

Du skiver, at din største bekymring er, at jeres dreng bliver træt og uoplagt, og at han ikke vil have lyst til at gå i skole - og jeg kan naturligt godt forstå, hvis I bliver bekymrede. Børn i 7 års alderen vil gennemsnitligt have behov for ca. 10.5-11 timers søvn i døgnet - at der er tale om et gennemsnit betyder, at nogle børn sover lidt mere og andre mindre - og behovet kan variere en del. Nogle børn klarer sig i denne alder rigtig fint med blot 9 timers søvn i døgnet, hvor andre børn skal have 11-12 timer for at fungere. Vi kan dog godt være enige om, at det ville være rigtig godt, hvis jeres dreng kunne ...

---

---

... sove f.eks. fra 21-07 og dermed sove ca. 10 timer...

Det er dog vigtigt, at I ikke lader jeres bekymring skinne igennem, og ja, det ved jeg godt er rigtig svært. Men det er vigtigt, at i ikke bekræfter ham i, at der er grund til at være bekymret, men i stedet forsøger at signalere, at det er helt okay, hvis han ikke falder i søvn. Så når han f.eks. spørger "hvad hvis jeg ikke kan sove?", så kan det være en god idé, at I f.eks. svarer "det er helt okay, så ligger du bare her og slapper af, der sker ikke noget ved, at du ikke kan sove" eller lignende. Nogle gange kan det også være en god idé at spørge ham "hvad skete der igår, da du ikke kunne falde i søvn" og på den måde minde ham om, at det faktisk gik rigtig fint, og der sket ikke noget, og så tale med ham om, at det er helt okay, det er helt normalt ikke at kunne sove, og at det er så okay, at han ligger i sengen.

Det er også vigtigt, at I ikke forstærker hans bekymring - hvis han ligger og bekymrer sig om noget bestemt. Nogle børn er f.eks. bange for, at der skal ske noget om natten - indbrud, sygdom, brand eller andet. Og her kan man som forældre godt komme til - uden at ville det - at forstærke denne frygt. Hvis I f.eks. siger "jeg har låst døren, der kommer ikke nogen ind til os", eller "vi har brandalarmer i loftet, som giver lyd, hvis det pludselig brander", så er I med til at forstærke uroen, fordi I bekræfter, at der faktisk er noget at være bange for.

Nogle gange kan I også komme til at forstærke alle de ritualer, som han måske har - alle hans overspringshandlinger for ikke at falde i søvn - så skal han tisse, så have læst en bog mere, så er han tørstig, så skal I blive siddende - der kommer flere og flere ritual til, som ikke hjælper, men som blot trækker tingene ud...

Det er rigtig godt, at I har indført et fast puttetidspunkt, som hos jer hedder 20.30. Det lyder fint. Det er også rigtig godt, at I holder aftenrutinen fast og skærmfri. Det er en god idé, hvis der ikke er brug af skærm (heller ikke tv) 30 minutter før sengetid. I stedet er det rigtig godt, hvis I kan læse en god bog højt. Den må gerne være spændende men sjov - ikke uhyggelig!

Det er godt, hvis I kan tale med ham om, hvilke putterutiner, I ønsker fremadrettet og aftale med ham, hvorfor I vælger disse ritualer - det er f.eks. en god idé, at I sætter ord på, at I også synes, det er hyggeligt at sidde og læse en god bog højt, så han oplever, at I også synes, det er hyggeligt, når han skal sove (i modsætning til at I bliver frustrerede, hvilket han jo også mærker:))

Det er vigtigt, at han er tryg ved sin seng, glad for sit værelse, oplever det trygt og dejligt at være der. Måske har han brug for en beroligende lampe, måske skal døren stå åben, så han kan høre, at I er i stuen. Nogle børn har glæde af at ligge og lytte til en lydbog, lidt beroligende musik, måske lidt afslapningsøvelser, mindfulness eller lignende. En puttebamse er ofte vigtig :)

---

---

---

.. alt det, som det faktisk lyder som om, at I gennem årene har været omkring. Det er dog vigtigt, at I nu sætter jer ned sammen med jeres dreng og aftaler, hvad jeres ritual skal være, og at I sammen finder ud af, hvilke rutiner I alle tre synes er hyggelige og er enige om kan fungere fremadrettet. Og så indfører disse.

Når alt dette er sagt, så lyder det dog for mig som om, at jeres drengs separationsangst og søvnproblemer hænger sammen. I Danmark ser vi desværre flere og flere børn med angst, man skønner faktisk, at der er ca. 2 børn i hver skoleklasse, som har angst. Jeg vil anbefale jer at tage fat her, fordi jeg tænker, at det også vil hjælpe på jeres drengs søvnproblemer.

Foreningen for børn med angst har lavet en pjece til forældre, som I med fordel kan læse. I kan finde den på foreningens hjemmeside boernmedangst.dk.

Sundhedsstyrelsen har også lavet en "National klinisk retningslinje for behandling af angst hos børn og unge", hvor de blandt andet skriver, at de anbefaler kognitiv adfærdsterapi til at få børn og unge ud af angsten.

I kan f.eks. se nærmere på Cool Kids programmerne, som netop er et behandlingsprogram der bygger på principper fra kognitiv adfærdsterapi, og som er tilpasset børn med angst i 7-12 års alderen. Se mere på cool-kids.dk.

Jeg håber, at dette vil hjælpe jer videre, og sender jer et stort knus med på vejen.

Rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---