Svar: Dårlig søvn 5 mdr. del II
Kære trætte mor
Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at du kunne bruge mit tidligere svar, og jeg vil naturligt gerne uddybe.
Jeg har en formodning om, at hvis du giver flasken tættere på puttetidspunktet og ikke lige efter skemaden, så vil det kunne være med til at påvirke søvnen og dermed også påvirke din drengs tendens til at vågne op efter ca. 30 minutter.
Hvis det ikke virker, så kan du også forsøge at dele flasken i to - så han drikker en 1/2 flaske og derefter bliver skiftet og således vågner lidt op til dåd igen, og så giver ham den restrende 1/2 flaske, hvorefter du så putter ham. På den måde kan man nogle gange undgå opvågningen efter ca 30 minutter, som mange børn har i denne alder :)
Tidspunktet for putning om aftenen afhænger af hele dagens rytme. Det betyder, at puttetidspunktet afhænger af, hvad tid han står op om morgenen, hvornår han sover sine lure om dagen, hvorvidt han sover 2 eller 3 lure dagligt, og af hvor lange hans lure er.
De fleste børn vil i 5 måneders alderen have behov for 2 lidt længere lure og en powernap, men ofte vil de i 6-7 måneders alderen kunne begynde at springe powernappen over. Det afhænger dog af, hvor tidligt de står op, for jo tidligere dagen begynder, jo mere vil de ofte have behov for den 3. lur, og jo senere vil puttetidspunktet naturligt ligge.
Hos jer begynder dagen ofte omkring kl. 7.30 og han står således ikke tidligt op. Samtidig sover han ofte to gode lange lure - ofte varer hans lure ca. 2 timer - og der er derfor stor sandsynlighed for, at han disse dage vil kunne nøjes med 2 lure og dermed også komme tidligere i seng. Det lyder dog som om, at der hos jer er tale om en overgangsperiode, så nogle dage vil han trives med de to længere lure og andre dage har han naturligt stadig behov for 3 lure dagligt - og de dage, vil han så komme senere i seng.
Hvis han sover 2 lure dagligt og f.eks sover sin sin sidste lur mellem kl. 14-16, så vil han sandsynligvis være putteklar omkring kl 19.30. Hvis han sover 3 lure dagligt og tager en powernap mellem kl. 18-19 (jf. dit brev og dagsplan), så vil han måske først være parat til putning om aftenen kl 21.30-22... dette også afhængig af, hvor meget han samlet har nået at sove i løbet af dagen.
Tiden arbejder altså lidt for jer, og puttetidspunktet vil naturligt ændre sig i takt med at han bliver ældre og begynder at kunne nøjes med to lure dagligt. Og du er her nødt til lige nu at være lidt fleksibel, som han ...
... viser behov for :)
Det er vigtigt, at du giver ham vand sammen med skemaden, både så han lærer at drikke vand, men også fordi det kan hjælpe med at skemaden glider lidt lettere ned :)
Det vil også være en god idé at du giver ham lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og sutte, slikke og smage på. Hvis han endnu ikke helt kan finde ud af dette, så kan du starte med at holde lidt i hånden og lade ham smage og slikke på det - og derefter så følge efter med lidt på en ske. Du kan give ham lidt agurk, bløde frugtbåde eller f.eks. holde et stykke moden melon, som han kan smage på.
Det, at sidde med lidt i hånden, smage og fornemme maden, vil være med til at gøre ham opmærksom på, at det er spisetid og dermed også interesseret i skemaden, når du så følger efter med den.
Det er en helt ny fornemmelse for ham at skulle spise mad af en ske, så det kræver naturligt lidt øvelse og en helt anden teknik, end det han er vant til. Derfor er det vigtigt, at du giver ham tid til at lære det :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når du giver ham skemaden, er det vigtigt, at han kan spejle sig i dit ansigt, så du må meget gerne åbne munden, når du nærmer dig med skeen, så han kan se, at det er dette, som han skal gøre nu. Du må også gerne verbalisere positivt omkring maden og f.eks. sige "mam mam mam" eller lignende, fordi du på den måde også åbner munden og samtidig signalerer, at det her smager rigtig godt. Og ja - det er vigtigt, at du signalerer, at du synes det smager godt, så han også kan spejle dette :)
Du må gerne variere mellem forskellige typer grød, og gerne komme lidt frugtmos eller bærmos på som topping, så han på den måde også får lidt forskelligt. Samtidig ser grøden forskellig ud alt efter om det er æblemos, sveskemos eller jordbærmos du kommer på.
Du må også gerne give ham grøntsagsmos og variere mellem forskellige typer milde grøntsager som f.eks. gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli, squash og lignende. Det kan være en god idé at bruge f.eks. gulerod eller kartoffel som basis og så tilsætte lidt forskellige grøntsager, så smagen varieres lidt og dermed giver lidt nye oplevelser, samtidig med at han stadig er tryg ved at få lidt, som han trods alt også kender.
Du må også gerne variere mellem færdiglavet og hjemmelavet grød og mos, så han på den måde også får forskellig variation og smagsoplevelser og gradvist vænnes til mange forskellige typer smage.
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.