Svar: Putning af 2 årig er virkelig svært

---

Kære Camilla

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres putteritual - og velkommen til - dejligt at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig:)

Når børn har svært ved at finde ro og falde i søvn om aftenen, så kan der være flere årsager og lidt forskelligt, som man er nødt til at overveje. Det kan både handler om alder, udvikling, sygdom, ændringer i hverdagen, kriser i familien, vuggestuelivet og meget mere. Når jeg læser din beskrivelse, så tænker jeg dog umiddelbart, at der hos jer nok er lidt andet, som spiller ind.

Det ene er puttetidspunktet. Det er vigtigt, at jeres datter er parat til at sove, når I putter hende, for er hun ikke parat, så vil hun naturligt ikke kunne overgive sig til søvnen. Og I skal nok regne med, at hun har brug for 12.5-13 timers søvn i døgnet. Det vil hos jer f.eks. kunne være fordelt sådan, at hun sover 2.5-3 timer i løbet af dagen og ca 10 timer om natten. Det passer med at hun ofte sover middagslur fra 12-14/15 og det betyder så også, at hvis hun står op kl 05.30-06.00, så lyder det rigtigt, at hendes puttetidspunkt om aftenen vil ligge ca. 19.30-20, som er det tidspunkt, I nu ofte putter hende på.

Det er også vigtigt, at I har et aftenritual, som forbereder hende på, at det er sovetid. Det kan f.eks. være en god idé, at I spiser aftensmad sammen og derefter giver hende et bad, så kan hun få et godnatmåltid, og derefter få børstet tænder - og så blive puttet med godnathistorie, snak om dagen, sang eller lignende. Ligesom det er rigtig godt, at hun har en puttebamse, putteklud eller lignende, der kan fungere som substitut for jer, når hun sover alene.

Så langt så godt... hvorfor falder hun så ikke i søvn... Ja hos jer skyldes det måske, at hun er vant til, at I sidder hos hende, og at hun måske ligger og kæmper mod søvnen, fordi hun ligger og holder øje med, om I mon rejser jer og går. Hun ved sandsynligvis godt, at når hun sover, så går I, og hun ønsker ikke at I skal gå, derfor kæmper hun mod søvnen og vil ikke overgive sig, men finder på alle mulige krumspring for at holde på jer og for at trække tiden lidt ekstra...

Derfor er det faktisk rigtig godt, at I har øvet at gå lidt frem og tilbage, gå ud af rummet, sige "mor kommer igen" osv. og så stikke hovedet ind til hende en gang imellem - men ...

---

---

... hun bliver rigtigt ked af det, og når I først dertil, så kan hun slet ikke sove...

Jeg vil derfor anbefale jer, at I forsøger at lavet noget praktisk på hendes værelse eller lige uden for døren. Det er vigtigt, at I ikke går fra hende, og det er vigtigt, at hun kan se jer fra sin seng. Hun skal ikke behøve rejse sig for at sikre sig, at I er der. I skal altså stå i nærheden og f.eks. lægge tøj sammen eller stryge tøj. Det, at I står i nærheden gør, at hun blive mere rolig ved at være i sin seng og samtidig signalerer I, at I har noget kedeligt at lave, når hun skal sove. Der sker ikke noget spændende, der er ikke noget, hun går glip af, så hun kan lige så godt lægge sig til at sove.

---

---

---

I må meget gerne snakke med hende, imens I står der og laver noget praktisk. Hun kan kalde "Moar?!" Og du kan svare "ja, jeg er lige her skat". Hvis hun rejser sig, så kan du sige "læg dig ned skat, nat-nat" - fordi det, at hun selv lægger sig, har betydning for at hun bliver liggende. Hvis du igen og igen går hen til hende og lægger hende ned, så virker det som en fjeder, og hun vil rejse sig igen og igen. Kaster hun med sutten eller bamsen, så lader du det ligge lidt, stryger skjorten færdig og går så først derefter tilbage til hende, putter hende med dynen, kysser godnat igen og giver hende sut og bamse, som hun har smidt. Så du naturligt giver hende det tilbage, fordi hun har brug for sut og bamse for at finde ro, men så det ikke bliver en leg, hvor hun kaster med tingene, og du med det samme giver det tilbage, og hun kaster med det igen...

Det er først, når hun er helt tryg ved at være i sin seng og ligger stille i sengen og kan finde roen ved, at I er der i nærheden, at I kan begynde at gå kortvarigt til og fra og her f.eks. sige "jeg henter lige en skjorte", og så går du, og kommer tilbage kort tid efter med en skjorte i hånden, som du så stiller dig og stryger. På den måde viser du hende, at du har et formål med at gå, som ikke handler om, at hun skal være alene, men mere om at du lige skal hente en skjorte, så er du tilbage igen. Og derefter kan du så udvide endnu mere og være væk i længere tid af gangen. På den måde kan du lære hende, at det er helt okay og trygt at være i egen seng på eget værelse.

Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---