Svar: 7 mdr. vil ikke spise?! ;-(
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Øv - der er ikke noget som sygdom, der kan slå ellers alle gode vaner ud af spil, og det er ingen tvivl om at jeres datters sygdomsperiode har påvirket hendes appetit.
Derfor er det også rigtig godt, at du har valgt at amme hende det ekstra, så du på den måde både har givet hende din mælk men også sikret hende ekstra tryghed.. nu er det dog vigtigt, at du får skruet antallet af amninger ned, så hun igen har plads i maven og lyst til at spise mere rigtig mad.
I en alder af 7 måneder, vil det ofte være passende med 4 amninger i døgnet, og jeg anbefaler, at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at jeres datter ikke længere skal ammes formiddag og eftermiddag, og hun skal også lære at sove igennem midt nat. Til gengæld skal hun så tilbydes mere og mere rigtig mad samt vand af kop.
Jeg vil anbefale dig, at du starter med at sætte hende i den høje stol, når det er spisetid. Giver hende lidt vand og derefter lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde og sutte og gumle på - og så følger du efter med lidt grød eller mos på en ske. Det at sidde med lidt mad i hånden, gumle og gnaske, vil være med til at gøre hende opmærksom på, at det er spisetid, så hun er mere parat til at smage på maden, når du så følger efter med skeen.
Du må meget gerne give hende en variation af færdiglavet og hjemmelavet mad, så hun får lidt variation, hvilket også kan være med til at give lidt interesse for maden igen. I hånden må du gerne give hende f.eks. ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter som broccoli og blomkål, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende. Du kan også købe f.eks. majspuffer, gulerodspuffer osv. som hun kan sidde med selv :)
Mit forslag til en dagsplan til en pige på 7 måneder ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30: Frisk blød frugt i hånden, og du ...
... følger efter med lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først - mellemmåltidet erstatter denne amning.
Frokost 11.30: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter eller lignende, og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med flerkornsgrød med frugtmos som topping, Vand af kop.
Amningen springes over her - mellemmåltidet erstatter amningen - dog - hvis hun stadig har brug for at sove en powernap her, så kan du godt amme hende kort før denne lur.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Tilbydes kogte grøntsagsbuketter i hånden, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende. Og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet mere og mere din mad, og meget gerne mad, som smager af noget. Du må gerne bruge indmaden af en frikadelle, pasta med kødsovs, eller give hende ovnbagt laks eller lignende - hvad du/I nu selv spiser - og vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23: Drømmeammes og begynder herefter at sove uden mælk til næste morgen tidlig...
Jeg tænker, at hendes vægring mod mad lige nu handler om, at hun har været syg og også om, at du har sat hendes mælkeindtag op, så hun lige nu ikke føler behov for rigtig mad, fordi hun er fyldt med mælk i maven. Derfor er du nødt til at skrue mælkeindtaget ned og tilbyde noget andet i stedet jf. dagsplanen :)
Sørg for at hun får vand af kop løbende sammen med maden, så hun lettere kan bearbejde det og synke det :)
Håber dette vil hjælpe dig videre - og se også meget gerne på min bog "Helens bog om børn og mad", hvor du finder opskrifter, dagsplaner osv. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave fra 2021:)
Rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.