Svar: Min søn er numsefikseret
Kære trætte mor
Tak for dit brev og din fine beskrivelse og alle dine tanker:)
For de fleste forældre, er det rigtig svært at tale med deres børn om kroppen, om køn, om seksualitet og grænser, men ikke desto mindre, er det nødvendigt, at vi taler med vores børn omkring disse ting, og det lyder som om, at det er en snak, som du skal have med din dreng :)
Det er helt naturligt, at børn er optaget af kroppen og har en naturlig nysgerrighed og interesse i at finde ud af, hvordan kroppen fungerer. Og selvom det især er hos børn i 3-6 årsalderen, at "doktorlege" og "numselege" ofte finder sted, så er det helt normalt, at også 8 årige børn interesserer sig for kroppen. I den alder, er det stadig ikke seksuel interesse, men en naturlig nysgerrighed og ønske om at blive lidt klogere på det hele.
Når det så er sagt, så er det rigtig vigtigt, at du taler med din dreng om, at vi har personlige grænser, og at alle har ret til at sige "det er min krop". Det betyder, at man selv bestemmer over sin krop, og det betyder også, at der er visse steder, hvor andre ikke rører ved en.
Du kan f.eks. tale med ham om, at de fleste mennesker ikke kan lide at blive hevet i håret, eller lide at nogen piller dem i ørerne, eller at gravide kvinder kan ikke lide, at fremmede bare lægger hånden på deres mave. De fleste kan heller ikke lide, hvis man rør ved deres bryster eller rør deres numser, tissemænd og tissekoner. Og slet ikke børn og voksne imellem. Voksne kan røre ved hinanden, fordi de er kærester, og forældre kan også f.eks. hjælpe små børn med at blive vasket, fordi de ikke selv kan vaske sig selv endnu, men når man kan selv, så gør man det selv - det er forkert, hvis nogen rør ved steder på ens krop, som er private.
Det kan du på samme måde føre over på, når han er i bad. Du skriver, at når du hjælper ham i badet, så beder han dig om at tørre ham hårdt i numsen med håndklædet.. Jeg tænker, at du her slet ikke skal tørre ham - han skal tørre sig selv. I en alder af 8 år skal han selv kunne gå i bad og også tørre sig uden en voksens hjælp. Det er vigtigt, når han har idræt i skolen, og det er også ...
... vigtigt i forhold til at kunne sige nej, hvis en anden voksen pludselig insisterer på at ville hjælpe ham eller tørre ham der... Han skal have en følelse af, at det er forkert, hvis en voksen pludselig vil gøre noget ved ham, som han plejer at kunne selv.
Jeg kan godt forstå, at du er blevet forskrækket over, at han pludselig stikker næsten ind i din numse og snuser. Men hvis vi skal prøve at se det fra hans side, så lyder det egentlig ret uskyldigt, og som en naturlig måde at undersøge på "gad vide, hvordan en numse egentlig lugter" - og han har mulighed for at afprøve dette på dig. I princippet er det jo rigtig fint, at han har tillid til, at han kan afprøve disse ting på sin mor. Og det lyder også som om, at du generelt forsøger at tage det roligt og have et afslappet forhold til det hele, hvilket er rigtig fint. Når det så er sagt, så er det dog også helt okay, at du siger fra. Igen fordi han skal lære, at der er noget, som hedder personlige grænser, som man ikke skal overtræde, ligesom han skal lære, at der naturligt er visse regler.
Det samme gælder, når du om aftenen læser historie for ham og lillesøster - og han igen og igen bryder ind med tissemand, numse, patter osv. Du må gerne sige fra og kan f.eks. sige "jeg vil ikke høre mere om tissemand og patter nu. Nu læser jeg højt, og alle de ord er ikke en del af historien" eller lignende. Det er helt okay at sige fra - han skal naturligt lære, at han ikke skal afbryde på denne måde, det gælder også, når læreren i skolen fortæller børnene noget, så skal man heller ikke afbryde med "frække ord".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til at undersøge sig selv og f.eks. kikke på sig selv i et spejl. Det må han gerne. Det er vigtigt, at han kender sin krop, ved hvordan han ser ud og ved hvordan han fungerer:) Det er dog en rigtig god idé, at du fortæller ham, at han skal gøre det på badeværelset eller på sit eget værelse. Han skal ikke undersøge sig selv i stuen eller ved spisebordet, eller når der er andre mennesker tilstede. Det er igen noget privat, og som man gør, når man er alene:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.