Svar: Hjælp til sur 3 årig

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse - velkommen til og tillykke med lillebror :)

Det lyder som om, at R. er en pige i stor trivsel, og som udvikler sig i rigtig god retning. I beskriver en pige, som er glad for børnehaven, som er rigtig god til at sætte ord på dagen, husker og genfortæller, sprogligt er rigtig godt med - det samme motorisk og socialt. Det er bare super dejligt!

I fortæller også, at hun er glad for sin lillebror og gerne hjælper til med at give ham sutten, gerne vil holde ham, holder øje med ham osv. Og det er også rigtig dejligt - men trods dette, så tænker jeg faktisk at den ændring, som I oplever i jeres datters humør, hænger sammen med, at hun nu skal dele jer med ham...

Selvom hun er 3 år gammel og sprogligt og motorisk er rigtig godt med, så er det stadig svært at skulle dele mor og far med lillebror. Og som jeg læser jeres beskrivelse, så handler en stor del af hendes reaktioner om dette.

Når vi bringer en lille ny baby ind i familien, så sammenlignes det ofte med, at din mand f.eks. kom hjem med en ny kvinde (eller du kom hjem med en ny mand). Hvordan ville du have det, hvis du så dem sidde i sofaen, kæle, kysse og kramme? Hvis hun skulle sove i soveværelset, mens du skulle være alene på dit eget værelset... Hvilke følelser ville det frembringe i dig?

Selvom din mand sagde "jeg elsker jo også dig skat!", eller du syntes, at din mands nye kæreste var sød, så ville det gøre ondt i dit hjerte. Og du ville højst sandsynligt begynde at tvivle op, om du stadig havde samme betydning som tidligere. Måske ville du begynde at tænke, at de bedre kunne lide hende, end de kunne lide dig, og du ville blive meget usikker på dig selv og kunne på en gang både blive rigtigt ked af det og også vred og sur...

Og jeg tænker, at det er nogle af disse følelser, som jeres datter naturligt også har. Hun ser, at når I sidder med lillebror i sofaen, så har I noget sammen, som hun ikke er en del af. Hun får en følelse af "de giver det til hinanden men ikke til mig", og det gør naturligt ondt. Hun hører også, at I taler til lillebror på en anden måde, I smiler, pludrer osv. med en helt anden stemme, end I taler til hende... nogle gange får hun skæld ud og bliver råbt af, hvilket han aldrig gør... og hun bliver naturligt usikker på, om der stadig er samme plads og kærlighed i jeres hjerter til hende...

Når hun er ekstra grænsesøgende, så kan det derfor godt hænge sammen med, at hun har et ønske om at blive set ekstra. Det er en måde at få ekstra opmærksomhed på og en måde at sikre sig, at I netop er opmærksomme på hende og en måde at dreje opmærksomheden væk fra lillebror...

Når hun er ekstra "hård" mod mor, så hænger det sandsynligvis sammen med, at det jo er dig, der har været gravid, du har født lillebror og bragt ham med hjem, du sidder og ammer, du holder barsel og går hjemme sammen med ham... du er langt mere på ham, end du er på hende, du har ham hos dig stort set hele tiden, og hun reagerer naturligt på ...

---

---

... dette.

Når hun pludselig ikke længere kan tage sko på selv, ikke vil vaske hænder, rydde op osv. så er det også en måde at få ekstra opmærksomhed på. Og lillebror får jo hjælp til det hele, så nogle gange kan hun måske godt "gøre sig lidt lille" for at få lidt af det, han får...

Det er dejligt, at hun vågner glad om morgenen - men når det går galt og humøret bliver dårligt, så er det måske, fordi der i løbet af morgenen sker en masse, hvor hun igen føler sig lidt overset og måske er meget bevidst om, at hun skal ud af døren, hvor lillebror får lov til at blive hjemme...

Det er på samme måde super dejligt, at hun er så glad, når hun hentes i børnehaven - hun trives der og har haft en dejlig dag der. Det er super godt - og i børnehaven kan hun netop være den hun er. Her glider hun ind i gruppen af børn og skal ikke forholde sig til noget nyt - men hjemme skal hun finde ud af at være storesøster, finde ud af at dele mor og far med lillebror, og det er rigtig hårdt. På den måde kan børnehaven være en slags frirum for hende, hvor det derhjemme naturligt er svært - også dejligt, men også svært :) Det er svært at finde ud af at skulle være den store, når man stadig på mange måder er lille...

---

---

---

Måske har du også lillebror med hen i børnehaven, så han er med, når hun hentes (hvilket er helt naturligt, du kan jo ikke lade ham blive hjemme alene), men det betyder, at hun godt kan få en følelse af ikke at blive prioriteret og usikkerheden, omkring hvorvidt hun stadig betyder det samme, kan blive forstærket - og dermed forstærkes også hendes frustration, ked af det hed, vrede... Måske snakker pædagogerne, de andre børn og forældre også om lillebror, kikker på ham osv. Så han får en masse opmærksomhed der, hvor det faktisk er "hendes sted"...

Så.. jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at I anerkender, at det er svært pludselig at skulle dele mor og far med lillebror. Det er vigtigt, at I sætter ord på, hvor meget hun betyder for jer og altid vil gøre det. Det er en god idé, at I viser hende billeder og små videoklip, fra hun var en baby og taler med hende om, hvordan hun var, hvad hun gjorde osv. Ligesom I meget gerne må tale med hende om alt det, hun f.eks. har lært, og som gør hende til noget helt særligt nu.

Det er også godt, hvis I kan forsøge at prioritere hende i hverdagen og bruge tid med hende alene - så I har "dig og mig-tid", hvor lillebror ikke er med, så hun netop føler, at I gerne vil hende og måske også laver noget, som babyer er for små til at deltage i. Det er for store piger og ikke for babyer, så hun på den måde også bliver opmærksom på, hvad det er hun kan og igen, hvorfor hun er noget særligt.

I skal også gøre det legalt at blive irriteret på lillebror. Det er rigtig fint at sætte ord på, at han også kan være irriterende, og at hun nogle gange godt kan savne, at det bare er jer to (3) igen, så hun ikke føler sig forkert.

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke til jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---