Svar: Lyserødt udflåd
Kære du
Tak for dit brev og alle dine tanker :) Og stort tillykke med at du venter dig, hvor er det bare dejligt! :)
Nu er jeg jo ikke jordmoder eller læge, men som jeg læser dit brev og din beskrivelse, så skyldes den pletblødning eller det lyserøde udflåd, som du har haft i uge 8 højst sandsynligt, at din krop stadig var ved at finde sig til rette med graviditeten. Det er meget normalt, at kvinder oplever en lille pletblødning i starten af graviditeten. Man kalder det implantationsblødning, og det opstår ofte omkring det tidspunkt, hvor det befrugtede æg sætter sig fast i slimhinden i livmoderen eller omkring det tidspunkt, hvor menstruationen normalt ville være kommet.
Nogle gange kan der også opstå lidt blødning i starten, hvis man f.eks. har været gravid med to befrugtede æg, og det ene æg går til grunde. Og blødning kan også opstå i forbindelse med, at du måske har haft sex med din mand, eller simpelthen bare opstå, uden at man kender grunden.
Disse tidlige pletblødninger er ofte ufarlige, det er blødninger senere i graviditeten, som altid bør føre til, at man bliver set af læge eller jordemoder. Det er rigtig godt, at du har kontaktet din læge ...
... med det samme, netop for at få ro. Og alt det, din læge har sagt, lyder rigtigt og fint. Og du har helt ret i, at så længe der ikke har været smerter, og din blødning ikke har taget til, og der ikke er kommet frisk blod, så skal du prøve at tage det roligt.
Nu er du i uge 11, du har fået lavet doubletest, og du skal til nakkefoldsscanning om 18 dage. Det lyder som om, at det hele går stille og roligt, som det skal:)
Hvis du er meget urolig og ikke kan vente på scanningen om de 18 dage, så er der intet i vejen for, at du bestiller en ekstra scanning selv. Rigtig mange par vælger at blive scannet en eller flere gange både før uge 12, men også senere i løbet af gravidteten, det der kaldes tryghedsscanning - netop fordi det kan være rart at vide, om alt er okay. Du skal naturligvis ikke gå rundt og være ked af det og unødigt nervøs.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle steder er der åbent i weekenden, og nogle privatklinikker tilbyder også "drop-in", hvis man meget gerne vil have hurtigt svar:)
Jeg håber, at du har fået lidt ro med på vejen herfra, og jeg ønsker dig en rigtig god weekend!:)
- Og så glæder jeg mig til at følge dig og det spirende liv i din mave de næste mange måneder:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.