Svar: Opfølgning - fjollet 4-årig

---

Hej med jer

Tak for jeres brev og dejligt at høre, at I har glæde af de råd, som jeg har givet indtil videre:) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge:)

Jeg må indrømme, at jeg er lidt overrasket over, hvis børnehaven har givet udtryk for, at I skal løse nogle af de udfordringer hjemme, som de oplever der... Naturligvis kan I tale med jeres datter om, at det er vigtigt, at hun hører efter, hvad de voksne siger, og at de voksne bestemmer i børnehaven, men der ligger jo en stor pædagogisk opgave i at kommunikere med jeres datter, så hun rent faktisk hører, hvad pædagogerne beder hende om, og pædagogerne skal naturligt være tydelige i deres kommunikation og hjælpe hende med at lære det - det kan I ikke gøre for dem, og I er ikke til stede...:)

I har helt ret i, at jeres datter skal lære at modtage en kollektiv besked. Det skal hun kunne, når hun starter i skole. Men det er jo netop svært for jer at lære hende hjemme, for "kollektiv" betyder jo, at en gruppe får en fælles besked, og når I taler med hende hjemme, så er der jo kun hende og ikke en gruppe af børn - så kollektive beskeder lærer hun netop, når hun befinder sig i et kollektiv, altså i en større gruppe, hvilket hun jo netop gør i børnehaven.

Hu får naturligt også kollektive beskeder, hvis I f.eks. melder hende til nogle gruppeaktiviteter, og det kan I naturligt godt forsøge. Måske er der nogle sommeraktiviteter i kommunen, hvor I bor, som hun og I kan deltage i, og hvor alle får en fælles besked "nu skal I alle sammen finde jeres xx frem", "alle stiller sig på række", "nu går vi alle sammen hen til...." osv. hvorved I så kan hjælpe hende med at høre, hvad det er der bliver bedt om og holde opmærksomheden her.

I kan også overveje, om hun efter sommerferien vil have glæde af at gå til gymnastik, dans, musik og bevægelse, svømning eller andet, hvor hun også går på et hold og derfor skal vænne sig til at høre, hvad der bliver sagt og dermed til at være i en gruppe. At gå til noget fysisk kan måske også være med til at give hende en større fysisk ro, da hun jo er en pige med lidt "krudt i numsen", og samtidig vil hun måske også kunne få lidt selvtillid af at gå til noget, hvilket hun måske også vil have glæde af...

I det eksempel I nævner, så begynder jeres datter at banke sin madkasse i bordet, da hun hører, at et andet barn bliver bedt om at stoppe med det... Det kan der naturligt være mange grunde til - måske vil hun støtte/bakke det andet barn op, måske synes hun det er sjovt, måske vil hun se, hvad der sker, hvis hun gør det, måske forsøger hun at afkode pædagogen, måske vil hun have opmærksomhed, måske vil hun... der kan være rigtig mange årsager...:)

Jeg ved fra jeres tidligere breve, at hun har en lillesøster på ca 2.5 år - og jeg tror, at mor stadig ammer lillesøster? Kunne det tænkes, at storesøster måske nogle gange forsøger at gøre sig yngre, end hun er, fjoller lidt ekstra, bliver lidt babyagtig osv. fordi hun oplever, at det giver ekstra opmærksomhed og nærhed, hvis man er det, hvis man er mere ligesom lillesøster..? Bare en tanke - som bekræftes lidt af, at I også spørger om jeg synes, at I skal stille lidt krav til hende ...

---

---

... hjemme...

Hvis der kan være noget om dette, så kunne det måske godt være en god idé, at I begyndte at stille lidt krav - naturligvis krav, som passer til hendes alder og udvikling. Når man er 4 år gammel, så har man brug for at have en vigtig rolle i familien, brug for at føle sig betydningsfuld - og hvis man kan deltage i nogle ting, hjælper til med f.eks. borddækning, madlavning, indkøb, oprydning osv. så får man naturligt en følelse af at være vigtig for sine forældre.

Samtidig giver det også en adskillelse eller en lidt tydeligere forskel mellem hende og lillesøster, det bliver måske mere tydeligt for hende, hvad det er hun kan, fordi hun er 4 år i modsætning til lillesøster, som kun er 2 år - så storesøster måske bliver lidt bevidst om, hvorfor hun er noget særligt. Så I på den måde får styrket hendes følelse af at være noget særligt, noget vigtigt - altså styrker hendes selvværd. Det har nemlig betydning for hendes evne til at hvile i sig selv, altså evne til at kunne være i balance, selvom der sker en masse rundt omkring hende. Så hun ikke "løber med" på balladen, for det behøver hun ikke, fordi hun ved, at hun er god nok, som hun er, så hun kan "blot være":)

Når børn ikke hører efter, hvad vi siger, så er det ofte, fordi barnet ikke har sit fokus eller sin opmærksomhed på det, vi siger. Samtidig har hun en alder, hvor hun naturligt stadig kan blive overmandet af en masse følelser og impulsivitet, der gør det ekstra svært at høre, hvad der bliver sagt. Hun er stadig meget lyststyret og dermed styret af sin mellemhjerne og har ikke altid de vigtige forbindelser til storhjernen, som er vigtige for, at hun lige kan tælle til ti eller rent faktisk lytte.

---

---

---

Når hun har svært ved at lytte til jer, så er det vigtigt, at I kommer i øjenhøjde, ligesom det er rigtig godt, hvis I kan lægge en hånd på hende eller tage hende på skødet. Fysisk kontakt og øjenhøjde signalerer, at I er der for hende, og at I gerne vil hjælpe. Det får hende til at falde til ro og gør, at hun bedre kan lytte til, hvad I siger.

Det er også vigtigt, at anerkende hendes følelser. Det gælder alle følelser, både at hun kan være spændt, glad, synes noget er sjovt, svært osv. Og det er vigtigt at sætte ord på dette, så I direkte siger til hende "jeg ved godt, at du synes det er sjovt/svært", "du vil også bare gerne... det kan jeg godt forstå", "lige nu bliver du bare så glad, at du slet ikke kan finde ud af, hvad du skal"... så hun hører, at I forstår hende, og at hendes følelser og reaktioner er helt okay.

Det er også vigtigt, at I ikke "taler" for meget, men i stedet forsøger at lytte. I fortæller, at I hjemme drøfter situationer fra børnehaven - og det kan være fint, men nogle gange faktisk også for meget, især hvis konflikter er blevet løst, så kan det være dræbende at skulle tale om det igen. Og er det noget, som I er nødt til at tale om, så prøv at holde fokus på at lytte, spørge ind til, hvad der er sket, hvorfor jeres datter har reageret, som hun har, hvad det gjorde osv., mere end igen og igen fortælle hende, hvad hun skal gøre eller burde have gjort.

Jeg håber, at I kan bruge ovenstående lidt videre, og jeg vil også anbefale jer min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---