Annonce

Annonce

Svar: Kalorier nok


21. juli 2022

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Hvor er det godt at høre, at I har fået kontakt med en ergoterapeut, og at jeres dreng er blevet mundmotorisk testet. Det har jo givet en helt ny viden og dermed også nogle retningslinjer for, hvordan I hjælper ham videre.

Det er rigtig godt, at du har holdt fast i, at noget måtte spille ind, når nedtrapning af mælk ikke havde effekt. Vi har tidligere drøftet, om han kunne være mundmotorisk forsinket, og det viser sig jo, at den fornemmelse har været helt rigtig. Faktisk er han desværre nok mere forsinket, end både du og jeg havde regnet med, når han skal have mad, der svarer til et barn på 4-6 måneder - det vigtigste lige nu er dog at hjælpe ham videre :) Du skal naturligt følge den plan, som ergoterapeuten har lagt, og det lyder faktisk som om, at det allerede har effekt. Det er så godt!

Det er en fordel, at han nu er 9 måneder, fordi det betyder, at han faktisk må få stort set alle fødevarer, så selvom hans grød og mos skal være mild og cremet og svarer til det man ofte giver børn i 4-6 måneders alderen, så kan du variere rigtig meget, så han vænnes til mange forskellige smage og derfor stadig lærer at spise varieret.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan give ham grød som er lavet af flager f.eks. hirse-, boghvede-, quinoaflager, ligesom du også gerne må give ham f.eks. havregrød og øllebrød. Hvis havregrøden bliver for grov for ham, så kan du blande lidt havre i den grød, som han ellers spiser, så han gradvist også vænnes til at spise grød med lidt struktur.

Du kan på samme måde komme lidt finthakket kød eller fisk i hans grøntsagsmos. Mosen skal stadig være cremet og blød, men ganske lidt f.eks. 1 tsk. kød eller fisk til 1 dl. mos kan være med til at give en lille smule struktur, det giver også smag, og så er det naturligt med til at sikre hans behov for forskellige næringsstoffer.

Du kan også give ham små bitte bider af f.eks. bær - f.eks. hindbær, som er meget bløde, kan være en god idé. Direkte ind i munden for at vænne ham til det. Han må gerne få det hele, netop fordi han har den alder, som han har, du skal blot være opmærksom på konsistensen og strukturen.

Da han kun kan spise små mængder af gangen, så er det vigtigt, at du energiberiger hans mad, så godt du kan, og fedt er det næringsstof, som indeholder mest energi pr. gram. Du bør derfor tilsætte 1 tsk fedtstof til al hjemmelavet mos og grød, og du bør variere mellem smør, smørlignende produkter og olier som f.eks. majsolie, olivenolie, rapsolie og vindruekerneolie, ligesom du også kan bruge blød plantemargarine. Da han allerede får en del mælkefedt via amning, vil det være rigtig godt, at du medtænker de plantebaserede fedtstoffer. Det lyder det dog også som om, at du gør :)

Det er også vigtigt, at du energiberiger hans mad med modermælkserstatning. Det bør tilsættes alt hjemmelavet mad. Han behøver ikke få mme af kop, da han ammes og får sit behov for mælk dækket via dig, men der skal stadig bruge mme i grød og mos. Det er fint, at du forsøger med ...


Annonce

... udmalket modermælk i kop, men vil han hellere drikke vand, så er det helt okay, han ammes jo stadig og får derfor fint med mælk fra dig :)

Med den alder han har, så må han også gerne begynde at få lidt sovs. Det kan være smørsovs, eller du kan lave f.eks. tomatsovs eller lignende, som også indeholder fedt og som samtidig vil gøre, at han får mad, der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Spiser I f.eks. pasta med tomatsovs en aften, må han derfor gerne få det samme som jer, men pastaen kan du blende, så han kan spise den :) Han må faktisk også gerne få lidt mælkesovs om aftenen..

Jeg kan i din dagsplan se, at du giver ham en del grød og mos fra klemposer. Det forstår jeg godt, for det er praktisk i hverdagen, men du skal være opmærksom på, at de fleste klemposer ernæringsmæssigt må betragtes som en snack og ikke som et måltid. Klemposer med frugt har ofte et meget højt sukkerindhold (84-95%), og frugtens fibre er fjernet.

Når du gerne vil sikre ham kalorier og næringsstoffer nok, så er det derfor bedre, hvis du kan lave grød og mos selv, og vælger du at købe færdige produkter, så er det en god idé at vælge de produkter, som er baseret på korn, eller som er deciderede middagsretter eller grøntsagsmos.

Hvis du ser på indholdsdeklarationen, så vil det der fylder mest stå først. Det vil sige, at hvis der er tale om frugtgrød og ikke kornbaseret grød, så vil frugten være nævnt først. Hvis du har fundet en klempose, som han er særligt glad for, så kan du evt. bruge den som topping på en kornbaseret grød.

Vær opmærksom på, at ekstra fedt også kan gives via f.eks. fed fisk i grøntsagsmosen - han må gerne få f.eks. laks eller makrel. Laks kan være ovnbagt laks, som I andre spiser, makrel må gerne være fra dåse - måske kan han lide det, det kan købes finthakket. Fisk kan også være f.eks. torskerogn, som også kan steges på panden og spises med lidt remoulade... Fisk indeholder de essentielle fedtsyrer, så derfor er fisk særligt vigtigt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Avokado er også en god kilde til sundt fedt. Og han må gerne få avokadomos, f.eks. sammen med hårdkogt æg, måske sammen med lidt hakkede rejer...

Ost er også godt. Du kan prøve, om han kan spise en blød ostehaps, eller du kan lave lidt ostesovs til f.eks. lidt godt kogte pasta suppe-horn... Måske vil han kunne spise mac and cheese...

Nødder er sunde og rige på protein, fedtstoffer og fibre. Det kan være en idé at komme meget finthakkede nødder i f.eks. en grød. Det kan også være med til at give grøden lidt struktur...

Han må også gerne begynde at få lidt yoghurt. I alderen 9-12 måneder må han få 50 ml stigende gradvist til 100 ml. Du bør vælge sødmælksyoghurt med 3.5% fedtindhold eller mere. Du bør vælge neutrale produkter og så søde selv med frugtmos og bærmos - gerne fra klempose eller glas.

Jeg håber, at du kan bruge mine forslag og tanker lidt videre - og jeg håber rigtig meget for jer, at I får rykket ved situationen i løbet af de næste par måneder :)

Rigtig god appetit og rigtig god weekend, når I kommer dertil :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce