Svar: Vågentid - 1 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeres dreng er stadig så lille og ny, at hans vågentid er begrænset, og det er også helt naturligt, at han sover bedst i din favn. Når han ligger tæt med dig, så kan han mærke din vejrtrækning, dine bevægelser, din varme, han hører dit hjerte, din stemme osv. og det gør ham tryg, fordi det minder om tiden i livmoderen. Det er således genkendeligt og dermed trygt for ham.
Det er helt okay, at han ofte falder i søvn i din favn. Ofte vil han falde i søvn i forbindelse med amning og godt fyldt op med mælk. Det er rigtig hårdt at spise ved brystet, så han bliver naturligt træt i forbindelse med måltiderne - og det er samtidig rigtig fint, hvis mælken er en fast del af hans putteritual. Med mælk i maven, så er der større sandsynlighed for at han sover et lidt længere søvnstræk :)
Jeg forstår dog godt, at du gerne vil kunne lægge ham fra dig, så du også kan få lavet lidt praktiske ting og måske selv nå i bad eller lignende :) Det kan derfor være en god idé at du prøver at lægge ham fra dig ret kort tid efter, at han har spist og er faldt i søvn hos dig - fordi han så stadig når at registrere, at han puttes i f.eks. sin lift eller babynest og lærer at finde roen med dette i stedet for din favn. Hvis du sidder med ham for længe i din favn og han falder rigtig godt i søvn, så vil han, når du har flyttet ham, registrere, at han er puttet et andet sted væk fra dig, det vil gøre ham utryg, og så vil han vågne yderligere op. Derfor er det godt, hvis han lige kan nå at følge lidt med i, at du faktisk lægger ham fra dig.
Det kan også være en god idé at svøbe ham, fordi han naturligt føler sig holdt, når han ligger i dine arme. Hvis han er svøbt, så vil det dog være svøbet, som omslutter ham i stedet for din favn, og det vil gøre, at han ikke oplever skiftet fra din favn helt så voldsomt, som han gør nu. Problemet med svøb er dog, at han hurtigt kan blive for varm, men det kan godt hjælpe ham i skiftet mellem favn og seng, og så må du senere løsne svøbet lidt, så han kan komme af med varmen.
En putteklud kan også være god, fordi den kan dufte af dig. Du kan med fordel bruge en stofble eller lignende, sove med kluden om natten, bruge den under amning osv. så den dufter godt af dig - du må meget gerne koble sutten til kluden - og på den måde kan duften af dig følge med ham over i sengen, så han fornemmer, at du stadig er der, selvom du faktisk er på afstand. Det kan også være med til at gøre ham tryg.
Nogle børn har glæde af beroligende lyde, livmoderlyd og lignende, når de puttes, fordi det igen skaber genkendelighed og tryghed. Man kan købe bamser, som ...
... kan afspille forskellige former for beroligende lyde, du kan også downloade forskellige lyde på f.eks. din telefon...
Det kan måske hjælpe jer at kende lidt til små børns bevidsthedsstadier. Det er deres måde at vise tegn på træthed, lyst til at pludre, lege osv.:
Stille årvågenhed: Er der hvor din søn ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.
Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Tegnene på døsighed kan man ofte også se lige der, hvor han er ved at vågne lidt op fra en lur. Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Hvor længe din dreng kan være vågen kan variere meget, nogle gange vil han måske ikke være vågen i mere end 45 minutter, så han vågner måske blot op for at blive skiftet, få lidt mere mælk, og så skal han sove igen. Andre gange vil han godt kunne være vågen i 1.5-2 timer i af gangen, vil være aktiv, vil gerne pludre med dig osv. før han så atter skal have mælk og igen sove. Men vågenperiode i mange timer af gangen vil der normalt ikke være.
Gennemsnitligt sover børn på 1 måned ca. 16 timer i døgnet, ofte fordelt sådan, at de sover 6-7 timer i løbet af dagen og sover 9-10 timer om natten - afbrudt af mælk.
Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre, og jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og søvn" - vær opmærksom på at få den nyeste udgave her fra 2022, det fremgår af et rødt bånd på forsiden. I den kan du læse meget mere om søvnen hos spædbørn og i tiden frem - og hvordan du beroliger og hjælper ham bedst:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.