Annonce

Annonce

Svar: Manglende modermælk?


18. august 2022

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære A

Tak for dit brev og stort tillykke med, at I har fået en lillebror - dejligt at høre fra dig igen og velkommen tilbage :)

Jeg er oprigtigt ked af at høre, at din mand har været syg, og det lyder som om, at der er flere ting som naturligt stresser dig i øjeblikket - og ja - stress påvirker mælkedannelse. Det kan både nedsætte din mælkemængde, hos nogle kvinder stopper mælkeproduktionen helt, og det kan også bevirke, at mælken har sværere ved at komme ud af brystet, så din dreng skal arbejde ekstra meget for at få sit behov dækket.

Det er ikke forkert, at du har givet din dreng flaske, tværtimod. Du skal naturligt sikre hans behov for mælk/væske, og alternativet til brystet er modermælkserstatning - det er det, du skal give ham :) På den måde får han både væske nok, men også næring nok, hvilket naturligt er vigtigt. Du skal derfor ikke have dårlig samvittighed, men prøve at sige til dig selv, at det er det helt rigtige, du gør i den pågældende situation - det, du gør, er at sikre hans behov, og intet er mere vigtigt:)

Med hensyn til at øge din mælkeproduktion igen, så er der flere forskellige ting, som du kan forsøge:

- Hud mod hud kontakt, så I ligger tæt, og du på den måde forsøger at give ham fri adgang til brystet vil være rigtig godt. Han kan dufte, smage slikke... Det er, som du selv nævner, vigtigt at du forsøger at få ro på, så I begge får slappet af:)

- Det er også vigtigt, at du ammer ham hyppigt. Jeg forstår godt, hvis du synes, det er svært at finde tid og overskud til at malke ud ved siden af amningen - og hvis du kan få ham til at die hyppigere, så er det en god idé. Der bør ikke gå mere end højst 3 timer mellem amningerne (timer tælles fra en amning starter, og til den næste begynder), og du må meget gerne amme 8-12 gange om dagen, hvis det er muligt.

- Det er hyppigheden, der øger din mælkeproduktion. Det vil sige, at det giver mere mælk, at du ammer ham hver 2. time i stedet for hver 4. time. Det giver ikke på samme måde mere mælk, at han ligger ved brystet i 40 minutter i stedet for i 20 minutter. Hvis du ikke kan få ham til at die så hyppigt, så kan det være en god idé, at du malker ud i stedet, så du på den måde får vist din krop, at der er et større behov. Det vil sige, at hvis han i øvrigt dier fint og tager fint fat, men afviser brystet formiddag og eftermiddag, så kan du malke ud på disse tidspunkter i stedet. På den måde viser du din krop, at der er behov og produktionen skal sættes op.

- Du kan også forsøge at skabe en ammerytme, hvor du ammer ham fra det ene bryst, når han vågner af en lur, skifter ham, leger med ham, pludrer osv. Og før han så puttes til næste lur, så tilbyder du ham modsatte bryst. Når han så vågner, så starter han med at spise fra det bryst, hvor han spiste sidst, hjælpes til at spise godt i bund der, og I leger, pludrer, hygger - og før han så skal sove, så tilbyder du ham modsatte bryst. På den måde får du stimuleret og tømt begge bryster hyppigt og mellem hver lur.

- Det er godt, hvis du kan variere mellem forskellige ammestillinger, så han dier forskelligt på brystet og derfor stimulerer brystet forskelligt. Du må derfor meget gerne variere mellem siddende og liggende stilling, og når du f.eks. sidder med ham, så ...


Annonce

... må du også meget gerne variere mellem at have ham i din favn og amme ham i den traditionelle stilling og så lægge ham til samme bryst men i tvillingestillingen. Ved at starte med at lægge ham til i den traditionelle stilling, og derefter vende ham rundt og lade ham die i tvillingestilllingen, så kan du snyde ham til at tro, at han er lagt til modsatte bryst. Det kan gøre, at han vil tage fat og die lidt mere, så du på den måde får en bedre tømning af brystet. Tømning er vigtigt, fo jo mere mælk, der kommer ud af brystet, jo mere dannes der også.

- Det kan også være en idé at skifte bryst flere gange undervejs i amningen, så når han slipper brystet og bliver irriteret, som du skriver, så kan du prøve at lægge ham til modsatte bryst, og se om han vil acceptere det. Når han så har diet der og måske også bliver irriteret her, så kan du flytte ham tilbage på det andet bryst igen osv. Denne metode er ikke god, når først mælken igen er oppe at køre, men lige nu hvor du gerne vil øge din mælkeproduktion, kan det være et forsøg værd.

- Pas på, at du ikke får træk og kulde. Især i disse dage, hvor det er ret varmt, og du naturligt går med mindre tøj og bare tæer. Hvis du får træk, eller kolde hænder og fødder, så kan det medføre, at dine blodkar i brystet trækker sig sammen, og mælken får sværere ved at komme ud. Du kan evt. sidde med et varmt omslag på brysterne før amning, det vil også kunne gøre, at mælken flyder lettere til ham, når han så lægges til.

- Prøv at slappe af, når du ammer ham. Medtænk, hvad der kan hjælpe dig - måske bestemte vejrtrækningsteknikker eller måske lidt beroligende musik. Det er også en god idé, at du har et glas vand, saft eller lignende stående i nærheden, når du ammer, så du altid kan tage noget at drikke undervejs.

- Nogle kvinder har glæde af amme te - det er en blanding af forskellige urter - du skal dog være opmærksom på indholdet, da nogle teer også kan give maveuro hos barnet, og hos nogle børn kan have "opkvikkende" effekt. Fødevarestyrelsen har i 2020 sendt en "advarsel" ud omkring brug af f.eks. kamillete og fennikelte til børn - og selvom det er dig, der drikker der, så skal du være ekstra opmærksom.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


- Nyere undersøgelser har også vist, at nogle kvinder producerer mere mælk, når de drikker øl. Det er dog vigtigt, at det er alkoholfri øl, du drikker - det er ikke alkoholen, der har effekt, faktisk kan alkohol have en hæmmende effekt på mælkeproduktion. Det skulle derimod være humle og også polysaccharider fra byg, der har god effekt. Så måske en alkoholfri Brown Ale ville være noget...

- Et gammelt husmoderråd er også at lave en "mælkebombe-mysli":
25 gram smør eller kokosolie
25 gram durum (mel eller skåret)
25 gram usaltede pistacienødder eller græskarkerner
25 gram sesamfrø
25 gram mandler (de behøver ikke være smuttede, men det kan du også gøre)
25 gram kokosmel

Hak nødder og mandler
Ris durum i smør eller kokosolie på panden ved svag varme
Vend resten af ingredienserne i og rist let
Opbevar myslien i tætsluttende bøtte, helst i køleskab
Spis det f.eks på yoghurt - et par skefulde dagligt skulle kunne gøre det:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og sender dig et stort knus med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce