Svar: Skemad til frustreret 6 mdr baby
Kære mor til dejlig Basse :)
Tak for dit brev, din fine beskrivelse og alle dine tanker :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen - også med storebror - og at du nu har fået lyst til at skrive til mig - velkommen til!:)
Lillebror er en fysisk stor dreng, og det er naturligt vigtigt, at han får både mælk/væske nok og også skemad. Du nævner, at han tidligere har fået 5-6 flasker med 210-240 ml i hver - får han stadig det? Det kan nemlig godt have betydning for hans lyst til skemaden, hvis han er fyldt lidt for meget op med mælk, og jeg tænker, at hans mælkeindtag måske skal skrues lidt ned.
Hvis vi siger, at han vejer ca. 10 kg nu, så vil hans døgnbehov være 1100 ml. Samtidig vil en del af hans væskebehov stille og roligt også blive dækket af vand, som han drikker af kop til måltiderne - og hvis vi siger, at han får 5-6 flasker med mme, så tænker jeg, at han måske vil trives med ca. 180 ml i hver flaske (i stedet for 210-240) og resten af hans behov får han så via en kop. Det kunne være et forsøg værd at give ham lidt mindre mælk af gangen for at se, om det måske kan give plads og lyst til mere rigtig mad i maven. Du skal naturligvis stadig holde øje med hans bleer:)
Dagsrytmen ser umiddelbart fin ud. Det er rigtig fint, at du forsøger at tilbyde skemad og vand af kop først, og så 1-2 timer efter og i forbindelse med, at jeres dreng skal puttes, så tilbyder ham flasken. Og det lyder også rigtig fint med 3 hovedmåltider dagligt - morgenmad, frokost og aftensmad.
Han er først 6 måneder på søndag, og det er helt okay, at han har brug for lidt tid. Du har naturligt ret i, at han stille og roligt også skal tilbydes mellemmåltider, kød, fisk osv. men det kan godt komme i løbet af de næste uger. Det er også helt okay, at han ikke spiser store mængder af gangen, hvis han kan spise ½-¾ dl. så er det super fint. Han behøver ikke spise 1-2 dl. grød eller mos af gangen lige nu.
Du nævner, at han sidder i højstol med pude i ryggen og du nævner også, at han motorisk ikke er så stærk endnu, hvilket du også selv tænker spiller ind. Det har du naturligt ret i - der kan godt være en sammenhæng mellem hans motoriske udvikling og hans mundmotoriske parathed, og derfor er det også vigtigt, at du giver ham lidt ekstra tid, hvis han har behov for det. Det er helt okay :)
Det er dog super vigtigt, at du udnytter hans lyst til at sidde med mad og ske i hånden. Og jeg vil anbefale dig, at du starter med at tilbyde ham lidt i hånden, som han kan sidde og gumle og gnaske på, opbløde med spyt osv. Og derefter så følger du så efter med lidt på en ske. Det at sidde med noget selv, kan hjælpe ham med at finde ud af, at det er spisetid nu og dermed forberede ham på, hvad der skal ske. Derudover så ...
... stimuleres hans mundmotorik, så han på den måde også styrkes og er mere parat til skeen, når du så kommer med den:)
Det er helt okay, hvis han mundmotorisk endnu ikke er parat til mad med mere bid. Du kan dog forsøge at lave grød af flager som f.eks. boghvedeflager, hirseflager eller quinoaflager, da det naturligt vil give grøden lidt mere struktur. Og derfra prøve med lidt havregrød evt. opladet med lidt mere cremet grød, som han kender og er vant til, så du på den måde gradvist vænner ham til struktur og bid. Du må også gerne give ham øllebrød, så han lærer rugbrødssmagen at kende. Han kan f.eks. få en type grød om morgenen, øllebrød til frokost og grøntsagsmos om aftenen... og stille og roligt derfra så måske også begynde med grøntsagsmos til frokost, men lige nu give ham det, som du har størst succes med.
Grøntsagsmosen må du gerne mose/blende, så den er cremet og blød, hvis han så bedre kan spise den - og i løbet af 6 måneders alderen kan du så begynde at tilsætte lidt hakket kød eller fisk. I starten kun 1 tsk fuld til 1 dl. mos, så det netop kun giver mosen struktur, men så mosen stadig er cremet, og hen af vejen kan du så lade kød og fisk fylde mere og mere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er meget fint, at du forsøger at variere mellem hjemmelavet og færdiglavet babymad, så han får så meget forskelligt som muligt, nu hvor han bliver 6 måneder. Nogle gange er det dog en god idé at bibeholde 1-2 kendte retter i løbet af dagen, så alt ikke er nyt, men så der er genkendelighed og dermed også tryghed ved at spise det.
Genkendelighed giver tryghed, og det betyder også, at det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at følge samme rutiner, når det er spisetid. Det vil sige sætte ham i den høje stol, give ham hagesmæk på, tilbyde lidt vand at drikke, så lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle og gnaske på, lidt mere vand, og så sætter du dig og giver ham lidt på en ske. Jo mere ens måltidet foregår, jo mere genkendelighed og dermed tryghed ved at spise:)
Du skal ikke presse ham til at blive ved med at spise, hvis han har spist lidt og virker tilfreds med dette. Det er her vigtigt, at du accepterer, når han drejer hovedet væk, kniber munden sammen og ikke vil have mere, også selvom han kun har spist 5-8 skefulde eller ½ dl. Det er helt okay. Du skriver, at jo mere I prøver, jo mere begynder han er græde og gråden tager bare til - og I skal ikke nå dertil, hvor måltidet bliver noget, som ikke er rart. Prøv derfor at stoppe mens han er okay med det, så måltidet forbindes med noget trygt og hyggeligt. Og start derfor også med mad i hånden, da han er glad for dette:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen - rigtig meget held og lykke - fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.