Brev:
Hjælp til færre opvågninger og afvænning af bryst om natten
Hej Helen
Facts:
• Søn 10 måneder
• Puttes til lur i barnevogn uden at blive ammet inden (den skal trille før han falder i søvn)
• Vil ikke bruge sut, bamse eller puttedyr
• Finder kun trøst ved bryst
• Vil kun falde i søvn ved mors bryst eller hvis far går rundt med ham wrappet i dyne
• Skal starte i vuggestue d. 15 august
• Bliver ammet ca. 3-4 gange i løbet af dagen og aften og mange gange om natten
• Spiser godt med mad – og spiser alt det vi får.
Udfordringer:
• Vågner mange gange om natten og kan kun falde til ro ved brystet - mor vil gerne af med nogle af natamningerne og de mange opvågninger
• Vil kun falde i søvn ved mors bryst eller hvis far går rundt med ham wrappet i dyne
Vores søn på 10 måneder har altid sovet på samme værelse som os, men for det meste af tiden i egen seng. De seneste par uger har han dog sovet mere og mere i vores seng fordi der er foregået meget i form af besøg fra udlandet, ferie og generelt ændringer af rutiner som har påvirket ham. Det seneste stykke tid har han haft mange flere opvågninger om natten samt et større behov for at sutte ved brystet - hvilket jeg påtænker er fordi han har søgt tryghed. For det meste spiser han en lille smule, men ellers sutter han bare lidt og falder så i søvn igen.
Vi har prøvet at det er far som trøster om natten, og det går en gang imellem, men for det meste bliver han bare mere ulykkelig, græder og når det går rigtig vildt for sig, så kaster han sig bagover og skriger – så det ender altid med at han kommer over i favnen til mig og så ammer jeg til der igen er ro. Det er til stor frustration for os alle. Far vil rigtig gerne kunne hjælpe mig mere om natten, og jeg er lidt bekymret for hvordan jeg skal hænge sammen når jeg starter på arbejde lige om lidt.
I sidste uge prøvede vi så at flytte ham ind på eget værelse, for at se, om det kunne hjælpe lidt på de mange opvågninger hvis han ikke kunne lugte/høre mig. Inden vi flyttede ham på eget værelse, diskuterede vi meget hvorvidt det var ”bedst” at flytte ham inden eller efter nedtrapning af amningerne (og valgte at gøre det inden) – vi diskuterer stadig dette, og er helt ærlig i tvivl? Hvad tænker du?
For, at det ikke blev for stor en omvæltning for ham har jeg sovet på en madras på gulvet ved siden af ham – således at han kunne vænne sig til værelset.
Vores dagligdag ser nogenlunde sådan ud:
Vågner mellem 6-7 hvor jeg ammer liggende i sengen. Vi putter lidt videre og står så op.
Vi spiser morgenmad omkring 7.30 tager tøj på og leger.
Mellem ...
... 8.30-9 får han snack. Mellem 9-10 bliver han puttet til lur hvor vi går en tur – førhen fik han bryst inden lur, men den har vi fjernet)
Han er begyndt at sove længere til denne lur. Normalt har den varet omkring 40 minutter, men på det seneste er den omkring 1time og 15 min.
Når han står op fra lur bliver han tilbudt vand og så spiser vi oftest frokost.
Mellem 13-14 bliver han puttet igen – tiderne har rykket sig fordi han både sover lidt længere om morgenen og til hans formiddagslur. Det svinger dog stadig meget hvor længe han sover.
Eftermiddagsluren varer lige for tiden også omkring 1-1,5 time – også i barnevogn med en gåtur eller bevægelse for at falde i søvn
Når han kommer op efter denne lur bliver han tilbudt bryst.
I løbet af dagen søger han brystet meget, men vi prøver at aflede ham og give ham vand i stedet.
Han får selvfølgelig vand til alle måltider.
Vi spiser aftensmad mellem 17.30-18. Vi bruger ofte en del tid ved bordet, for han synes det er hyggeligt at sidde der og ”snakke” – det er ikke altid at han spiser så meget.
Derefter leger vi.
Natrutinen er stort set altid den samme:
Skifter til nattøj, får natgrød, børstet tænder, siger godnat til fuglene udenfor, ruller gardinet ned, bliver lagt til brystet og spiser imens mor synger 2 sange. Jeg når oftest at lægge ham i hans seng inden han er helt væk, således at han registrerer at han er i sengen og ikke i mine arme. De sidste par dage er han dog livet helt op så snart ryggen har ramt madrassen, og så har han holdt fest. Drejet rundt i sengen, nærmest stået på hovedet, rejst sig, grint, rakt tunge. Far er derfor kommet og har taget over. Han går rundt med ham i dynen og synger til han sover, men der er blevet grædt en del.
Derefter bliver han lagt i sengen og så sover han til omkring 23-24 tiden hvor han vågner og bliver ammet.
Og så starter natteshowet – det er meget forskelligt hvor mange gange han vågner – men det er yderst sjældent at det kun er én gang.
Jeg har kunnet læse, at du har anbefalet andre at give mælk omkring 23-tiden. Vi har de sidste par dage prøvet at far har givet natmælk på flaske (i stedet for amningen) og han har drukket omkring 100-120 ml, men vi oplever stadig at han vågner mange gange.
Vi har prøvet at tilbyde ham vand om natten, men han nægter og bliver hysterisk. Og hvis han er ked af det, så kan vi også godt glemme mælkeflasken, for så er det kun brystet der dur.
Har du nogle gode fif til et par udbrændte og meget frustrerede forældre?
Vi ser frem til at høre fra dig
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!