Svar: Skifte bryst og nedløbsrefleks
Kære Pernille
Tusind tak for dine søde ord, og hvor dejligt at høre, at du også har haft glæde af min podcast og bøger - jeg er skam kun glad for at kunne hjælpe, og det er kun dejligt, at du skriver:)
Hvis din dreng spiser godt i bund på begge bryster, så behøver du ikke starte med at lægge ham til det bryst, hvor han har spist sidst, men kan godt lade ham starter forfra, hvis man kan sige det sådan :) Nogle gange kan det dog stadig godt være en god idé, at du skifter lidt mellem, hvilken side du starter på, da han spiser lidt forskelligt, alt efter om det er først eller sidst i en amning, så for at stimulere begge brystet ligeligt kan skift mellem siderne være en rigtig god idé. Samtidig så sikrer du dig, at han får spist godt i bund på et bryst af gangen, før du skifter.
Derudover så kan det faktisk være en god idé at skifte side ofte, hvis man gerne vil stimulere til mere mælk og fremme nedløbsrefleksen, men det er en lidt anden snak:)
Når du kommer længere hen i dit ammeforløb, så vil du bedre kunne fornemme forskel på de to sider og vil have lettere ved at fornemme, hvilket bryst du skal lægge ham til, hvilket bryst, der trænger mest til at blive tømt. Denne fornemmelse kommer ofte med tiden.. og er du i tvivl, så bruger nogle kvinder et armbånd til at huske, hvilket bryst de ammede på sidst - men så skal du naturligt huske at flytte armbåndet, når du ammer:) Der er også nogen, som sætter et lille spænde fast i BH´en for bedre at holde styr på om det er venstre eller højre bryst, som der skal ammes fra:)
Når han ikke behøver begge bryster, men godt kan blive mæt fra blot den ene side f.eks. om natten, ja - så tilbyder du ham modsatte side, næste gang han vågner og har brug for mælk:)
Nedløbesrefleksen virker ikke kun i starten af amningen, men sættes igang løbende undervejs i hele amningen. Så ja, man kan godt sige, at han venter på flere nedløb på samme bryst, og ofte vil han derfor have en spiserytme, hvor han sutter, sutter, sutter, venter på nedløb, synker mælken, sutter igen, venter på nedløb, synker, sutter igen... Nedløbet er dog ofte hurtigst først i en amning og bliver lidt langsommer i takt med at brystet ikke længere er så fyldt. Derfor vil mange kvinder have en oplevelse af en stærkere nedløbsrefleks i starten, når barnet lægges til, hvilket jo lyder til at være det, du oplever:)
Nedløbsrefleksen styres af hormonet oxytocin, som udløses, når din dreng dier hos dig. Oxytocin kaldes også kærlighedshormonet, og det kan også udløses af tæt fysisk kontakt, kærtegn, kys, kram, eller af at du bare ser på ...
... ham... og det kan faktisk også udløses af, at du tænker på din dreng og måske savner ham, så hvis du f.eks. handler og er væk fra ham men tænker på ham, så kan din mælk pludselig begynde at løbe...
Oxytocin får musklerne omkring mælkekirtlerne og mælkegangene til at trække sig sammen, og derved presses mælken ud/mælken begynder at løbe. Og det sker som sagt hele tiden under en amning. Nogle kvinder har en meget hurtig nedløbsrefleks, og andre kvinder har en langsommere nedløbsrefleks - for nogle kvinder kan det være svært at få nedløbsrefleksen igang, f.eks. hvis de er stressede eller har smerter, så nedsættes nedløbsrefleksen, og mælken har sværere ved at løbe. Nikotin og alkohol kan også påvirke nedløbsrefleksen negativt, ligesom man kan have problemer med sin nedløbsrefleks, hvis man er brystopereret.
For andre kvinder er nedløbet så hurtigt, at barnet næsten ikke kan følge med, og hvis barnet derfor slipper, så sprøjter mælken ud i hovedet på barnet eller ud i luften :) Hos nogen gør det også, at barnet har svært ved at holde vakuum og derfor svært ved at die korrekt, så der kommer mange klik-smaske-lyde undervejs i amningen, og nogle børn får problemer med for meget luft i maven...
Man kan på recept via egen læge få en syntocinon-spray (oxytocin-spray). Det er en næsespray, som mor kan bruge kort før amning, og den kan hjælpe, hvis man har mange brystspændinger og en langsom nedløbsrefleks. Syntocinon-spray har været ude af markedet en periode, men det ser ud som om, at den er tilbage igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Er problemet en for hurtig nedløbsrefleks, kan man f.eks. nogle gange lade mælken sprøjte ud i en stofble, før man lægger barnet til eller man kan trykke på modsatte brystvorte, når barnet dier, for på den måde at holde mælken tilbage, så begge sidder ikke løber derudaf...
Der er forskellige måder at hjælpe på - uanset om det er en for langsom eller for hurtig nedløbsrefleks, man har, og det er vigtigt at sige, at hos de fleste kvinder er nedløbet bare tilpas, og som det skal være, det fungerer fint.
Så for at opsummere og svare på dit sidste spørgsmål, så ja, det er nedløbsrefleksen, der sikrer, at han får mælk, og nedløbsrefleksen kører nogenlunde regelmæssigt gennem hele amningen, men det er ikke sådan, at han ingen mælk får, når han venter på nedløbsrefleksen, for her synker han også den mælk, som han har i munden, ligesom han naturligt også har brug for lidt vejrtrækningspauser osv. da det er rigtig hårdt at amme...
Jeg håber, at ovenstående er med til at give lidt klarhed over amningen :)
Fortsat rigtig god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.