Svar: Pige er svær at gå fra

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af lillesøster og hendes store behov for at kunne se dig, far og andre tilknytningspersoner :)

Det er helt normalt, at børn i perioder af deres liv søger deres forældre ekstra meget og kan blive rigtigt kede af det, hvis vi går ud af værelset uden at tage dem med eller pludselig forsvinder ud af deres synsfelt. Især i 8-10 måneders alderen taler man om en separationsfase, hvor det mærkes ekstra meget, og det samme sker ofte i 13-15 måneders alderen (+/-), hvor man kan tale om en separation-gentilnærmelses-fase. Det er altså helt naturligt, at I de sidste måneder har oplevet hendes behov for nærhed og tryghed ekstra voldsomt.

Jeg ved ikke, hvorvidt jeres datter er begyndt at gå rundt eller om hun stadig mest kravler, men uroen i den alder, som jer datter har nu, hænger netop ofte sammen med, at hun motorisk begynder at kunne gå mere selvstændigt omkring og dermed selvstændigt bevæge sig mere rundt i verden - og det giver et øget behov for at sikre sig, at I stadig er der, at den trygge base hele tiden er tilgængelig, og at hun derfor hele tiden kan søge tilbage til jer.

De fleste børn er omkring 16 måneder, før de helt forstår, at vi stadig er der, at vi kan være inde på den anden side af væggen, og at vi ikke er forsvundet, selvom de ikke kan se os. Og jeres datter har naturligt ikke denne bevidsthed helt endnu, den skal nok komme, men det er en gradvis proces. Samtidig er det netop vigtigt, for at kunne separere sig og øve selvstændighed og mod til at komme omkring i verden, at hun føler, at basen er der - man kan sige, at hun skal følge sig trygt knyttet til, for at kunne separate sig og derfor vil hun naturligt klynge sig lidt ekstra i den periode.

Derfor er jeg helt enig med jer i, at det ikke er meningen, at I skal hærde hende ved at lade hende græde eller ved ikke at tage hende op, når hun kravler hen til jer. Hun har netop brug for at mærke, at den fase base er der og brug for at mærke, at I naturligt forstår hende, beroliger og betrygger, er der for hende.

Når det så er sagt, så er der naturligt forskellig måde, I kan berolige og betrygge på. Og det kan her være en god idé, at I ikke sætter alt for mange ord på det, som er svært, men derimod forsøger at hjælpe hende med at holde fokus på, at hun godt kan - også lidt på afstand af jer. I kan derfor f.eks. sige "hej, prøv bare, mor er lige her", "ja du kan godt, prøv igen", "mor var bare lige ude med skraldespanden, så kom jeg tilbage igen" og lignende og ikke hænge for meget fat i, at det er svært for hende, synd, at hun bliver ked af det osv.. men mere have en "pyt" tilgang og forsøge at opmuntre og motivere hende til, at hun kan selv. Prøv på samme måde at hjælpe hende med ord og ikke altid ved at give hende fysisk kontakt og sig f.eks. "op igen skat, op igen", hvis hun falder og undgå med det samme at styrte hen til hende for at rejse hende op...:)

Det vil også være en god idé, at I begynder at lege lidt gemmeleg med hende. Det kan være med til at lære hende, at I stadig er der, selvom I ikke kan ses ...

---

---

... - og det kan også være med til at gøre, at hun stille og roligt bliver opmærksom på, at hun kan søge jer og at I ikke altid behøver gå tilbage til hende.

I kan lege gemmeleg, hvor I skiftes til at gemme jer med hende, og hvor I også lader jer hver især gemme jer, og så skal hun sammen med jer finde den anden. I kan også inddrage storesøster i gemmelegen. I kan øve at man skal sige "kuk-kuk" eller lignende og gå efter lyden og på den måde få opmærksomheden på at lytte efter, hvor de andre er og stille og roligt hjælpe hende med denne forståelse :)

Det er også en god idé, at I generelt forsøger at placere jer, så hun kan se jer. Når I f.eks. er i køkkenet og laver mad eller lignende, så lad hende følge med jer. Hun kan evt. lege i nærheden, eller hun kan måske være med til madlavningen og stille og roligt inddrages. Måske kan hun sidde i sin høje stol imens, måske vil hun have glæde af at have et læringstårn, som hun kan stå mere sikkert i, når I netop er i køkkenet sammen - om hun er helt klar til dette afhænger naturligt af, hvor motorisk langt hun er nået, men ellers vil det være noget, som i løbet af få måneder kan hjælpe jer.

I må også gerne kalde på hende, når I går til et andet rum, stikke hovedet frem i døren, så hun kan se jer, og invitere hende til at søge jer - igen for at I ikke altid skal gå tilbage til hende, men netop for at opfordre hende til at komme til jer, når hun savner jer eller har brug for at blive betrygget i, at I stadig er der.

---

---

---

Når hun skal passes af andre, så er det vigtigt, at I siger farvel, så hun ser, at I går, og det er vigtigt, at andre vinker farvel sammen med hende og hjælper hende videre med dagen. Den, der passer hende, må meget gerne tale om jer, når I ikke er der, og også meget gerne vise billeder af jer og igen og igen betrygge hende ved f.eks. at sige "mor og far kommer igen" eller lignende, så hun hører, at I nok skal vende tilbage, og hun så også føler sig forstået og mødt. Det er vigtigt, at I ikke lister jer væk og pludselig forsvinder, ligesom det er vigtigt, at andre ikke underlader at tale om jer eller svare hende, hvis hun giver udtryk for, at hun savner jer. Det er netop vigtigt, at hun kan stole på at føle sig forstået og hele tiden bliver betrygget i, at I stadig er der - og kommer igen - og samtidig så hjælpes videre med dagen og alle de oplevelser, som naturligt følger med, når man passes af andre.

Det kan være en god ide at lave et lille fotoalbum med billeder af jeres familie, som hun kan have med sig, og som hun kan tale med andre om, når de passer hende. Det kan være med til at bekræfte, at I stadig er der et sted og ikke er fuldstændig forsvundet, og så skal hun som sagt betrygges i, at "mor og far er på arbejde, de kommer igen", så hun føler sig helt rolig i dette. Og i takt med at hun bliver ældre, får mere og mere sprog og kan gøre sig forståelig, så vil hun også kunne finde trøst og ro ved selv at kunne gentage "mor og far kommer igen".

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---