Svar: Udmalkning - 2 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og dine spørgsmål, som jeg vil gerne vil besvare, selvom det ikke er helt så enkelt at svare kort på det, du spørger om...:)
Det er rigtig dejligt at høre, at amningen lyder til at fungere langt bedre for dig nu, og at du har opdaget, at du faktisk er i stand til at malke ud, hvis du gør det samtidig med, at du ammer :) Det er for mange en god måde at gøre det på, fordi det sparer tid, men det kan faktisk også være med til at øge din mælkeproduktion unødigt.
Når du malker ud samtidig med, at du ammer, så kan du snyde din krop til at tro, at du har to babyer - og at der ligger et barn ved hvert bryst, hvorfor du skal producere mere mælk. Hvis man har svært ved at producere nok mælk, kan det derfor være en idé at forsøge at øge mælkeproduktionen på denne måde. Undersøgelser viser, at nogle kvinder kan øge deres mælkeproduktion med op til 60% ved at dobbeltamme/dobbeltudmalke.
Det er rigtig dejligt, at du har en hurtig nedløbsrefleks, og at mælken kommer let til din dreng. De første ca. 6 uger efter fødslen, stiger niveauet af prolaktin (det mælkestimulerende hormon), hver gang din dreng dier, eller du malker ud. På den måde finder din krop ud af, hvad din drengs mælkebehov er og sætter produktionen efter dette. Efter ca. 6 uger, så begynder prolaktinniveauet gradvist at falde og reguleringen af mælkemængden sker mere afhængigt af din drengs ammemønster.
I begyndelsen skal din dreng også lære at amme. Han skal finde ud af at die, svøbe rigtigt omkring brystet, sutte med korrekt teknik, synke mælken osv. Det er naturligt svært i begyndelsen, men han finder ud af det hen af vejen. Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at I havde en del ammeproblemer i starten, og at din dreng blandt andet havde svært ved at die på grund af sit tungebånd - det lyder dog som om, at det går bedre nu, og det kan naturligt godt være forklaringen på, hvorfor du pludselig oplever at have mere mælk og også tydligere nedløbsrefleks.
Det er super godt, at mælken flyder let til ham, og det behøver ikke betyde, at du overproducerer. Det kan sagtens være, fordi han nu dier langt bedre, er større, har flere kræfter osv.
Hvis du overproducerer, så vil der ofte også være andre symptomer end hurtigt nedløb, som gør det svært for ham at die og følge med. Ofte vil han også sluge en del luft (det kan han dog også gøre, hvis han har svært ved at die med korrekt teknik på grund af f.eks. stramt tungebånd), han vil ofte også gylpe en del, og han vil ofte også græde en del.
Mælken består af flere forskellige dele, hvor den første del af mælken er vandholdig, og den sidste del af mælken er mere fed. Hvis man overproducerer, så vil barnet kunne "blive mæt" og afvise brystet, før brystet er tømt, og før barnet er nået ind til den federe mælk. Det kan gøre det svært for barnet at fordøje mælken, ligesom barnet kan virke meget sulten hele tiden, - for den vandholdige mælk ikke mætter som den federe mælk, så trods masser af mælk, så bliver barnet ikke tilstrækkeligt mæt. Ofte vil man også kunne se, at barnet har en eksplosiv, skummende og grøn afføring.
Disse symptomer kan dog også skyldes andre ting f.eks. allergi eller det modsatte af overproduktion, nemlig at man har for lav en mælkeproduktion. Derfor skal symptomerne vurderes ud fra et helhedsbillede af barnet og barnets trivsel - det er kun, hvis din dreng tager rigtig meget på og samtidig har disse symptomer, at man vil tale om overproduktion. Og generelt gælder, at hvis han trives og ikke har problemer med at få rigeligt med brystmælk, så er det super fint. Mange børn vænner sig til ...
... den hurtige nedløbsrefleks og synes bare, at det er dejligt:)
Hvis du overproducerer, så vil du sandsynligvis også opleve, at dine bryster er meget fyldte - konstant overfyldte - og det på en måde, som føles ubehageligt. De første ca. 6 uger er det normalt, at du kan opleve, at dine bryster lækker, og at du bliver gennemblødt af mælk, men efter 6 uger, skulle dette gerne blive mindre.
Overproduktion, og det faktum, at barnet ikke kan tømme brystet tilstrækkeligt, kan også give blokerede mælkekanaler eller brystbetændelse. Disse problemer kan dog også skyldes andre ting...
Så for at svare kort på dit spørgsmål om, hvorvidt kraftigt nedløb har noget med overproduktion at gøre: Ja, det har noget med hinanden at gøre, MEN man kan sagtens have kraftigt nedløb, uden at man overproducerer, og hvis barnet trives, er det ikke et problem.
Med hensyn til udmalkning, så er der forskel på, om du ønsker at malke ud for at have lidt mælk i fryseren, som far kan give, hvis du en dag ikke er hjemme, eller du ønsker at pumpe for at øge din mælkeproduktion.
Hvis det er et spørgsmål om at samle ca. 150 ml til en flaske, fordi du skal til frisøren, så kan du godt sætte dig og malke ud imens du ammer - præcist som du har gjort. Du kan gøre det 1-2 gange om dagen og gøre det over et par dage for på den måde at samle nok mælk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ellers er det ofte en god idé, at du sætter dig og malker ud f.eks. en times tid efter, at du har ammet. Det vil sige, at du kan starte med at amme din dreng og derefter putte ham til en lur, og imens han så sover, så finder du tiden og roen til at sætte dig med brystpumpen. Det vil være med til at stimulere og tømme dit bryst og samtidig sikre, at der produceres mælk igen til din dreng atter vågner og naturligt søger brystet igen.
Det er også en god idé, at du ikke springer amninger over. Jo længere tid der går mellem dine amninger, jo mere vil din mælkeproduktion nedsættes. Det betyder, at hvis du f.eks. tager til frisøren, og far giver en flaske i stedet, så du ikke ammer der, hvor du normalt ville amme - så risikerer du, at din produktion falder. Du skal i en sådan situation derfor være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at malke ud, også selvom du er væk hjemmefra. Det afhænger naturligt af, hvor lang tid du er væk - for hvis du kommer hjem efter ca. 2 timer og far har nået at give flaske, så kan du malke ud i stedet for at amme og på den måde stadig forsøge at vise din krop, at din dreng stadig har behov for mælken på det tidspunkt.
Det samme gælder, hvis far giver flaske om natten, og du vælger ikke at amme. Om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon, så natamningerne har stor betydning for din mælkeproduktion. Hvis I springer natamningerne over, og far giver flaske i stedet, så vil din krop tro, at din dreng ikke længere har behov for mælken, og produktionen vil derfor nedsættes.
Det betyder naturligt ikke, at far ikke kan give flaske, og I må meget gerne vælge den løsning, hvis I tænker, at det vil fungere bedst for jeres dreng og jer forældre - der kan være rigtig mange gode grunde til, at vælge flasken enten med modermælk eller modermælkserstatning. I skal dog være klar over, at det naturligt vil påvirke amningerne og mælkeproduktionen, og jo mere flaske jeres dreng får, jo større sandsynlighed er der for, at amningerne stopper, hvilket du naturligvis skal have det godt med:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om Amning & Flaske", hvor du kan læse om begge dele :)
Rigtig meget held og lykke - og rigtig god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...