Svar: Vil fortsat ikke spise…
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres datter har fået en dårlig oplevelse omkring mad, da hun har været syg. Det er meget normalt, da sygdom naturligt gør appetitten mindre, og hun har måske haft ondt, haft kvalme og generelt bare følt sig så utilpas, at det med maden ikke var noget hun havde lyst til... og det har hun så stadig ikke - ØV!
Du skal være opmærksom på hendes mælkeindtag, da mælk meget hurtigt kan komme til at fylde for meget og være årsagen til manglende appetit. Med den alder hun har, vil det være passende med 4 amninger i døgnet, og hun skal ikke længere ammes midt nat. Det vil sige, at amningerne f.eks. ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.
Det er helt naturligt, at amningerne kan blive sat op under sygdom. Brystet er ekstra tryghed og også en måde at sikre mad/mælk, når appetitten er lille, og mange børn vil derfor gerne ammes ekstra, når de har det fysisk dårligt. Det er naturligvis helt okay, men det gør, at mælkeindtaget godt kan være blevet sat op under sygdomsperioden, og du skal derfor være ekstra opmærksom på, at du ikke kommer til at tilbyde hende ekstra bryst, når hun afviser maden. Prøv om du kan holde fast i, at hun som udgangspunkt skal tilbydes mad, når hun vågner, skal tilbydes mellemmåltider og mad i hånden - vand af kop - og så først ammes, når hun puttes til sin middagslur.
Jeg tænker ikke, at hun bevidst har udvalgt madvarer, som hun ikke kan lide, men der vil naturligt være visse retter, som hun bedre kan lide end andre. Lige nu skal du give hende det, som du fornemmer, at hun er gladest for at spise, så hendes lyst til at spise kommer tilbage:) Det betyder også, at du gerne må variere med lidt færdiglavet babymad, selvom du gerne vil lave det hele selv, fordi det måske kan skabe lidt ...
... interesse for mad igen:)
Du har dog helt ret i, at for mange valgmuligheder og for mange smagsvariationer nogle gange kan blive for meget - og det kan derfor være en god idé, at du sørger for at tilbydes 1-2 kendte måltider dagligt, og så tilbyder nye fødevarer ved de øvrige måltider. Det er også en god idé, at du lader mindst en fødevare være genkendelig og tryg, hvis hun f.eks. godt kan lide kartoffelmos, så kan du bibeholde mosen, men variere tilbuddet om kød eller fisk. Eller du kan blande kartoffelmos med forskellige andre grøntsager, så basismosen er kendt, og noget hun føler tryghed ved og er glad for - og så varierer du smagen lidt ved at iblande lidt varierende grøntsager - så nogle dage er det f.eks. kartoffel/gulerod, så kartoffel/broccoli, så kartoffel/squash.
Det kan også være en god idé at lave lidt sovs - det kan være smørsovs eller grøntsagssovs, som du kan hælde på grøntsagsmosen eller på de kogte grøntsager, som du forsøger at give hende i hånden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du må også meget gerne give hende mad, som smager af noget. Du må gerne bruge løg, hvidløg og forskellige tørrede krydderier i maden (ikke salt) men f.eks. gerne lidt mild karry, lidt timian, oregano osv. Du kan også bruge soltørrede tomater i f.eks. en fars.
Det er også vigtigt, at du medtænker, hvordan I hygger omkring maden, og hvordan stemningen er, når hun skal spise. Jo mere I hygger jer, jo bedre vil appetitten ofte være, og jeres lille datter bliver naturligt mere og mere bevidst. Hun vil derfor godt kunne reagere med nedsat appetit, hvis der er meget uro omkring måltiderne eller hvis stemningen er presset. Så prøv at tage det roligt og prøv at signalere, at maden er super lækker, og det et skønt og hyggeligt at spise, når det er spisetid :)
Da hun var madglad før, så tænker jeg, at det nok skal komme igen. Ro på :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.