Svar: Mor kan ikke putte - 15 mdr.

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og velkommen til - dejligt at høre, at I har fulgt med på sidenlinjen, har haft glæde af de svar, som jeg har givet andre, og nu også selv har fået lyst til at skrive til mig:)

Jeres datter har to primære omsorgspersoner - mor og far. I har begge været der for hende, og I er der begge stadig for hende. I tager jer af hende hver dag, passer og plejer hende, fylder hende op med masser af nærhed, tæt kontakt og kærlighed! Jeg ved ikke, hvorfor sundhedsplejersken har sagt til jer, at "far på et afgørende tidspunkt i jeres datters liv blev den primære omsorgsperson" - det gør naturligt mor rigtigt ked af det, og sådan hænger tingene ikke sammen. Der er ingen grund til at tro, at du ikke fylder lige så meget i jeres datters liv, som far gør. Og du fortæller også, at når far ikke er hjemme, så kan du fint putte hende. Der er ingen tvivl om, at kærligheden til jeres datter er stor, så prøv at holde fast i det!

I opstiller to muligheder - enten af mor holder fast i at putte, selvom jeres datter vil blive rigtigt ked af det og protestere, eller at far putter alle aftener, hvor han er hjemme. Det lyder for mig som to yderpoler, og som jeg ser det, er der en tredje mulighed, nemlig at I deles mere om putning og gradvist lader mor tage mere og mere over.

Det er et rigtig fint ritual med aftensmad, leg, bad, nattøj, godnatgrød, boglæsning, tandbørstning og putning med sang. Det ritual må I meget gerne holde fast i. Jeg vil dog anbefale, at mor i en periode er den, som gør alt det, som leder op til putning - det vil sige, at mor er den, som giver jeres datter bad, nattøj på, giver grød, børster tænder.. og først derefter tager far over og putter. Og mor går også ind på værelset og kysser godnat.

Jo mere mor gør alt det, som leder op til putning, jo lettere vil det være for mor at tage over selve putningen - på sigt også, når far er hjemme. Samtidig er det naturligt, hvis I begge siger godnat om aftenen, ikke bare vinker godnat i stuen, men lige nu går med ind, putter dynen om hende og kysser godnat - og det må gerne blive en rutine for jeres datter. I skriver "hvis mor lægger han til at starte på putteritualet, bliver vores datter meget ked af det, ulykkelig og til tider hysterisk", og det hjælper ikke nogen af jer. Det er dette I skal ændre på, så det er trygt og okay at komme i seng.

Lige nu skal far derfor være den, som efter bad og godnatgrød (som mor giver hende) putter lillepigen i seng, men mor kommer ind, kysser godnat og går ud. Gradvist derefter vil mor også kunne begynde at være den, som putter hende i sengen, og så er det far, som kommer ind og han afslutter stadig ritualet. Næste skridt kan så være, at mor bliver siddende hos jeres datter, synger osv. og så kommer far ind og kysser godnat, så mor på den måde gradvist mere og mere over.

Jeg tænker også, at det kan være et forsøg værd at gemme godnathistorien til putningen i sengen, så I på samme måde kan skiftes til at sidde hos hende, ...

---

---

... vise billeder og læse højt. Så i stedet for at læse bog, før hun får børstet tænder, så vender I rundt på ritualet, starter med grød, tandbørstning og derefter putning - og godnatlæsning ved sengen. Det vil gøre det lettere for jer at skiftes til at være hos hende, hvis I sidder og viser billeder og læser lidt i en bog, og samtidig kan I bakke hinanden op. Når far sidder og læser og viser billeder, så kan han sige, at mor kommer ind og kysser godnat om lidt, og når mor sidder og læser, så kan hun sige, at far kommer og kysser om lidt, lige nu læser mor.

Det er netop vigtigt, at jeres datter hører, at I forældre støtter hinanden i, at I begge kan læse højt, putte osv. Ligesom det er vigtigt, at hun hører, at den modsatte forældre naturligt kommer ind og siger godnat, så det er noget I begge kan og gør. Når I begge er hjemme til det, så er det derfor lige nu en god idé at gøre det. I takt med, at jeres datter vænner sig til, at I begge er der for hende i forbindelse med putning, så vil mor naturligt kunne putte hende i sengen og vil f.eks. kunne sige "mor putter dig, far kommer ind og kysser om lidt", - og på den måde anerkende, at jeres datter har brug for også at sige godnat til far, og brug for at han lige er der - ligesom far kan sige det samme "mor putter dig, jeg kommer ind om lidt", så far bakker op om, at mor sagtens kan, men samtidig også anerkender jeres datters behov.

Når det er sagt, så synes jeg også, at det er vigtigt netop at anerkende, at jeres datter gerne vil puttes af og sige godnat til far, når han er hjemme. Hun savner ham tydeligvis, når han ikke er der, og det betyder derfor rigtig meget for hende, at de har putteritualet sammen, når han er hjemme. I beskriver ikke, hvor meget far er væk, men der er ingen problemer med at putte, når far ikke er hjemme. For mig lyder det som om, at lillepigen savner far og har brug for at mærke ham lidt ekstra, når han er der - og derfor søger hun ham om aftenen, hvor roen skal falde over hende, og hun skal sige farvel til dagen.. Måske er hun urolig for, om han er væk næste dag....? Det handler for mig at se ikke om at hun "vil bestemme" eller forsøge at "styre jer", men om et helt naturligt savn og usikkerhed, da hun stadig er så lille, at hun ikke ved, hvad morgendagen bringer.

---

---

---

Det er naturligt og helt okay, men det betyder selvfølgelig ikke, at mor ikke også kan være med til putning, og derfor tænker jeg, at I skal prøve at finde små kompromiser og gradvist få mor lidt mere med på banen, så alles behov dækkes bedst muligt:)

Har hun en puttebamse, slaskedukke, putteklud eller lignende? Ellers vil det være rigtig godt at introducere en sådan nu, så hun har noget, som hun kan bruge som substitut, uanset hvem der putter hende, og hvor hun skal sove - hjemme, i vuggestue/dagpleje, hos bedsteforældre...

Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre på vej og giver lidt idé om, hvordan I kan arbejde lidt videre med putning hos jer:)

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---