Svar: Portionsstørrelser
Kære mor til madglad dreng :)
Hvor er det bare dejligt at høre, at det går så godt med skemaden, mad i stykker og mere og mere familiemad. Der er virkelig sket en ændring hos jer på kort tid, og det er bare super godt! Stort skulderklap - det er virkelig godt gået :)
Din dreng vil stadig have svært ved at fornemme mæthed og sult, og der går naturligt lidt tid, før mæthedsfornemmelsen melder sig, når han spiser. Derfor er det godt, at du ikke bare øger mængden af skemad og lader ham spise meget store portioner.
I stedet vil det være rigtig godt, hvis du kan supplere hans grød og mos med mere mad i stykker og mad i hånden, som han selv kan spise. Både fordi det styrker ham mundmotorisk, det styrker hans hånd-øje-mund koordination, det anerkender hans spirende selvstændighed og behov for at føle, at han har mere og mere styr på måltidet selv, det motiverer til at spise mere osv. osv. Og også fordi det vil forlænge hans måltider lidt, så mæthedsfornemmelse naturligt begynder at melde sig :)
Du kan f.eks. give ham bløde frugtbåde i hånden f.eks. appelsin, blomme uden skræl, melon, en meget moden eller let kogt pære - eller du kan give ham lidt bær - f.eks. blåbær, jordbær, hindbær skåret over, så stykkerne ikke er for store - eller du kan give ham lidt stenfri vindruer skåret i kvarte... Det vil han højst sandsynligt gerne spise, og det vil samtidig være super godt til også at øve pincetgreb:)
Du må også meget gerne give ham f.eks. kogte grøntsagsbuketter som broccoli og blomkål, det kan også være kartoffelbåde (almindelige eller sweet potatoes), forskellige rodfrugter og lignende bagt i ovnen - tag udgangspunkt i de grøntsager og den mad, som du selv spiser.
Han må også meget gerne få f.eks. hårdkogt æg, lidt rejer og lignende. Ligesom friske grøntsager som avocado, peberfrugt, agurk, squash også må gives (og ja, jeg ved godt at avokado er en frugt, men vi spiser det som en grøntsag). Han må også gerne få syltede ting, som f.eks. rødbeder, asier, syltede agurker... Du kan også supplere med f.eks. godt kogte pastaskruer, som han også selv kan spise.
Det kan også være en god idé, at du bager grøntsagsmuffins, grødmuffins, laver klatkager eller grødpandekager eller lignende til ham - du kan evt. lave dem i weekenden og have dem liggende i fryseren. At sidde og ...
... gnaske sig igennem en form for grød- eller grøntsagsmuffin eller pandekage vil også øge måltidets varighed, styrke ham mundmotorisk, hans koordinationsevne osv. og være med til at mætte ham lidt ekstra:)
Så - han skal naturligt have, hvad han kan spise, og du skal ikke nægte ham mad, hvis han er sulten. Det er vigtigt, at han bliver mæt :) Men han skal ikke nødvendigvis have meget mere skemad, men i stedet mad, som han kan spise selv, og som naturligt vil gøre, at mætheden stille og roligt indfinder sig.
Du skriver, at du er opmærksom på hans vægt, hvilket naturligt er godt. Det er dog vigtigt, at du stadig energiberiger hans kost, så han ikke spiser "for sundt", når han ikke er ældre. Det betyder, at han stadig skal have fedtstof og mme i grød og mos, smør på brødet, sovs og lignende. Når du giver ham pasta, ris, bulgur osv. så er det godt at variere mellem fuldkornstyperne og de lysere typer. Det samme gælder, når du vælger brød og boller. Jeg ved ikke, hvor store skiver rugbrød du normalt giver ham, men han må gerne få en hel skive, hvis han kan spise det (svarende til ca. 45 gram).
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er generelt svært at sætte mængde og størrelse på måltider til børn, da de skal have lov til at spise fleksibelt og have lov til at spise sig mætte - og børn spiser meget forskelligt, så nogle børn spiser meget og andre mindre. Det er en god idé at medtænke sammensætningen af madvarer, når du laver hans måltider. Det vil være godt, at kombinere følgende fødevaregrupper:
- Fuldkornsbrød og gryn, samt kartofler, ris og pasta. Det giver kulhydrat og kostfibre og skaber mæthed og stabilt blodsukker over længere tid.
- Frugt, bær og grønt. Det giver kulhydrater og kostfibre, samt en række gode vitaminer, og mange børn kan rigtig godt lide frugt og grønt som også tilfører fine farver til måltidet. Ligesom frugt kan fremme optagelsen af jern fra f.eks. en grød.
- Fisk, kød, æg, ost, mælk. Det giver ham især protein og fedt af forskellige slags.
- Olie, plantemargarine, minarine, mayonnaise, remoulade. Det giver alt sammen ekstra fedt, og det er godt at variere mellem forskellige typer af fedtstoffer.
Giv som udgangspunkt vand at drikke og også mælk - amning/flaske, mme af kop eller i eller på en grød.
Jeg håber, at du hermed er hjulpet lidt videre på vej - fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.