Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til færre opvågninger og afvænning af bryst om natten


27. juli 2022

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med jer

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres dreng og alle jeres tanker :) Jeg vil naturligt gerne give jer lidt tanker med på vejen.

Min umiddelbare tanke er, at jeres dreng har det man kalder for et søvnassociationsproblem og hos jer handler det om at han er afhængig af bryst og favn for at kunne falde i søvn og for at kunne sove sammenhængende om natten.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh” og andre beroligende ord, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

Det er helt naturligt, at små børn har brug for bryst og favn for at kunne falde i søvn, men i takt med at barnet bliver ældre, så er det vigtigt gradvist at få trappet amningerne ned, ligesom det ofte er en god idé at vænne barnet til at sove i egen seng, barnevogn eller lignende - og dermed vænnet til ikke at behøve mors eller fars favn, for at kunne overgive sig til søvnen. Da jeres dreng skal starte i vuggestue nu, så er det ekstra vigtigt, at han ikke behøver bryst og favn for at sove, da pædagogerne naturligt ikke vil kunne tilbyde ham dette - og det er naturligt synd for både jeres dreng og dem, hvis ikke han kan puttes trygt og godt... Og det er naturligt også derfor, at I lyder til at være ved at gå lidt i panik...

Der kan være mange gode grunde til, at I ikke har kunne ændre på de vaner og rutiner, som I har fået indført og når det har været særligt svært den sidste tid, så skyldes det sandsynligvis både besøg og ferieperiode, som I selv er inde på, men også at jeres dreng er i separationsfasen.

Separationsfasen er en periode, hvor han øver sig i at separere sig fra jer - både motorisk og mentalt. Og det betyder, at han i denne periode ofte har ekstra meget brug for jer, brug for at se jer og brug for at mærke jer tæt på. I vil sandsynligvis opleve det i løbet af dagen, hvor han kan blive meget ked af det, hvis I går på toilettet eller i køkkenet og lader ham være alene i stuen, ligesom han kan blive ked af det, hvis fremmede kikker på ham, snakker med ham og kommer lidt tæt på - og det er også en periode, hvor han derfor ofte vil blive ekstra brystsøgende. Her er det rigtig vigtigt, at man forsøger at holde fast i de gode rutiner, som man forhåbentlig har fået skabt og forsøger at finde balancen mellem at give ham tryghed og nærhed, men så vidt muligt ikke skrue antallet af amninger unødigt op. Og hos jer lyder det som om, at jeres dreng er blevet ammet rigtig meget - han har fået bryst, som en fast del af sit putteritual og han har kunne søge brystet hele natten igennem - du skriver, at han er ammet 3-4 gange i løbet af dagen, om aftenen og mange gange om natten - og det har naturligt være rigtig trygt og dejligt for ham, men det giver jer så lidt ekstra udfordringer nu...:)

Det er derfor rigtig godt, at han ikke længere ammes om dagen. Du må meget gerne bibeholde to amninger i døgnet - gerne aften og sen aften, så han får sit mælkebehov dækket og stadig kan puttes roligt til natten.. men efter midnat, bør han faktisk ikke længere ammes, og det bør han heller ikke tidlig morgen. Så når han vågner mellem 6-7 og plejer at blive ammet, så er det en rigtig god idé, at du nu står op med ham og starter med morgenmad i stedet.

Det er helt naturligt, at han ikke har taget bamse eller pattedyr til sig. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de bevidst bruger en sådan substitut for bryst og favn. Da han er ammet så meget som han er, så er hans suttebehov stillet rigtig godt ved brystet, og han har derfor ikke brug for en narresut, så det er helt fint, at han har fravalgt denne. Det betyder dog ikke, at I ikke gerne må indføre en putteklud, bamse eller lignende nu, gerne noget, som dufter af mor, så han føler, at han stadig har mor tæt på sig - og noget som kan følge med ham i vuggestue og være bindeledet mellem vuggestuen og hjemmet, når han lige om lidt skal passes og puttes der. En fast rutine med en putteklud eller bamse kan introduceres nu og følge med i vuggestuen, også selvom han ikke bevidst putter sig med det lige nu. Det kan komme.

Det er rigtig fint, at I har valgt at putte ham i egen seng på eget værelse og nu arbejder bevist på, at han skal sove der. Det er også en fin strategi, at han skal vænnes til værelset, og at mor derfor sover på en madras sammen med ham, fordelen ved at I sover i hvert sit rum vil dog være, at du naturligt så ikke kan amme ham om natten. I kan derfor godt overveje, om det skal ...


Annonce

... være far, som lægger sig på madrassen sen aften efter amningen der, så far tager over om natten og mor sover i soveværelset og dermed væk fra jeres dreng, for helt at undgå amning efter midnat og på den måde også lære jeres dreng at han ikke behøver bryst for at komme fra et søvnstadie til et andet.

Far må gerne tage ham over til sig, berolige ham med masser af nærhed og tæt kontakt, så det I øver nu er at sove uden brystet og at sove på værelset - før han så er klar til at sove hele natten i egen seng. Det vil sige, at han stadig puttes i egen seng om aftenen efter amning, og dermed puttes af mor, registrerer, at han ligger i sin seng og sen aften kan mor så amme ham og putte ham tilbage i egen seng, eller far kan give ham en flaske, og lade ham sove videre i egen seng, og hvis han så vågner om natten, søger brystet og favnen, så kan han få favnen af far, men undvære brystet. Små skridt af gangen:)

Hvis I lige nu synes, det er fuldstændig uoverskueligt at trappe ned til 2 amninger, så kan det også være en mulighed at bibeholde amningen eftermiddag - så han ammes eftermiddag, aften og sen aften. Amningen om eftermiddagen kan være god, når han starter i vuggestue og naturligt så har været adskilt fra mor hele dagen, det kan være en dejlig måde at mødes på igen efter adskillelse. Så hvis I skal bibeholde en ekstra amning, vil jeg umiddelbart anbefale, at det er eftermiddagsamningen I bibeholder fordi der vil være rigtig meget tryghed i denne - men amningerne efter midnat bør være slut.

Når jeres dreng lige nu rejser sig igen og igen ved putning, selvom han tydeligt er træt og parat til at sove, så handler dette også om separationsfasen. Han vil have en stor motorisk uro, som gør, at han vil have rigtig svært ved at ligge stille. Han vil rejse sig, kaste sig omkring, lægge sig op i kravlestilling og rokke frem og tilbage - det hører alt sammen alderen til.

Det kan nogle gange hjælpe at indføre et bad om aftenen og afslutte dettte med god frottering med håndklædet, smøre med lidt creme, give lidt babymassage og lignende. Hvis badet ligger ca en time før putning kan det have positiv effekt på søvnen og hjælpe ham til at finde ro - især hvis han som nu stadig tilbydes en godnatgrød, som en del af sit putteritual. Det vil sige, at en aftenrutine kunne se således ud:

Aften 17.30-18: Aftensmad, spiser det samme som jer, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Mad i stykker og moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage og lignende.

Tilbydes en godnatgrød ca 19.30, gerne en grovere grød som havregrød, flerkornsgrød, mysligrød. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Får børstet tænder og puttes på værelset med amning ca 19.45-20.00

Sen aften 23-24: Drømmeammes eller tilbydes drømmeflaske og sover videre uden mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med morgenmad.

Hvis dette ikke fungerer og far lige nu derfor er nødt til at gå rundt med ham for at få ro på ham, så må I gøre sådan. Det kan godt ændre sig igen, fordi det højst sandsynligt handler om den udviklingsfase, som han går igennem lige nu :)

Hvis far vælger at tage over om natten, så skal far naturligt være forberedt på en del frustrationer fra jeres dreng - fordi jeres dreng jo vil søge brystet, som han er vant til at få og ikke vil føle sig hørt. I skal dog huske på, at far kan give masser af nærhed, tæt fysisk kontakt, og at far elsker ham højt og naturligt passer på ham - far kan det hele, bare ikke amme, så jeres dreng kan være fuldstændig tryg. Og man siger normalt, at efter 3 nætter vil far kunne mærke forskel.

Det betyder ikke, at jeres dreng ikke vil vågne og søge brystet efter 3 nætter, men far vil sandsynligvis kunne mærke, at han lettere kan trøste og berolige ham, at jeres dreng ikke længere er ked af det så længe og at jeres dreng stille og roligt begynder at kunne finde bedre ro ved fars hjælp. Og om morgenen, når far og søn står op, så er mor der og det vil bare være super hyggeligt, og I kan så spise morgenmad sammen :)

Det lyder for mig som om, at I allerede er godt på vej i jeres nye rutiner og vaner, og det er tydeligt, at I begge går helhjertet ind i projektet, hvilket er vigtigt og super godt. Så I skal endelig blive ved med alt det gode I gør - tilbyde vand, når han søger brystet, aflede ham, når han søger brystet, bruge barnevognen til hans lure om dagen (super dejligt, at han faktisk er begyndt at sove længere lure!), give ham masser af rigtig mad og mellemmåltider i løbet af dagen, så I sikrer jer, at han ikke søger brystet, fordi han reelt er sulten eller tørstig, putte ham i egen seng, før han sover helt, holde fast i at han nu puttes på eget værelse - måske med far på madrassen i stedet :)

I er på rette vej, og jeg håber, at mine tanker hjælper jer videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce